En ny freelanceundersøgelse viser, at mange freelancere er godt tilfredse med arbejde på deltid og have en tilsvarende lav årsindkomst. Freelancegruppens formand er overrasket.
Deres indkomst er hverken til at leve eller dø af, og alligevel er de glade og tilfredse.
Det lyder som en selvimodsigelse, men det er faktisk situationen for en pæn flok af DJ's freelance-medlemmer. En ny undersøgelse af freelancerne og deres arbejdsforhold viser nemlig, at ganske mange stiller sig tilfredse med ganske lave indkomster.
Således svarer 18 procent af de adspurgte, at de er tilfredse med at tjene mellem 200.000 og 300.000 kroner om året. 9 procent er tilfredse med 100.000 til 200.000 og 5 procent stiller sig tilfredse med at tjene op til 100.000 kroner på et år.
De oplysninger kommer bag på Freelancegruppens nye formand Iben Danielsen.
»Ja, det er meget overraskende og meget interessant. Jeg vil sige, at det ikke er dem, vi normalt henvender os til. Når vi snakker professionel freelancejournalistik, så regner vi med folk, der har forventninger om en almindelig årsindtægt. Men jeg vil ikke konkludere noget endnu om, hvorvidt vi skal ændre vores arbejde. Vi vil tage tallene op og se på, hvad der er for nogle af vores medlemmer, det drejer sig om,« siger Iben Danielsen.
Tilfredsheden med de lave indkomster stemmer godt overens med forventningerne til arbejdstiden. Her svarer 20 procent, at deres ideelle arbejdstid ligger på 21-30 timer om ugen, og 10 procent vil gerne arbejde mindre end 20 timer ugentligt. De fleste – 47 procent – ser deres ideelle arbejdstid som mellem 31 og 37 timer.
»For dem der svarer 31-37 timer tror jeg det handler om, at de gerne vil have en 37 timers arbejdsuge ligesom alle andre. Og for dem, der ligger under, så kan det jo være alt lige fra moderen, der gerne vil have mere tid til sit barn, til den, der tjener så fedt på sit arbejde, at det kan overstås på den halve tid. Men sidstnævnte er vist en sjælden type i 2011,« siger Iben Danielsen.
Forventningerne om arbejdstid lever – i hvert fald på papiret – meget godt op til virkelighedens billede, hvor 13 procent har under 20 timers arbejde om ugen, 16 procent arbejder 21-30 timer og 29 procent ligger på 31-37 timer.
Undersøgelsen viser desuden også, at de fleste (56 procent) er tilfredse med mængden af tid, de bruger på arbejde uden for medie- og kommunikationsbranchen.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Journalisten
Ja, lad os få en sommerdebat i gang om fagbladet og fagwebben.
En af de bedste og mest brugbare artikler jeg længe har læst i Journalisten er netop den du nævner, Øjvind om løntilskud. Den vender problematikken på hovedet og fortæller om en overordnet utilfredsstillende ordning, som måske alligevel er en positiv oplevelse for den enkelte.
Og hvorfor mon det var en fornøjelse at læse den? Ja, fordi den handler om det vedkommende, at der er kollegaer, som lever på kanten af arbejdslivet. Den handler ikke om freelancere specifikt, den handler om os alle sammen, og de rammer vi har for arbejdet.
Det ku’ lige passe, at vi som den største gruppe skulle have spalteplads i bladet efter vores størrelse. Det er ikke det vi efterlyser. Naturligvis bringer I mange artikler om enkelte medlemmer som er freelancere. Vi er jo mange, og vi er gode til at ”føre os frem”.
Det er når I muntrer jer med at sætte os i bås – og i en fælles bås - at vi opponerer. Når I bringer overskrifter som "Freelancere, I er for dårlige!" "Freelance-journalister tvinges til at køre taxa for at klare sig!" (bemærk her den humoristiske dobbelttydning, nogle kører taxa og andre må køre i taxa) eller her senest "Freelancere er tilfredse.."
Det er klichefyldte og overfladiske artikler bygget efter "godt det ikke er mig" princippet, men de mangler et vigtigt element, nemlig spørgeteknikkens hvorfor?
Som freelancere skal vi selv skaffe opgaverne til huse, og de negative artikler baseret på et fåtal af medlemmerne er barriereskabende og ødelæggende for os, vores forretninger, samt vores faglige bevidsthed og sammenhold. Vi ønsker bare lige vilkår med alle andre. Vi er kollegaer og en del af forbundet. Og vi interesserer os for, hvad der foregår i medieverden, det er jo nok derfor I har gode læsertal og stigende interesse for webben.
