Og det er rigtig flot at seks freelancer står frem og indrømmer deres dårlige aflønning på de danske dagblade.

De seks angriber arbejdsgiverne, de fastansatte og fagforeningen for den passive holdning, og skriver samtidig i deres debatindlæg - hvilket jeg hermed citerer;

"som det er nu, er vi mediebranchens østarbejdere, der påtager sig det samme arbejde som de overenskomstansatte, men til en langt lavere hyre....".

Tænk, at man kan finde på at skrive sådan.
Det skærer mig så umenneskeligt hårdt i mit solidariske menneskesyn.

Og det flår næsten mit kollegiale kontingent til en fagforening ud af PBS betalingsservice.

Jeg bliver NØDT TIL at tage til genmæle overfor en sådan absolut mangel på faglig bevidsthed og solidaritet.

Også selvom det er med klaprende hjerte, jeg skriver dette og selvom angsten for at lægge mig ud med kolleger driver over tastaturet.

For hvor hører jeg ordet NEJ? Freelancere har altså mulighed for at sige nejtak til dårligt betalte opgaver.

Jeg har stor set været freelancer i over 20 år, og indimellem dukker der naturligvis kolleger op, der mener, de kan gøre alt det, jeg kan - langt billigere.

Da jeg var yngre, var jeg mere udfarende med til bekæmpe den slags - som vi dengang kaldte for skruebrækkere.

Nøjagtig som når danske håndværkere må gå hjem uden arbejde, fordi billig østeuropæisk arbejdskraft er til rådighed.

Så var jeg nu rigtig hård i filten, så kunne jeg som freelancemedlem af DJ prøve at forlange, at forbundet ekskluderede medlemmer, der dumper priserne så vildt.

Umiddelbart bør Dansk Journalistforbund i stedet bestemt opfordre de danske mediearbejdsgivere til at give deres freelance-arbejdskraft en ordentlig løn.

Men jeg tvivler på at DJ kan kræve, at de også gør det - nøjagtig som DJ jo ikke kan kræve, at freelancere SKAL tage en ordentlig hyre for deres ydelser.

Jeg tænker, at det er en smule naivt at forestille sig, at en bladudgiver ikke kan komme i tanke om at udnytte, at der findes arbejdskraft, der vil sælge sig selv til en meget lille løn.

Vel er det synd for freelancerne, når lønnen er dårlig, men det er endnu værre for de fastansatte, at der findes freelancere, der vil udføre deres arbejde for en langt mindre løn....

Derfor tager jeg afstand fra, at de seks i deres indlæg sætter vores fastansatte kolleger i samme båd som "de rige".

Jeg synes, at det er et kæmpe problem at så spild mellem kolleger, uanset om det er freelancere eller fastansatte.

Imidlertid ville jeg dog som tillidsrepræsentant på en mediearbejdsplads være meget opmærksom på og være aktiv ind over, hvordan arbejdspladsen afregner deres freelance.

Det mener jeg, at både ansatte OG freelancere ville være bedst tjent med langt ud fremtiden.

Med kollegial hilsen
Anita Corpas, freelancer

Jeg er meget enig med Lene Torp. Hvad er det, vi har fagforeningen til? Fagforeningen er der med det samme, hvis arbejdsgivere ikke overholder overenskomster for fastansatte (prøv at forestil dig du fik tilbudt et fuldtidsjob til 12.000 om måneden uden feriepenge og pension, og fagforeningen accepterede det med ordene: "du kan jo bare sige nej" - nej, vel?), men ALDRIG, hvis ikke de gør det, når det handler om freelancere. Så får man bare det råd (det har jeg personligt fået fra en faglig sekretær), at jeg bare kan lade være med at arbejde for den pågældende. Og det er altså lidt svært, når ingen medier bare tilnærmelsesvist overholder taksterne. Hvad er der blevet af solidariteten?

Problemet er det samme hos DR og 24syv.

Det er et kæmpe problem. Har selv forsøgt at få frellance radiodokumentarister til at organisere sig lidt og kræve bedre forhold. Men ingen vil. TImelønnen styrtdykker og folk arbejder næsten gratis.

Bortset fra at vi ikke kaldte os østarbejdere, så var det præcis samme melding der kom fra freelancerene i 80'erne og 90'erne.

Dengang blev freelancernes repræsentanter skam også inviteret til møder med forbundsledelsen - men når overenskomsterne skulle forhandles på plads, var det altid freelancerne, der røg ud af slutligningen.

Og lur mig ... Sådan vil det formentlig også være om 20 år. Til den tid vil der bare være endnu flere freelancere, for hvorfor skulle arbejdsgiverne dog fastansætte alt for mange nye, efterhånden som ronkedorerne falder fra, når de kan få folk til at freelance til en brøkdel af prisen. Det er muligt, at nogle kan slippe af sted med at sige nej og overleve alligevel, men det er kun de færreste forundt. Mange ender i stedet med at arbejde som taxichauffør for at tjene til huslejen - eller simpelthen skifte branche.

Jeg håber, at nutidens oprørs-freelancere får mere held med deres kamp, men taget i betragning, at den har været udkæmpet løbende i over 30 år af et stadigt stigende antal freelancere, tillader jeg mig at tvivle. Solidaritet mellem faste og frie har altid været et skåltale-emne.

Med venlig hilsen

Mette Curdt

Vi er i DJ's forbundsledelse fuldt ud opmærksom på de udfordringer, vi har på freelanceområdet. Det har både Lars Werge og jeg adskillige gange givet udtryk for. Det er blandt andet derfor, vi har holdt dialogmødet, arrangerer endnu et i Århus og er på vej med en ny og handlekraftig freelancestrategi.

Jeg vil så også gerne understrege, at jeg ikke på noget tidspunkt har sagt, at der ikke må refereres fra dialogmødet med freelancerne. Derimod spurgte jeg fra mødets start, om der var medier til stede med det formål at berette om mødet. Det spurgte jeg om, fordi det for mange af deltagerne kunne have betydning for deres udtalelser på mødet, og fordi vi undervejs på mødet kunne komme ind på forhandlingsstrategier.

mvh Mogens 

Kære Øjvind - Jeg kan forstå på dig, at I var til stede på dialogmødet den 19. juni. Hvorfor valgte I IKKE at referere fra mødet her på journalisten.dk og i Journalisten?