Der er tilsyneladende forskel på folk i Dansk Journalistforbund, når det gælder den løn, et gennemsnitligt medlem høster som henholdsvis fastansat og freelancer.
På tværs af alle faggrupper tjener et fastansat medlem små 150.000 kroner mere om året end den bedst lønnede gruppe blandt freelancerne.
Løngabet viser, at det er på tide, at forbundet gør en indsats for at organisere de frie mediearbejdere, mener Jette Hvidtfeldt, freelancejournalist og tidligere kredsformand i Kreds 2 samt tidligere medlem af hovedbestyrelsen:
»Vi har alt for få faste aftaler på området, og freelancerne er ikke godt nok organiseret. Det er ikke på freelanceområdet, de store kampe har stået for forbundet. Den statistik viser, at forbundsledelsen burde have gjort noget,« mener hun.
Men DJ bryder isen på stadig flere områder for freelancerne, påpeger formand Mogens Blicher Bjerregård:
»Der er efter min opfattelse sket en klar forbedring på området. Tidligere har vi ikke kunnet lave aftaler med Danske Mediers Arbejdsgiverforening i forhold til freelancerne. Det har vi netop gjort med JP/ Politikens Hus,« giver han som eksempel på tøbruddet.
[[nid:33411]]
Visse usikkerheder ved at sammenligne
Lønforskellene kommer til udtryk i lønstatistikkerne fra 2013, som er det seneste år, hvor DJ fik udarbejdet en statistik over freelancernes løn.
Freelancerne inddeles i tre grupper afhængig af deres skattemæssige status. De såkaldte kombinatører tjener både deres penge som A-løn og B-indkomst og klarede sig bedst med en gennemsnitsløn på godt 370.000 kroner. En freelancer med status af selvstændig tjente i snit 302.000 kroner mod 520.000 for en fastansat.
Der er visse usikkerheder ved at sammenligne statistikkerne for de faste og de frie. For eksempel tæller dagpenge fra A-kassen ikke med i opgørelsen af freelancernes løn. Det betyder, at en del af indkomsten for freelancere, der modtager den type ydelser, ikke er regnet med i statistikken.
Freelancerne tjener mindre, og det er da en kendsgerning, der er til at fatte.
Jens Thoft, revisor
Revisor Jens Thoft har i vid udstrækning haft journalister i sit sold karrieren igennem. Han tøver ikke med at konkludere på tallene:
»Freelancerne tjener mindre, og det er da en kendsgerning, der er til at fatte. Så er der noget støj på linjen i forhold til at sammenligne statistikkerne, men efter min opfattelse ikke så meget, at det ændrer den konklusion. Det stemmer også med min erfaring fra min egen virksomhed,« siger han.
Eksempel ad absurdum
I DJ køber faglig konsulent Kirstine Baloti imidlertid ikke præmissen om, at lønstatistikkerne fører bevis for et markant løngab til de fastes fordel.
Hendes største anke mod en sammenligning er forskelle i arbejdstid, for dem kan man ikke læse om i statistikkerne.
I de fastansattes statistik er al lønindkomst regnet ud på baggrund af et job på fuld tid. Lønnen for et deltidsansat medlem regnes altså om i forhold til, hvis hun arbejdede fuld tid.
I freelancernes statistik, derimod, er det umuligt at gennemskue, hvor meget den enkelte har arbejdet for den indkomst, der er opgjort.
»Jeg rådgav en freelancer for nylig, som i hele 2014 omsatte for 40.000 kroner. Han havde kontaktet 15 kunder, levet af ingenting, næsten ingen timer haft, men han tæller i statistikken. Gæt, hvad sådan én gør ved gennemsnittet?« spørger Kirstine Baloti retorisk.
Eksemplet er ført ad absurdum. Men statistikken dækker over mange freelancere, der udnytter friheden til at arbejde mindre:
»Jeg behøver ikke tal for at vide, at der er markeder, hvor der er underbetaling. Jeg er heller ikke i tvivl om, at der er markeder, hvor der ikke er underbetaling. Problemet er, at statistikken ikke giver et retvisende billede af, hvor meget der er underbetaling, underbeskæftigelse og ikke mindst, i hvor høj grad underbeskæftigelsen er selvvalgt,« siger Kirstine Baloti.