Danmark har mange gode fagblade – det ved vi som freelancere. For ligesom i Journalisten er det os, der fylder spalterne i de andre fagblade. De blade arbejder naturligvis ligesom jer efter almindelige journalistiske kriterier, og de gør det glimrende, selv om det er de færreste, om nogen, som har frihedsbrev. De blade, der har forbundsledelsen som ansvarshavende, behandler rent faktisk fagforbundets ledelse og medlemmer kritisk men med respekt.
Og når jeg nu har stukket næsen frem, så tør jeg godt igen at nævne, at fagbladet burde have oplysninger med om, hvad der foregår i forbundets kredse og grupper. Journalisten er det vigtigste medlemsomdelte organ vi har, og det burde være her folk tjekkede møder, kurser, sidste nyt og generalforsamlinger.
Jeg har tidligere, til overvældende hovedrysten i det meste af DJ, foreslået, at vi kredse og grupper fik et par sider i hvert blad til oplysning og fakta. Det må godt være i en anden papirkvalitet og farve, så I ikke besmittes, men det ville give en sammenhængskraft og god platform, som vi kunne bruge i det daglige arbejde.
Frihedsbrev eller ej – medlemmerne læser Journalisten som et fagblad – og de undrer sig ofte!
Det er ikke korrekt, når Iben Danielsen skriver, at Journalisten ringede, fordi vi havde 'positiv uge'.
Journalisten (undertegnede) ringede, fordi en stor spørgeundersøgelse omkring en DJ-medlemsgruppe så godt som altid er interessant og godt stof for Journalisten.dk.
Jeg valgte at vinkle historien på det i mine øjne mest opsigtsvækkende, nemlig at en stor del af de adspurgte hverken ønsker at arbejde på fuld tid eller tjene en almindelige fuldtidsløn.
Jeg forstår heller ikke beklagelsen om, at der "trækkes et tal ud af en endnu ikke færdiggjort undersøgelse". Der foreligger et færdigt statistisk resultat, sat op på tabeller mv. Så med mindre man går ind og manipulerer eller censurerer tallene, er det vel definitive resultater, vi taler om.
Journalisten.dk havde rigtigt nok 'positiv uge', hvor vi havde en lille målsætning om at skrive mindst en positiv historie i dagens nyhedsrulle. Det betød naturligvis ikke, at de almindelige nyhedskriterier skulle sættes ud af kraft. Og den største nyhedsværdi - positvt eller negativt - i freelance-historien lå i den udbredte tilfredshed med deltidsarbejde og -løn.
Tak til Jens Rossen for at oplyse om undersøgelsens baggrund.
Venligst
Lasse Højsgaard, freelance-journalist
Kære Iben
Tillykke med posten som formand for FreelanceGruppen, og tak for engageret indspark til debatten her midt i sommervarmen.
Overordnet redigeres Journalisten og Journalisten.dk ikke primært fra et hensyn om hvor mange medlemmer DJs specialgrupper har. Vores strategi er, at begge de to medier - som høster overvejende positiv kritik og oplever stigende besøgstal - skal rumme stof, som er relevant for store dele af DJs fragtmenterede medlemsskare. På den måde nærer vi også bedst den debat, som er en del af formålet med vores udgivelser.
I FreelanceGruppens tilfælde ville det heller ikke give megen mening altid at skrive specifikt om gruppen - som jeg selv har været mangeårigt og stolt medlem af - da I jo favner en bred vifte af faglighed.
Vores strategi ser overordnet nogenlunde således ud:
Jo mere inkluderende Dansk Journalistforbund er, desto mere ser vi det som en opgave også at fortælle historier, der taler bredt til og samler medlemsskaren - hvilket i sagens natur netop ikke profilerer specialgrupperne ved navns nævnelse.
Ud over det, laver vi nedslag på de specifikke historier fra specialgrupperne, som vi mener er væsentlige. Det er selvfølgelig altid en vurdering. Selvfølgelig vurderer vi også forkert. Og læserne er altid velkomne til at tippe os. Men: Desto mere en historie kun er rettet mod en bestemt del af medlemmerne, desto færre vil finde den relevant i det fælles medie. Blandt andet derfor har vi på Journalisten.dk for nylig oprettet en smart funktion - se det store røde felt på forsiden af Journalisten.dk - hvor artiklernes sorteres efter emne, blandt andet "freelancing".
