”Det er udtryk for en grådighed, hvor der er sket et skred i forhold til, hvad der er acceptabelt for det her bonus-segment," siger Kristian Bang Foss om lønhoppet til bestyrelsen i JP/Politikens Hus. Peter Hove Olesen / Polfoto

En fastansat journalist på Politiken får i gennemsnit 306 kroner i timen inklusive pension, viser Dansk Journalistforbunds lønstatistik.

Som freelance-madanmelder på avisen har Kristian Bang Foss derimod kun fået det, der ifølge ham selv svarer til en timeløn på cirka 200 kr. i timen. Og i modsætning til de fastansatte får han hverken løn under ferie, sygdom, barsel eller betalt efteruddannelse.

Derfor provokerede det ham voldsomt, da han den 28. februar læste en historie hos Journalisten om, at bestyrelsen i JP/Politikens Hus får fordoblet deres honorar.

 ”Det var dråben, der gjorde, at jeg ikke gad at levere indhold til avisen længere for en skaldet timeløn,” siger Kristian Bang Foss til Journalisten.   

Dagen efter sendte han en mail til sine nærmeste chefer på Politiken og bad om at få fordoblet sit eget honorar. Han fik et venligt, men bestemt svar om, at det desværre ikke kunne lade sig gøre.

”Det havde jeg nok heller ikke regnet med. Men jeg synes faktisk, at det vil være rimeligt med et honorar på 4.000 kroner for en madanmeldelse,” siger Kristian Bang Foss, der mandag morgen første gang fortalte om sin opsigelse på Politiken i Radio24syv.

”Udtryk for grådighed”

Han forstår simpelthen ikke beslutningen om at fordoble honoraret til bestyrelsen for et mediehus i den kriseramte dagbladsbranche.

”Det er jo ikke bare en principiel diskussion. De millioner, som bestyrelsen bliver forgyldt med, kunne reelt set gøre en forskel for freelancerne. Det er et mediehus i krise uden vækst, og de kan kun levere overskud, fordi de sparer sig til det i en kvalitetsmæssigt nedadgående spiral,” siger Kristian Bang Foss.

”Det er udtryk for en grådighed, hvor der er sket et skred i forhold til, hvad der er acceptabelt for det her bonus-segment. Da jeg gik med til et lavt honorar som freelancer, var det jo ud fra en anerkendelse af, at det ikke var mange penge at gøre med på en avis. Derfor vil jeg ikke længere levere indhold til avisen på de vilkår,” siger Kristian Bang Foss.

Han satser nu i stedet på at tjene sine penge primært på sit forfatterskab og på undervisning på Vesterbro Forfatterskole, som han har etableret sammen med en kollega.  

Bestyrelsesformand: Flere faktorer spiller ind

”Det må jeg tage ad notam, men det er altid beklageligt, når medarbejdere siger op i protest,” siger Lars Munch, bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus.

Han understreger, at det er de to ejerfonde Jyllands-Postens Fond og Politikens Fond, der har vedtaget at hæve bestyrelsens honorar, og ikke bestyrelsen selv.  

JP/Politikens Hus har haft faldende indtægter fem år i træk, hvor omsætningen samlet set er faldet med 471 millioner kroner. Altså et indtægtsfald på næsten 100 millioner om året svarende til et samlet fald på 14 procent.

Hvordan kan den udvikling udløse en fordobling af bestyrelsens honorar?

”Der er forskellige faktorer, der spiller ind, når ejerne fastsætter bestyrelsens honorar. Det er klart, at de økonomiske resultater er en af dem, men markedskonkurrencen er en anden, altså hvordan man klarer sig i forhold til andre selskaber i branchen. Og der har det altså været ejerfondenes vurdering, at honorarerne skulle hæves,” siger Lars Munch.  

JP/Pol-bestyrelse får langt mere end hos DR og TV 2

En opgørelse fra Mediawatch viser, at bestyrelsen i JP/Politikens Hus med beslutningen nu får et langt højere honorar end hos bestyrelserne i andre store medievirksomheder som DR, TV 2, Egmont og Gyldendal. Kun Aller Medias bestyrelse får ifølge opgørelsen højere løn end JP/Politiken-bestyrelsen. Berlingske Media og Jysk Fynske Medier oplyser dog ikke deres honorar til bestyrelsen i deres årsregnskaber.

