Charlotte mistede sit faste job for få år siden og har ikke fået et nyt. Derfor lever hun nu af de freelanceopgaver, hun kan skrabe sammen, og af dagpenge. Men nu er hun i fare for at miste dagpengene.
For det er i særlig grad svært for freelancere, projektmedarbejdere og andre, der forsøger at stykke et arbejdsliv sammen af løse ansættelser, at nå det krav på 1.924 timer, som giver ret til en ny periode på dagpenge, hvis det endnu ikke er lykkedes at finde fast arbejde, når dagpengeretten løber ud.
Charlotte skal tjene ikke mindre end 1,3 millioner kroner på tre år, hvis hun skal beholde retten til at modtage dagpenge efter de nye regler.
»Jeg arbejder udelukkende som lønmodtager og typisk for fagblade, der har tiltrådt O-aftalen på 689 kroner i timen. Det betyder, at jeg inden for en periode på maksimalt tre år skal tjene 1,3 millioner kroner for at bevare dagpengeretten – en mission impossible,« forklarer hun.
Måske er der politisk vilje til at se på reglerne igen.
»Er det så nutidigt, som det skal være?« siger arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S) til Journalisten.
Og:
»Jeg vil tage en dialog med beskæftigelsesministeren og Folketingets beskæftigelsesordførere inden for den nærmeste fremtid,« siger arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V).
Kreative kæmper
Charlotte vil ikke optræde med sit rigtige navn, da hun er nervøs for »at blive stemplet som dagpengemodtager på nettet til evig tid«. Men hendes kritik af reglerne for optjening og genoptjening af dagpenge bakkes op i både Arbejdsløshedskassernes Samvirke (AK Samvirke) og AJKS.
»Det er helt rigtigt, at på områder, der ikke har karakter af fastansættelse, er det meget vanskeligt at nå 1.924 timer inden for tre år. Reglerne gør det især vanskeligt inden for de kreative fag, hvor der er mange løse ansættelser, men det kan også tage urimeligt lang tid for eksempelvis sosuer og pædagoger, hvor der er mange vikariater på nedsat tid,« siger Verner Sand Kirk, direktør i AK Samvirke.
Dagpengereglerne blev strammet i 2010. Ifølge de nye regler kræver det 1.924 timer, eller ét års fuldtidsarbejde, at optjene en ny dagpengeperiode eller genoptjene dagpengeretten igen, hvis man har mistet den. De nye regler kræver altså, at den enkelte har fuldtidstilknytning til arbejdsmarkedet i mindst fire måneder hvert år i tre år.
Gammeldags regler
Problemet opstår, når reglerne rammer et arbejdsmarked, der ikke nødvendigvis er indrettet på fast, varigt arbejde som for eksempel mediearbejdsmarkedet. I AJKS møder vejleder Marianne Greve Gissel jævnligt mediefolk, der tager alle de vikariater, tidsbegrænsede ansættelser, projektansættelser og freelanceopgaver, de kan, mens de søger jobs. Men timekravet er så stramt, at der er plads til meget få huller mellem opgaverne på et arbejdsmarked, hvor der i forvejen er for lidt at få.
»Reglerne er baseret på en gammeldags tankegang om lønmodtagerarbejde, men ser man på vores medlemsgruppe, så er deres arbejdsmarked meget fragmenteret. Det er jo netop vikariater, projektansættelser og ad hoc-opgaver, og det prøver de at stykke sammen, så godt de kan, det er bare ikke altid nok,« siger hun.
1,3 millioner for en dagpengeperiode
I Charlottes tilfælde får timekravet sin »mærkelige« konsekvens, netop fordi systemet tager udgangspunkt i faste, varige ansættelser, siger Verner Sand Kirk. Nok tjener Charlotte en god timeløn på sine opgaver. Ligesom for eksempelvis konsulenter er timelønnen højere, fordi arbejdet ikke har karakter af en fast ansættelse.
