En fastansat journalist på Politiken får i gennemsnit 306 kroner i timen inklusive pension, viser Dansk Journalistforbunds lønstatistik.
Som freelance-madanmelder på avisen har Kristian Bang Foss derimod kun fået det, der ifølge ham selv svarer til en timeløn på cirka 200 kr. i timen. Og i modsætning til de fastansatte får han hverken løn under ferie, sygdom, barsel eller betalt efteruddannelse.
Derfor provokerede det ham voldsomt, da han den 28. februar læste en historie hos Journalisten om, at bestyrelsen i JP/Politikens Hus får fordoblet deres honorar.
”Det var dråben, der gjorde, at jeg ikke gad at levere indhold til avisen længere for en skaldet timeløn,” siger Kristian Bang Foss til Journalisten.
Dagen efter sendte han en mail til sine nærmeste chefer på Politiken og bad om at få fordoblet sit eget honorar. Han fik et venligt, men bestemt svar om, at det desværre ikke kunne lade sig gøre.
”Det havde jeg nok heller ikke regnet med. Men jeg synes faktisk, at det vil være rimeligt med et honorar på 4.000 kroner for en madanmeldelse,” siger Kristian Bang Foss, der mandag morgen første gang fortalte om sin opsigelse på Politiken i Radio24syv.
”Udtryk for grådighed”
Han forstår simpelthen ikke beslutningen om at fordoble honoraret til bestyrelsen for et mediehus i den kriseramte dagbladsbranche.
”Det er jo ikke bare en principiel diskussion. De millioner, som bestyrelsen bliver forgyldt med, kunne reelt set gøre en forskel for freelancerne. Det er et mediehus i krise uden vækst, og de kan kun levere overskud, fordi de sparer sig til det i en kvalitetsmæssigt nedadgående spiral,” siger Kristian Bang Foss.
”Det er udtryk for en grådighed, hvor der er sket et skred i forhold til, hvad der er acceptabelt for det her bonus-segment. Da jeg gik med til et lavt honorar som freelancer, var det jo ud fra en anerkendelse af, at det ikke var mange penge at gøre med på en avis. Derfor vil jeg ikke længere levere indhold til avisen på de vilkår,” siger Kristian Bang Foss.
Han satser nu i stedet på at tjene sine penge primært på sit forfatterskab og på undervisning på Vesterbro Forfatterskole, som han har etableret sammen med en kollega.
Bestyrelsesformand: Flere faktorer spiller ind
”Det må jeg tage ad notam, men det er altid beklageligt, når medarbejdere siger op i protest,” siger Lars Munch, bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus.
Han understreger, at det er de to ejerfonde Jyllands-Postens Fond og Politikens Fond, der har vedtaget at hæve bestyrelsens honorar, og ikke bestyrelsen selv.
JP/Politikens Hus har haft faldende indtægter fem år i træk, hvor omsætningen samlet set er faldet med 471 millioner kroner. Altså et indtægtsfald på næsten 100 millioner om året svarende til et samlet fald på 14 procent.
Hvordan kan den udvikling udløse en fordobling af bestyrelsens honorar?
”Der er forskellige faktorer, der spiller ind, når ejerne fastsætter bestyrelsens honorar. Det er klart, at de økonomiske resultater er en af dem, men markedskonkurrencen er en anden, altså hvordan man klarer sig i forhold til andre selskaber i branchen. Og der har det altså været ejerfondenes vurdering, at honorarerne skulle hæves,” siger Lars Munch.
JP/Pol-bestyrelse får langt mere end hos DR og TV 2
En opgørelse fra Mediawatch viser, at bestyrelsen i JP/Politikens Hus med beslutningen nu får et langt højere honorar end hos bestyrelserne i andre store medievirksomheder som DR, TV 2, Egmont og Gyldendal. Kun Aller Medias bestyrelse får ifølge opgørelsen højere løn end JP/Politiken-bestyrelsen. Berlingske Media og Jysk Fynske Medier oplyser dog ikke deres honorar til bestyrelsen i deres årsregnskaber.
Hvorfor er det rimeligt, at bestyrelsen hos JP/Politikens Hus skal have langt højere honorar end bestyrelserne hos DR og TV 2?