Savner større indsats fra DJ
Blandt freelancerne efterlyser Jette Hvidtved en mere ihærdig indsats for faglig organisering. Hun ønsker, at forbundsledelsen sammen med FreelanceGruppen målretter arbejdet med at skabe bedre vilkår på baggrund af de særlige behov, forskellige grupper af freelancere har:
»For eksempel kunne man satse benhårdt på mindstetakster for dagbladsfreelancere. Om ikke andet må de opstøve den enkelte freelancer og i sidste ende henvende sig per brev og gøre opmærksom på, at her foregår en faglig kamp,« siger hun.
På Dagbladet Information lykkedes det i midten af 1990’erne at samle freelancerne til et slag om bedre vilkår. Freelancer Anne Middelboe Christensen var blandt de drivende kræfter, og resultatet var, at freelancerne fik indført mindstepriser på deres artikler. Taksterne blev formidlet til alle freelancere. Den dag i dag styrer faste mindstepriser freelancernes honorarer, og de kan til enhver tid konsultere dem på DJ’s hjemmeside.
Dengang fik freelancerne »god og klog forhandlingshjælp« fra DJ, siger hun.
Men trods et vellykket forløb hæver de faste priser sig næppe over den timeløn, avisbuddet henter ved at omdele hendes teateranmeldelser, når de er trykt. Anne Middelboe Christensen savner de fagpolitiske visioner, der efter årelang accept skal hale dagbladsfreelancerne fri af proletarlønnen:
»Jeg mærker ikke nogen overbevisning i forbundet om, at freelancerne kan få det ret meget bedre. Det er et problem, at et fagforbund ikke har den idealistiske overbevisning om, at vi kan ændre verden. Der er ret langt fra dem, der sidder og bekymrer sig om, hvorvidt de kan få den syvende ferieuge, og til os, der knap nok har råd til at lappe cyklen,« siger hun.
Der er ret langt fra dem, der sidder og bekymrer sig om, hvorvidt de kan få den syvende ferieuge, og til os, der knap nok har råd til at lappe cyklen.
Anne Middelboe Christensen, freelancer
Forbundet arbejder på en øget organisering af freelancerne
Mogens Blicher Bjerregård fremhæver, at det er lykkedes DJ at komme igennem med en fast aftale for tilkaldevikarer, tidsbegrænset ansatte og freelancere i overenskomsten for 2014-2017 i JP/ Politikens Hus. Aftalen fastsætter blandt andet mindstepriser for tilkaldevikarer og fastslår, at tillidsmanden skal orienteres, før en tidsbegrænset ansættelse forlænges.
»Her har vi fået en aftaletekst, som er ny, og som gælder dem, der arbejder på andre vilkår end almindelige vilkår for fastansatte. Samtidig får tillidsmændene en indsigt, de ikke tidligere har haft. Det er nyt, og det er rigtig vigtigt,« siger han, men understreger, at aftaler for freelancere er et »hamrende svært« område.
Konkurrenceregler spænder for eksempel ben for, at DJ udarbejder prislister, der angiver, hvad en freelancer med status som selvstændig erhvervsdrivende skal tage for sit arbejde:
»I 1990’erne havde vi fotografkonflikten, hvor vi havde lavet prislister, men de blev underkendt. Det fortalte tydeligt om vores muligheder på området,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
Han forklarer desuden, at forbundet allerede arbejder på en øget organisering af freelancerne. Det gælder på de enkelte medier, men også i forhold til freelancernes særlige fagligheder eller geografiske placering.
»Jeg forventer, at vi vil bruge vores specialgrupper til at organisere freelancerne i fagområder. Både vores kredse og vores grupper har et stærkt kendskab til, hvem der arbejder hvor i landet og i forskellige brancher,« siger han.
Hvad vil DJ gøre i forhold til at drive det arbejde?