Hvorfor er det rimeligt, at bestyrelsen hos JP/Politikens Hus skal have langt højere honorar end bestyrelserne hos DR og TV 2?

”Jeg vil meget nødig forsvare fondenes beslutning. Men det er ikke usædvanligt, at private selskabers honorarer ligger højere end statslige selskabers. Det er reglen,” siger Lars Munch.

Tillidsfolk hos JP/Politikens aviser har også kritiseret beslutningen om at fordoble bestyrelsens honorar kort efter en stor afskedigelsesrunde i efteråret på alle koncernens aviser.

Freelancer utilfreds med ”meget lav timeløn”

Men utilfredsheden hos Politikens nu forhenværende madanmelder Kristian Bang Foss hænger også sammen med et ifølge ham urimeligt lavt freelancehonorar.

Han har fået 2.000 kroner i honorar for en madanmeldelse, hvor han typisk bruger tre timer en hverdagsaften væk fra familien på at gå ud og spise og derefter en lille arbejdsdag på cirka 7 timer på at skrive anmeldelsen. Det svarer til en timeløn på cirka 200 kr. i timen.

”Det, synes jeg, er en meget lav timeløn, når man som freelancer hverken får pension eller løn under ferie, sygdom eller barsel. Som freelancer kan man ikke skrive konstant, men er ansat på arbejdsgiverens nåde og må klare sig med klatindkomster fra forskellige steder. Den manglende sikkerhed bør også afspejles i honoraret, og det gør det på ingen måde i dag,” siger Kristian Bang Foss. 

En madanmelder må kun bruge 6,5 timer på at være ude at spise og skrive anmeldelsen, hvis vedkommende skal holde den timeløn på 306 kroner i timen inklusive pension, som fastansatte på Politiken får.

Redaktør: Kan i princippet skrives på en halv time

Derfor har Journalisten spurgt redaktøren fra Politikens tillæg IByen, om det er realistisk at gøre det på den tid. 

”Det er meget svært at svare på. Det er meget individuelt, hvor lang tid man bruger på sådan en anmeldelse i forhold til, hvor hurtigt man arbejder, og hvad man har lyst til at stå inde for rent fagligt. Man kan i princippet godt skrive en madanmeldelse på en halv time, men spørgsmålet er, om man som skribent selv vil være tilfreds med sådan en anmeldelse,” siger Pernille Jensen. 

Chefredaktør: Taksterne er på et fair niveau

Hun henviser til sine øverste chefer i forhold til spørgsmålet om honorarets størrelse. Her afviser Politikens chefredaktør Anne Mette Svane, at freelancerne aflønnes for lavt sammenlignet med de fastansatte.

”Det, at en madanmelder siger op med de forklaringer, han nu engang giver, det giver ikke os anledning til at revurdere vores takstniveauer. Og så vidt jeg ved, ligger vores takster på et nogenlunde fair niveau sammenlignet med vores konkurrenter,” siger Anne Mette Svane.

Mener du, at freelancehonoraret afspejler, at freelancerne har større usikkerhed i ansættelsen end fastansatte og hverken får løn under ferie, sygdom eller barsel?

”Jeg anerkender fuldt ud den problematik, som han rejser. Men omvendt, så har freelancerne ud over usikkerheden også en enormt stor frihed og fleksibilitet, som de fastansatte ikke har. Og det er jo også det, som gør, at mange synes, det er sjovt at være sin egen chef som freelancer,” siger Anne Mette Svane.

Men bør sådan et honorar ikke afspejle, at freelancerne ikke får løn under hverken ferie, sygdom eller barsel? 

”Jeg har ikke mere at tilføje end det, jeg allerede har sagt. Men det er ikke så sort-hvidt, for freelancerne har altså også meget fleksibilitet og frihed, som de fastansatte ikke har. Der er plusser og minusser ved begge dele. Og det her giver ikke anledning til nogen overvejelser hos os om at ændre taksterne,” siger Anne Mette Svane.