Men systemet er tilrettelagt, efter at den enkelte skal have et lønmodtagerarbejde på 37 timer om ugen og ikke en højere løn ved ad hoc-opgaver for skiftende arbejdsgivere. Derfor skal Charlotte faktisk tjene, hvad der svarer til en fuldtidsløn hvert år i tre år, hvis hun skal tjene timer nok til at bevare sin dagpengeret med den type opgaver, hun løser.
»Man må jo synes, det er mærkeligt, hvis en person, der kan skaffe sig en indkomst på omkring 400.00 kroner om året i tre år, alligevel ikke arbejder nok til, at han eller hun er berettiget til dagpenge,« siger Verner Sand Kirk.
Freelance-timer smides væk
Charlotte og andre freelanceres vilkår kompliceres yderligere af, at systemet til tider modarbejder deres forsøg på at klare sig selv.
Det gælder, hvis en freelancer bliver ledig efter at have arbejdet både som lønmodtager og selvstændig, det vil sige hos én arbejdsgiver betalt a-skat af sin løn og hos en anden sendt en faktura og betalt b-skat. For det er ikke muligt at opnå dagpengeret på en blandet indkomst. Med andre ord bliver det ene indkomstgrundlag smidt væk, for kun én af typerne tæller, når det afgøres, hvor meget den enkelte har arbejdet.
Det gælder også for dagpengemodtagere, der arbejder freelance som såkaldt selvstændig bibeskæftigelse, mens de modtager dagpenge. Det kan de gøre op til 15 timer om ugen. Til gengæld tæller timerne slet ikke med til genoptjening af en ny dagpengeret.
En dagpengemodtager har mulighed for drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ved siden af dagpengene i 78 uger. Derefter skal butikken lukkes, ellers stopper dagpengene. Freelanceren kan kun beholde sine nyerhvervede kunder, hvis hun overtaler dem til at aflønne hende som lønmodtager, og »det kan være et problem, da mange opgaver aflønnes med honorarer«, siger Marianne Greve Gissel.
Hvis freelanceren fortsætter sin biks ud over de 78 uger, er freelanceriet nu hovedbeskæftigelse, uanset om freelanceren kan leve af det eller ej.
»Tanken er, at hvis folk skal arbejde for sig selv og være selvstændige, må det ske for egen regning og risiko, og det er fint nok, hvis de virkelig ønsker at blive selvstændige. Problemet opstår for de mange, der faktisk bare prøver at klare sig på et fragmenteret arbejdsmarked. For dem spænder de stramme regler ben, og det betyder, at man i virkeligheden forhindrer, at folk klarer sig selv – og at en del af deres indkomst og arbejde ikke tæller med i forhold til at optjene eller genoptjene dagpengeretten,« siger Marianne Greve Gissel.
S og V vil genoverveje reglerne
I DJ påpeger formand Mogens Blicher Bjerregård, at reglerne rammer freelancere uforholdsmæssigt hårdt.
»Problemet er, at det er meget svært at få lovgiverne til at anerkende, at der findes et tredje arbejdsmarked. Vi prøver at forklare politikerne, at det for eksempel er et problem, når vores medlemmer bliver puttet i bås som enten selvstændig eller lønmodtager. Men det er svært, og derfor må vi bare blive ved.«
Hvornår forventer du, at I trænger igennem?
»Vi prøver hele tiden. Vi har lavet et årelangt påvirkningsarbejde på det her område, og vi samarbejder især med AC, hvilket gør os langt stærkere. Men det er svært, fordi det tredje arbejdsmarked stadig er en meget anderledes måde at arbejde på i det store system.«
Og dog kan der være lys forude. På Christiansborg anerkender arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen (S), at visse erhvervsgrupper som for eksempel mediefolket står med særlige problemer »både i forhold til genoptjening og i forhold til a- og b-skat«.
»Når det er sagt, så pegede 60 procent af vælgerne altså på partier, der ønskede dagpengereformen, så kun 40 procent i Folketinget var imod stramningerne i 2010. Derfor har det været politisk umuligt at gøre noget ved det,« siger han.