»Vi har lavet et helt nyt rekrutteringsarbejde, som i de første måneder har handlet om uddannelsesstederne. Men det bliver ikke ved det. Nu ruller vi strategien videre ud på arbejdspladserne, hvor den også gælder freelancerne. Og jeg ser tillidsfolkene, specialgrupperne og kredsene som væsentlige brikker i det arbejde.«
—-
[[nid:33399]]
[[nid:33400]]
[[nid:33401]]
[[nid:33402]]
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Mette - jeg skylder også en kommentar til dit spørgsmål om, hvad jeg som næstformand vil gøre for freelancerne. Først vil jeg blot for informationen skyld oplyse, at jeg selv har arbejdet som freelancer/selvstændig efter eget ønske. Jeg havde ingen forventning om, at forbundet var ansvarlig for, hvad jeg tjente. Derimod forventede jeg råd og vejledning, når jeg havde brug for det, og det fik jeg. Jeg har nydt godt af det faglige fællesskab, informationer på hjemmesiden, rådgivning af faglige konsulenter, gratis kurser og meget andet.
Vi har i DJ som mine kolleger fra HB har fortalt næsten samstemmende haft stort fokus på freelancerne og freelancernes vilkår. Blandt andet i forbindelse med arbejdet med freelancestrategien. Desuden har FreelanceGruppen gjort en stor indsats for at holde øje på bolden. Freelancerne har siddet med ved forhandlingsbordet, hver gang det har været muligt, men som det også er beskrevet, så er det sjældent at det er mundet ud i store forkromede løsninger. Der er dog her og der resultater, som peger i den rigtige retning.
Ingen - uanset hvad de hævder - har den forkromede løsning, men vi skal ihvertfald fortsætte kampen med næsen i sporet:
- holde fokus på freelanceaftaler ved alle forhandlinger
- blive ved med at støtte freelancerne i at blive bedre til at kende værdien af deres eget arbejde - og holde fast
- minde de fastansatte kolleger om, at de skal behandle freelancerne ordentligt, for de er en tæt forbunden del af samme arbejdsmarked
- styrke netværket omkring og mellem freelancerne
- arbejde for at udvide arbejdsmarkedet - fx gennem fusionen med KS :)
- blive ved med at argumentere for at kvalitet koster penge
Vores branche er langt fra den eneste branche, hvor den traditionelle arbejdsgiver/lønmodtagerforhold er under pres.
Generelt er hele den danske model jo under pres – både udefra og indefra. Udefra fordi arbejdsgiverne vejrer morgenluft med krav om større fleksibilitet, øget produktivitet fremfor kvalitet, tilstedeværelse og forringelser i overenskomsterne. Og uden for de etablerede arbejdspladser står stadig flere og flere kolleger parat til at overtage opgaverne fra de ofte højtlønnede fastansatte på priser og vilkår, der langt fra matcher, det eksisterende lønniveau. Situationen er kompliceret, for en løsning kalder på både sammenhold, solidaritet og vilje til at gå nye veje.
Hvordan undgår vi, at de fastansatte fristes til at holde freelancetaksterne nede for at holde på stillingerne i eget hus?
Hvordan undgår vi, at de nyuddannede betaler hele prisen for, at de fastansatte kan beholde deres goder?
Hvordan undgår vi, at praktikanter dækker over manglen på arbejdskraft ved at skulle arbejde gratis eller for SU og småpenge, der ikke rækker til husleje hele måneden?
Hvordan gør vi det muligt for nye virksomheder at etablere sig uden at skulle overtage overenskomster fra det forrige århundrede i åbningsgave som en møllesten om halsen?
Hvordan sikrer vi at driftige medlemmer kan vokse ud af lønmodtagerrollen og ind i guldzonen mellem iværksætter og virksomhed?
Og hvordan håndterer vi i øvrigt dem vi helst ikke vil se? De ledige og de unge, veluddannede kreative, som i nogle tilfælde har frasagt sig det faglige fællesskab eller blot ikke ser sig som en del af det traditionelle arbejdsmarked, og aligevel står som et udfordrende bud som fremtidens leverandører af kreative løsninger og indhold i medierne på et langt mere ureguleret arbejdsmarked, end det vi kender i dag?