Eksempler på historier i magasinet, der ikke nævner FreelanceGruppen, men er relevante for en del af dens medlemmer:
AKTINDSIGT Når vi går forrest i afdækningen af de ændringer, der fra politisk hold er varslet i mulighederne for at få aktindsigt og dermed bedrive kritisk og opsøgende journalistik, er det jo ikke en DJ-specialgruppe vi dermed servicerer. Det er selve grundsubstansen i journalistikken vi beskæftiger os med. Det er væsentligt - også for freelancerne - at blive oplyst op den politiske kamp om at holde nogle oplysninger tilbage fra Centraladministrationen. Også selv om der ikke står FreelanceGruppen i artiklerne.
ØKONOMI Når vi kulegraver Dansk Journalistforbunds økonomi, så gør vi det igen ikke for at betjene eller synliggøre en specialgruppe. Vi gør det fordi arbejdsløsheden stiger, hvilket alt andet lige kan presse økonomien - hvilket er relevant for fastansatte, freelancere, fotografer, kommunikatører, tekstere, etc.
STRESS Når vi skriver, at unge journalister og praktikanter lader sig slide op på store mediearbejdspladser, så handler det jo også om stresshåndtering generelt og hvilke redskaber Dansk Journalistforbund anbefaler.
TERROR Når vi fortæller, at ansatte på Jyllands-Posten er hårdt ramt psykisk på grund af terrortanker, så går vi ud fra, at også kommunikatører, freelancere og fotografer interesserer sig for kollegernes arbejdsvilkår i en tilspidset situation.
FORTÆLLEFORMER Når vi drager til Jylland og laver journalistik om mediefolk og mediebrugere i og omkring postnummer 9440, så gør vi det ikke primært for at servicere Nordjyske medlemmer eller provinsen i det hele taget. Men fordi vi blandt andet håber på, at vi i mødet med den ikke-københavnske og ikke-christiansborgske hverdag, kan møde fortælleformer, der kan inspirere journalister og kommunikatører i andre dele af landet. Vi kan jo kalde det vidensdeling.
MEDIESTØTTE Når vi skriver om mediestøtten, står der heller ikke nødvendigvis FreelanceGruppen i artiklerne. Men det er yderst relevant for både freelancefotografer og -skribenter, hvilke medietyper, der i fremtiden kan honorere deres indsats.
Du beklager dig desuden over, vi har sat fokus på, at freelancere tjener penge på det faglige arbejde, men undlader at fortælle, at fastansatte også kompenseres for deres faglige arbejde. Det skyldes vinklen: Hvad bruger DJ pengene på? Mange fastansatte bliver - som jeg har forstået det, men ret mig gerne - frikøbt af deres arbejdspladser, hvilket ikke koster Dansk Journalistforbund penge.
Bemærk i øvrigt den kommunikative effekt af at oplyse helt åbent om udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste. Dansk Journalistforbund opdagede, at nogle HB-medlemmer finder reglerne svære at gennemskue. Og - interessant i forhold til at du finder vinklen forfølgende - ikke én debattør gav efterfølgende udtryk for, at Dansk Journalistforbund bruger for mange penge på frikøb. Det kan man da kalde en massiv anerkendelse af, at det politiske arbejde forekommer medlemmerne yderst vigtigt!
I øvrigt - for god ordens skyld - Journalisten og journalisten.dk fik præcis samme behandling som andre fremhævede "forbrugsgoder" i DJ da vi satte spot på økonomien. Det blev i en særskilt artiklen ligefrem fremhævet i både tal og grafer hvor meget udgifterne til Journalisten og Journalisten.dk er steget gennem tiderne, og hvor meget indtjeningen er faldet. Og vi oplyste desuden, at redaktøren figurerer på listen over de mest vellønnede i Dansk Journalistforbund.
Igen: Vi synes det er vigtigt, at medlemmerne har indsigt i økonomien. Det er igen ikke udtryk for at vi forfølger nogen - heller ikke os selv. Det er udtryk for, at Journalisten og Journalisten.dk forsøges redigeret af hensyn til en voksende og alsidig medlemsskare.
Kort sagt: Vi laver masser artikler, tager masser af fotos, og laver masser af videoklip, der ikke handler om en given specialgruppe - men som er relevant for den.