Men nu er et udvalg på vej, som skal se på et kommende dagpengesystem, der skal forhandles i 2015. I den forbindelse skal også de løst ansattes vilkår diskuteres:
»Når det sker, er det klart, at vi også skal se på de selvstændige, dem med specielle arbejdsopgaver – på alle reglerne. Er det så nutidigt, som det skal være?« siger han.
Arbejdsmarkedsordfører Hans Andersen (V) afviser, at timekravet på de 1.924 timer bør ændres, selv om det er »svært og kan være hårdt arbejde at samle timer nok« for freelancere og andre med løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Til gengæld lover Hans Andersen allerede nu at diskutere en løsning for dem, der tjener timer og løn som både lønmodtagere og honorarlønnede:
»Jeg vil gerne være med til at se på problemstillingen om, at ikke alle timer tæller med, når man opgør genoptjeningskravet, da den problemstilling er rejst fra alle sider. Jeg vil tage en dialog med beskæftigelsesministeren og Folketingets beskæftigelsesordførere inden for den nærmeste fremtid,« siger han.
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hold da op hvor jeg håber, at Journalistforbundet arbejder hårdt for at ændre reglerne.
Hold da op hvor jeg håber, at V-arbejdsmarkedsordfører Hans Andersens 'inden for nærmeste fremtid' er lig med NU.
Og hold da op hvor jeg håber, at S-ditto Leif Lahn Jensen vil kæmpe for at være med til at ændre reglerne NU både i forhold til a- og b-skatte-timer og i forhold til genoptjening.
Leif Lahn har kendt problematikken længe, og jeg kender godt hans frustrationer over Folketingets sammensætning, men det forhindrer ikke ordførere med kendskab til sagen i at bringe den frem igen og igen. Der er ikke andet at gøre.
Jeg tror, jeg sidder imellem alle de stole, man kan sidde imellem. Og jeg klarer mig – som så mange andre uden støtte – ved at kombinere journalistisk b-indtægt med a-indtægt som handicaphjælper. Men hvis noget skulle ske, hold da op hvor ville det være godt bare at have een af stolene at kravle op på. Sådan i forhold til arbejdsløshedsunderstøtttelse, sygedagpenge, efterløn, skattepræmie. Men æhh....
Kære Erik Vohnsen
Vedr. fortolkningen af jeres overenskomst vil jeg opfordre til, at du også tager en snak med dine tillidsrepræsentanter, da du her sikkert også vil kunne få et par nyttige bidrag til forståelse af overenskomsten.
Jeg kan godt forstå din undren, når der nu siden 2004 har været en husaftale/lokal forståelse af, at en vagt blev aflønnet med k. 2.200. Det var jo som udgangspunkt en fin aftale, men det er ikke lykkedes nogen at regulere den i ti år, d.v.s. at den år for år er blevet mindre værd i takt med inflationen.
Desuden er en husaftale meget svagt funderet, fordi den af arbejdsgiveren kan opsiges med aftalt (kort) varsel, uden at DJ kan svare med en strejke eller andre sanktioner.
Med den nye overenskomstaftale blev beløbet på kr. 2.200 pr. vagt sikret i overenskomsten, d.v.s. at arbejdsgiveren slet ikke så let kan slippe af med aftalen igen. Desuden er det aftalt, at beløbet hvert år stiger med kr. 20. Det er ikke et voldsomt beløb, men er med til at sikre, at beløbet samlet set udvikler sig og ikke falder yderligere i værdi pga. inflationen. 2.200 kr. i 2004 burde i dag have været reguleret med over 400 kr. alene for at holde trit med udviklingen i forbrugerpriserne henover de sidste ti år.
Du skriver selv, at satsen var aftalt til kr. 2.200. Nu lyder aftalen, at den er minimum kr. 2.200, og med til denne minimumsbestemmelse hører så, at der – såfremt man er garanteret mindst ti vagter pr. kalendermåned – ydes en rabat på ti procent, d.v.s ti procent som en del af minimumsbestemmelsen.