Heldigvis er DJ kendetegnet ved at være et fleksibelt og omstillingsparat forbund. Vi vil også være parat til at tage de nødvendige kampe sammen med både fastansatte og freelancere for at sikre rimelige løn og arbejdsvilkår for vores brogede skare af medlemmer, der spænder lige fra fastansatte til selvstændige med eget CVR-nummer.
Og ja, måske vi har være for detaljeorienteret på de store overenskomstområder. Og gjort for lidt for især kommunikatører, freelancere og kombinatører. Jeg synes dog vi gør meget, vi er blevet bedre, og vi er bedre end de fleste. Men der er her som alle andre steder plads til forbedring!
Kære Mette,
Jeg skylder dig et svar.
DJ har taget skridt til konkrete forbedringer for freelancere i de to år, hvor jeg har været en del af hovedbestyrelsen. Umiddelbart ser jeg fem områder, hvor vi skal arbejde videre.
1: Overenskomster
I flere af de overenskomster, som DJ har indgået er der sket forbedringer for freelancere - måske små forbedringer som konkrete løntakster, men dog forbedringer.
DJ skal blive ved med at have fokus på freelancerne, når der forhandles overenskomster. Der har ikke siden 2008 været ret mange mange midler at forhandle om. Det ser ud til at vende nu. Derfor tror jeg, at der i de kommende forhandlinger bliver mere råderum til at afse midler, der forbedrer freelancernes vilkår.
2: DJ skal styrke sammenholdet mellem freelancere og fastansatte
Overenskomstforhandlere klarer det ikke alene. Vi skal i DJ synliggøre for de fastansatte, at det er i alles bedste, at vi fastansatte ofrer nogle privilegier for at sikre løstansattes vilkår.
Vi skal samle dokumentation for udviklingen i mediebranchen. Vi skal klæde tillidsrepræsentanterne på for at sikre fællesskabet på tværs af ansættelsesformer. For det er fastansatte, der stemmer overenskomsterne hjem.
“Gi’ det lige en tanke” er navnet på den kampagne, som jeg sammen med formand for DJ-fotograferne Peter Thornvig og tidligere formand for freelancegruppen Iben Danielsen udviklede sidste år. Vi søsatte projektet netop for at styrke fællesskabet i DJ. Vi gjorde det også for at sætte fokus på, at DJ har en række aftaleskabeloner, som kan hjælpe fastansatte og freelancere til at skabe fair vilkår og kollegial prisdannelse.
Vi skal også fremadrettet holde fast i og sætte fokus på, at står vi sammen, er vi stærkest.
3: DJ skal ruste freelancere til at forbedre egne vilkår
I november 2013 satte DJ gang i nye ambitiøse forretningskurser til tre grupper af freelancere i DJ. Projektet hedder DJ BIZ og har en startpakke for de nystartede freelancere, en vækstpakke for erfarne med en god forretning, der gerne vil vokse, og en pakke for erfarne, der har mistet omsætning. Desuden kan alle freelancere få sparring og vejledning, når der skal indgås aftaler. Det er en start. Vi skal selvfølgelig finde ud af, om det er det rigtige tilbud, og om det kan udvikles, så det passer endnu bedre til den hjælp freelancere efterspørger. Jeg kunne godt tænke mig, at DJ igangsatte en ny spørgeskemaundersøgelse blandt freelancere for endnu bedre at kunne målrette tilbud.
4: DJ skal arbejde for en dagpengeløsning som også passer til freelancere
Lars Werge er lige nu i gang med at arrangere en høring om dagpenge i samarbejde med politikere på Christiansborg og andre organisationer. Vi skal arbejde for, at dagpengesystemet og andre lovinitiativer giver bedre muligheder for en tilværelse som freelancer.
5: DJ skal samarbejde med andre organisationer
DJ skal samarbejde med andre organisationer om overenskomster, så så mange som muligt kan blive dækket. Vi skal også afklare, om et medlemsskab af en hovedorganisation vil hjælpe freelancemedlemmer.