Men vi skriver også specifikt om FreelanceGruppen. I den sammenhæng er det i øvrigt upræcist når du skriver, at sidste gang vi skrev specifikt om freelancere var omkring delegeretmødet i april 2011. Her blot er par eksempler fra de seneste numre:
1. juni 2011. Tema om løntilskud:
"Støttet arbejdskraft er svær at konkurrere med. Det har flere freelancere måttet sande, når de har set deres indtægtskilde forsvinde, da kunden ansatte en jobsøgende i en løntilskudsstilling.
»Og sådan noget er selvfølgelig ikke i orden,« lyder det fra Mikael Hjuler, der er FreelanceGruppens repræsentant i DJ's beskæftigelsesudvalg."
19. maj 2011: Freelancejournalist Jan Hillers problematiserer livet som kritisk journalist og freelancer, hvor pengene glider over til kommunikationsområdet, hvor hans hjerte ikke altid banker lige så heftigt:
"Jeg trives da med at være fri flyvende freelancejournalist, men den almindeligste vind er altså modvind. Tilbage er kommunikation - i en bred betydning."
Jan Hillers indlæg - der udtrykker en redaktionel indsats og prioritering (vores bagside er en populær platform) fra Journalistens side - udløste en del debat.
19. maj 2011:
"Stadig flere firmaer efterlyser journalistisk arbejdskraft med store kompetencer uden at ville betale lønnen for det. Senest fagforeningen ASE og dagbladet Politiken."
"En af dem, der er fortørnet, er Jens Rossen:
»Det ligner et helt almindeligt stillingsopslag, hvor man skal levere en uddannet journalists arbejde, men til dumpingpris. Der er ikke megen respekt over for hverken praktikant eller det faglige indhold,« siger Jens Rossen, der er medlem af Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse."
(Jens Rossen er valgt for FreelanceGruppen, der bliver specielt hårdt ramt af den gratis arbejdskraft. Historien opstod i øvrigt i kølvandet på en debat på Ping-Pong, freelancernes interne debatnetværk.)
"Freelancere, der også er arbejdsgivere, skal ikke være en del af DJ, siger den nye næstformand, Lars Werge. Hvis det skal håndhæves, må Abelone Glahn og en række andre medlemmer ekskluderes fra forbundet."
Samtidig har vi på Journalisten.dk inden for den seneste tid fortalt historierne om at FreelanceGruppens formand tager orlov og senere stopper helt, samt historien om at Aller har opfordret en freelance skønhedsblogger til at lave 8 sider redaktionelt indhold gratis.
I øvrigt kan jeg fortælle, at Journalisten i 2011 har haft 20 emner - et for hvert nummer - hængene på redaktørens opslagstavle. 11 af dem er i dag pillet ned - vi har behandlet dem. Der hænger stadig 9 overordnede emner. Et af dem lyder "fotografi". Et andet "Fremtidens arbejdsplads". Og en tredje hedder kort sagt: "Freelance".
Jeg fornemmer, at de artikler du savner, handler om freelancernes specielle faglige identitet - freelance versus fastansat. Vi ved godt, at der på europæisk plan bliver flere og flere freelancere (Jens Rossen har givet mig tallene!). Og lur mig om denne vinkel ikke vil snige sig ind i ideudviklingen, når de - mulige - fremtidige emner skal omsættes til journalistik.
Begge medier fungerer i dag som platforme, hvor dygtige freelancere leverer kompetent indhold. Freelancere leverer konstant webnyheder til Journalisten.dk og forrige nummer af magasinet Journalisten var et rent freelancenummer, hvor samtlige historier - bortset fra nyheden side 5 - var lavet af freelancere, ligesom alle illustrationer var freelancearbejde.
Som redaktør proriterer jeg freelancernes leverancer meget højt. Jeg bruger megen tid på at give redaktionelt mod- og medspil til freelancernes arbejde - selvom også jeg engang imellem er for sen til at svare - og vi arbejder målrettet på, at vores freelanceleverandører også får lov at lave de historier, der profilerer bladet mest.
Historien om Jyllands-Posten og angsten for terror, er freelancearbejde. Den altafgørende introtekst til temaet om Aabybro og omegn var også leveret af en freelancer. Og senest gav vi freelancefotograf Klaus Holsting den opgave at illustrere hele temaet fra 9440 og omegn.