”Jeg vil meget nødig forsvare fondenes beslutning. Men det er ikke usædvanligt, at private selskabers honorarer ligger højere end statslige selskabers. Det er reglen,” siger Lars Munch.
Tillidsfolk hos JP/Politikens aviser har også kritiseret beslutningen om at fordoble bestyrelsens honorar kort efter en stor afskedigelsesrunde i efteråret på alle koncernens aviser.
Freelancer utilfreds med ”meget lav timeløn”
Men utilfredsheden hos Politikens nu forhenværende madanmelder Kristian Bang Foss hænger også sammen med et ifølge ham urimeligt lavt freelancehonorar.
Han har fået 2.000 kroner i honorar for en madanmeldelse, hvor han typisk bruger tre timer en hverdagsaften væk fra familien på at gå ud og spise og derefter en lille arbejdsdag på cirka 7 timer på at skrive anmeldelsen. Det svarer til en timeløn på cirka 200 kr. i timen.
”Det, synes jeg, er en meget lav timeløn, når man som freelancer hverken får pension eller løn under ferie, sygdom eller barsel. Som freelancer kan man ikke skrive konstant, men er ansat på arbejdsgiverens nåde og må klare sig med klatindkomster fra forskellige steder. Den manglende sikkerhed bør også afspejles i honoraret, og det gør det på ingen måde i dag,” siger Kristian Bang Foss.
En madanmelder må kun bruge 6,5 timer på at være ude at spise og skrive anmeldelsen, hvis vedkommende skal holde den timeløn på 306 kroner i timen inklusive pension, som fastansatte på Politiken får.
Redaktør: Kan i princippet skrives på en halv time
Derfor har Journalisten spurgt redaktøren fra Politikens tillæg IByen, om det er realistisk at gøre det på den tid.
”Det er meget svært at svare på. Det er meget individuelt, hvor lang tid man bruger på sådan en anmeldelse i forhold til, hvor hurtigt man arbejder, og hvad man har lyst til at stå inde for rent fagligt. Man kan i princippet godt skrive en madanmeldelse på en halv time, men spørgsmålet er, om man som skribent selv vil være tilfreds med sådan en anmeldelse,” siger Pernille Jensen.
Chefredaktør: Taksterne er på et fair niveau
Hun henviser til sine øverste chefer i forhold til spørgsmålet om honorarets størrelse. Her afviser Politikens chefredaktør Anne Mette Svane, at freelancerne aflønnes for lavt sammenlignet med de fastansatte.
”Det, at en madanmelder siger op med de forklaringer, han nu engang giver, det giver ikke os anledning til at revurdere vores takstniveauer. Og så vidt jeg ved, ligger vores takster på et nogenlunde fair niveau sammenlignet med vores konkurrenter,” siger Anne Mette Svane.
Mener du, at freelancehonoraret afspejler, at freelancerne har større usikkerhed i ansættelsen end fastansatte og hverken får løn under ferie, sygdom eller barsel?
”Jeg anerkender fuldt ud den problematik, som han rejser. Men omvendt, så har freelancerne ud over usikkerheden også en enormt stor frihed og fleksibilitet, som de fastansatte ikke har. Og det er jo også det, som gør, at mange synes, det er sjovt at være sin egen chef som freelancer,” siger Anne Mette Svane.
Men bør sådan et honorar ikke afspejle, at freelancerne ikke får løn under hverken ferie, sygdom eller barsel?
”Jeg har ikke mere at tilføje end det, jeg allerede har sagt. Men det er ikke så sort-hvidt, for freelancerne har altså også meget fleksibilitet og frihed, som de fastansatte ikke har. Der er plusser og minusser ved begge dele. Og det her giver ikke anledning til nogen overvejelser hos os om at ændre taksterne,” siger Anne Mette Svane.
15 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvis du ikke kan generere en indkomst på turen, du er tilfreds med, så skal du blive hjemme. Det er udbud og efterspørgsel, og efterspørgeren er medierne. Det vil så også sige, at ikke alle "historier" i verden nødvendigvis kan generere en DJ freelance-timepris. Hvis ikke, så bliv hjemme eller bliv bedre til at sælge historier til flere medier, hvilket så igen stiller krav om, at du måske kan flere sprog eller bruger mere tid på at sælge/få idéer, der kan skaffe yderligere indkomst.