Har du andre konkrete ideer, vil jeg meget gerne høre om dem.
Bedste hilsner fra
Maria Becher Trier (www.mariabechertrier.dk)
Hvis man fra DJ`s side ønsker at gøre noget for freelancerne er man nødt til at indse, at freelancerne ikke er en homogen gruppe. Det hjælper med andre ord ikke at henvise til statistikker.
Der er freelancere, især de som arbejder med kommunikation/undervisning/rådgivning, som tjener godt og slet ikke ønsker, at der bliver sat fokus på freelancernes forhold. Eventuelle ændringer af f. eks. DJ`s vejledende timepriser kan nemlig true deres forretning, da den for mange andre urealistiske timeløn retfærdiggør deres priser over for deres kunder.
Der er freelancere som arbejder for diverse fagblade, også her bliver der fortsat, så længe det varer, betalt fine honorarer.
Den sidste gruppe er Ryanair modellen, altså freelancere, som arbejder for landets aviser og tv og radio. I aviserne arbejder disse gruppe for en brøkdel af, hvad deres fastansatte kollegaer får, og i tv og radio bliver det som regel forventet, at de som kommentatorer stiller op gratis.
Problemet set med mine øjne er DJ`s manglende interesse for freelancernes arbejdsvilkår og manglende lyst (måske også evne) til virkelig at gøre noget ved problemet, men også at freelancerne selv har modsatrettede interesser.
Personligt hører jeg til den sidste gruppe freelancere, det er noget jeg selv har valgt og noget jeg er glad for uanset de lave lønninger. Jeg sætter med andre ord arbejdsglæden højere end indtjeningen.
Jeg er dog nødt til at forholde mig til de konstante forsikringer om alle de mange tiltag DJ gør for os freelancere. Her må jeg ganske klart sige, at jeg kun har bemærket, at DJ har fået en ny freelancestrategi, men ikke bemærket nogen ændringer af mine arbejdsvilkår over hovedet. Hvis man ønsker at ændre noget, er det nødvendigt med nytænkning, ikke blot henvise til intetsigende statistiker.
Derudover naturligvis at leve op til det grundlag en fagforening gerne skulle blive forankret i: SOLIDARITET.
Tak til Uffe for at sætte streg under, hvor katastrofal en formand Mogens Blicher har været for den voksende gruppe af selvstændige og freelancere.
Og til hans nummer 2: "det er for mig at se klart, at vi har brug for en ny, grundig belysning af forholdene på området"
Virkelig? Det burde stå tindrende klart for alle, hvordan freelancere systematisk og rutinemæssigt underbetales af størstedelen af den type medier, der tilbyder egentligt journalistisk arbejde, dvs. aviser, Danmarks Radio og (de kommercielle) magasiner.
Viljen og evnen til at gøre noget ved dette har været fraværende i de 14 år, jeg har været medlem.
Jeppe Villadsen
Kære Lasse og Mette,
Om en DJ-ansat skal "sættes på plads", vil aldrig være et tema for DJ's ledelse at diskutere hverken på dette forum eller i andre åbne rum.
Men for lige at slå dét fast: DJ's konsulenter kan naturligvis udtale sig til artikler og i andre sammenhænge, hvor de repræsenterer forbundet. Kirstine Baloti har i denne forbindelse sagt, at der er forskel på lønstatistikker og opgørelser. Jeg har lagt til, hvad freelanceundersøgelsen fra 2011 sagde om dette.
Læg hertil, at vore konsulenter og øvrige ansatte dagligt og ugentligt er i kontakt med masser af medlemmer. Det gør, at de naturligvis udtaler sig med fast grund under fødderne, når de - som i dette tilfælde Kirstine Baloti - siger, at der er forskel på markederne. Nogle underbetaler, andre gør ikke.
I fællesskab skal vi jo finde ud af, hvordan vi forbedrer forhold på de markeder, hvor betalingen ikke er tilfredsstillende.
MVH Lars W.
Flere