Kort sagt: FreelanceGruppens medlemmer og deres arbejde er indtænkt i Journalistens og Journalisten.dks strategi og dækning. Og: Vi er også en platform, hvor freelancere kan vise "hele verden", hvor dygtige de er.
Journalisten i en agurketid
Offer for en positiv uge!
Der er ikke noget i vejen med, at Journalisten, når de får fat i nogle nye tal, gerne vil skære en historie over dem.
Der er slet ikke noget i vejen for, at man isoleret set prøver at finde ud af, hvorfor et stort antal svarer, at de er tilfredse med en kort arbejdstid og en ringe indtjening. Og jeg blev korrekt citeret i den artikel, som Journalisten bragte i fredags.
Det der er galt i den her sag er rammen. Journalisten ringer, fordi de har positiv uge. Sødt udtænkt ved skrivebordet, skub lige agurkerne til side. Vi må have nogle positive historier. Og hvordan skal vi skære den, når det gælder freelancerne. Jo, vi tager en endnu ikke færdiggjort undersøgelse og trækker et tal ud. Og så kan vi lave lidt sjov med det!Desværre er det ikke første gang. Det er sket gentagne gange, at når vores fagblad beskæftiger sig med freelancerne, så er det for at underbygge de gamle klicher. Freelancere de er enten semi-arbejdsløse, eller de er dem der sidder og feder den et par timer med en klumme eller en dybdeborende sag, og så ellers scorer kassen.
Det er et latterligt billede af os, som gruppe. Vi udgør efterhånden omkring hver 5. i forbundet. I det store og hele har vores fagforening et klart billede af det. Vi er mange, vi er også skide irriterende og stiller andre krav end de andre medlemmer af DJ, men vi er en stor og betydelig gruppe, som forbundet tager alvorligt og arbejder seriøst for at forbedre vilkårene for.
Dem, der ikke har fattet det, er vores fagblad Journalisten. Sidste gang der stod noget i bladet om freelancere var omkring delegeretmødet, hvor freelancerne var dem der tjente penge på at gå ind i det faglige arbejde. En tendentiøs og dårlig artikel med indtjeningstal i tabelform udelukkende med freelancere, mens man glemte at fortælle, at de fastansatte naturligvis også bliver kompenseret for deres faglige indsats. Nej, hovedindtrykket var, at freelancere, der stiller op til HB, gør det jo for pengene skyld. Ifølge Journalistens verdensbillede.
Journalisten har sit højt besungne frihedsbrev til at skrive uafhængigt af forbundets virke. Det uholdbare i det er blot, at flere og flere af medlemsskaren står af. Vi kan ikke genkende os selv i det blad, som vores forbund bekoster med medlemmernes kontingent.
De nyheder vi har om FreelanceGruppen, må vi klare via webben. Og her kan vi skrive, at vi arbejder for en medlemsskare af hårdt arbejdende freelancere, som blot ønsker en god tilværelse, et spændende job og en rimelig betaling, ligesom alle andre.
Iben Danielsen, formand for FreelanceGruppen - se indlæg og følg debatten www.freelancegruppen.dk
Her bare en hilsen fra en af hobby-journalisterne, - det fine udtryk har jeg fra Ulrikke Moustgaard, - som skulle være tilfreds med deltidsarbejde.
Med hensyn til deltidsarbejdet, - som er omregnet i penge, - så er det simpelthen fordi, at mange freelancere får så dårlig en betaling, at de får deltidsløn for fuldtidsarbejde.
Årsagen til det er manglende lønaftaler mellem DJ og freelancernes arbejdsgivere/kunder, og at mange af os er underlagt arbejde med faste priser/honorarer, som enerådigt er sat af arbejdsgiveren/kunden.
Det gælder f. eks. også Journalisten, som rent faktisk har underskrevet den såkaldte O-aftale, og derfor har forpligtet sig til at betale for freelance-journalisternes timeforbrug. Sådan er det bare ikke. Så ikke alene bliver O-aftalen ikke overholdt at vort eget forbund. DJs egen praktis er også med til at forringe vore vilkår andre steder.
Så det er ikke noget under, at rådata fra en seriøs undersøgelse, bliver brugt useriøst af vore egne kommunikationskolleger.
Det er faktisk et under, at vi overlever.
Venlig hilsen
Bodil Rohde, - som har haft fornøjelsen af at være hobby-journalist i 40 år.
Flere