Hvis du eller en anden freelancer i dag har en anden aftale, hvor der ikke ydes rabat, er det ikke hermed automatisk aftalt for dig, at du skal gå ned i løn. Du vil fortsat kunne hævde, at du hidtil ikke har ydet rabat, og heller ikke vil gøre det, da du mener, at du bør få mere end minimumssatsen. De fleste fastansatte får jo også mere end minimumslønnen, idet de får et personligt tillæg oveni minimumslønnen.
Jeg ved godt, at det på det her marked kan være svært at modstå et pres fra en arbejdsgiver på lige præcis lønnen. Men omvendt bør du også have mulighed for at sige, at indførelsen af en minimumsløn ikke automatisk betyder, at du skal ned på minimumslønnen.
Ved at have minimumssatserne i overenskomsten sikrer vi efter min mening systemet mod yderligere udhulning. I har jo netop ikke kunnet regulere beløbet i ti år, og man kan lidt frækt sige, at I derfor nu mister over kr. 400 pr. På den lange bane tror jeg, at vi vinder mere med en overenskomstsikring, end at lade det stå på skrøbelige husaftaler. Netop kollegerne på JP har jo f. eks. oplevet, at den lokale kutyme om fri på jule- og nytårsaftensdag blev opsagt og bare forsvandt. De stod ikke i overenskomsten, og derfor kunne arbejdsgiveren gøre det.
Du hæfter dig også helt naturligt ved formuleringen ”såfremt tilkaldevikaren er garanteret minimum 10 vagter på en kalendermåned ydes en rabat på 10 %”.
Denne formulering er taget fra en tidligere aftale på Polfoto, som netop fungerede på den måde, at nogle fotografer var garanteret mindst ti vagter måned efter måned, og at der på grund af denne kontinuerlige aftale blev givet en rabat pr. vagt. Rabatten blev ikke givet, fordi man tilfældigvis i en måned kom op på ti vagter, fordi der også lige kom sygdomsafløsning ind midt i det hele.
Så I skal hæfte jer ved ordet garanteret, som jo handler om noget, der er aftalt før kalendermåneden går i gang. Ellers ville ordet garanti ikke give mening, hvis det bare skulle være en rabat, der ydes for hver 10. vagt, man måtte blive indkaldt til.
Men som sagt synes jeg, at du bør tage en snak med dine tillidsrepræsentanter, så I sammen kan få på plads, hvordan overenskomsten og ordet minimum bør forstås. Tillidsrepræsentanterne har undervejs ydet en stor indsats for at få de her aftaler på plads, og de vil helt sikkert også gerne hjælpe til at med at få den bedst mulige effekt af aftalen her i hverdagen.
MVH Lars W.
@Jeppe... Du skal lige huske på at ud af de 300 kr, skal vi freelancere, ligge penge til side, til ferie, pension, sygdom, og til dårlige tider, hvor vi ikke har så mange opgaver. Så jeg synes også at de tvungne 10 % rabat, lyder urimeligt. Vi freelancere bliver mere og mere presset af alle steder, om at gå ned i pris. Og nej, det er ikke BARE at "stå fast" og sige nej til lav pris.. For vi står med bekymringen om hvad vi skal leve for, hvis vi siger nej til alle der vil betale lavere pris. Så ender man med at blive blacklistet og stederne vil ikke kontakte en igen.
Kunne vi få tal på, hvor mange der i omtalte periode faktisk hentede de nødvendige 1924 timer? Been there, done that. Jeg mener, at det vil give os et billede af, om det er helt urealistisk, urealistisk eller lidt muligt at samle de nødvendige timer. Det skal politikerne jo også forholde sig til. Bedste hilsner
Det lyder godt, for vi måtte selv finde ud af det. Hverken DJ eller tillidsfolkene på JP har orienteret os om den aftale, de har lavet på vores vegne. Formuleringen i den nye overenskomst lyder klokkerent: "Såfremt tilkaldevikaren er garanteret minimum 10 vagter på en kalendermåned ydes en rabat på 10 %."
Flere