Ingen har sagt, det er nemt at være freelancer :-)
Okay, så har jeg et lidt mere ekstremt eksempel. Jeg bliver nogle gange om året sendt på langfart for at skrive rejseartikler. En sådan tur kan tage helt op til en uge, fordi det skal passe med de flypladser, som er tilgængelige for arrangøren. Jeg får typisk 2500 kr. for en artikel, og jeg forsøger som regel at afsætte et par stykker fra hver tur.
Det siger sig selv, at timeprisen for sådan en artikel er helt ude i skoven. Omvendt, vil nogle hævde, så får jeg en rejse foræret, og "det må da være betaling nok i sig selv".
Til det sidste vil jeg sige, at ferie - det er noget jeg holder med min familie, og presseture har absolut intet med ferie at gøre. Turene er ofte proppet med aktiviteter, der varer fra otte morgen til 10 aften. Er det spændende? Ja. Er det anstrengende? Altid!
Spørgsmålet er så, hvordan man retfærdigvis bør beregne artiklens værdi kontra de ressourcer, man skal lægge i at få den produceret. At forlange hele ugen honoreret er både urimeligt og udelukket. På den anden side synes det heller ikke rimeligt, at medierne helt overser de forudsætninger, materialet bestilles under. En rejsehistorie kan nu en gang ikke laves fra sofaen. Så hvordan skal man beregne en sådan artikel? Jeg er i tvivl.
Jeg tænker, at sådan en artikel godt kan tage 7 timer at skrive, men så er det fordi, det er svært at få hul på bylden. Det må bestemt også kunne gøres på den halve tid. Det er jo trods alt en historie, som allerede er på blokken - eller i maven om man vil :-)
Så stiger timelønnen jo betragteligt.
Og - det her bliver jeg sikkert ikke populær på - 3 af de 10 arbejdstimer går jo med at spise forhåbentlig lækker mad. Jeg ved godt, at man er på arbejde og ikke kan nyde det på helt samme måde, som hvis man var af sted privat. Men hvis ikke det her er et eksempel på, at arbejdet et stykke hen ad vejen bærer lønnen i sig selv, så ved jeg snart ikke...
mvh en fastansat journalist, der kun lige ligger en slat over de 200,- i timen inkl. pension. Men jeg arbejder jo så heller ikke på en hovedstadsavis...
Blot en faktuel rettelse. Hvis man skriver 900 ord på syv timer (420 minutter), så er det 2,1 ord i minuttet - ikke 0,4.
Det er altid beklageligt, når et samarbejdsforhold går i stykker.
Når det er sagt, så synes jeg nok, at man måske overser en vigtig faktor i denne sag: Jeg håber, at alle kan give mig ret i, at vi helt generelt lever vi i en tid med fokus på produktivitets-forbedringer:
Alle arbejdsgivere - både i og uden for mediebranchen - er fokuserede på at få mere for pengene, få højnet produktiviteten, få mere ud af hver forbrugt kroner, og det gælder både i forhold til fastansatte og freelancere og i alle brancher, og det synes jeg er en vigtig pointe i denne diskussion.
Det er korrekt, at en timeløn på 200 kroner er meget lav og uacceptabel, men den bliver jo kun så lav, fordi freelanceren efter egne oplysninger bruger tre timers research plus syv timer ved computeren på at skrive den.
Jeg er ikke klar over, hvor lange denne freelancers anmeldelser typisk er, men jeg ved, at en gennemsnitlig madanmeldelse i Politiken er på cirka 900 ord.
900 ord på syv timer svarer til cirka 0,4 ord i minuttet - og endda efter resarchen og ideudviklingen er foretaget, så det altså uden at ringe til kilder eller noget.
På den baggrund kan jeg da godt forstå, at den udregnede timeløn bliver lav, og man kan jo diskutere, om det overhovedet er rimeligt at fremlægge sådan et regnestykke og om et så højt timeforbrug på sådan en artikel er rimelig. Just sayin.
Så måske handler det mere om, at Politiken og freelanceren burde få afstemt et forventet timeforbrug med hinanden.
Jeg er klar over, at freelancere ikke nødvendigvis har opgaver hver dag etc, men det er arbejdsgiveren da ligeglad med.
Flere