Han ville have været lærer, men kom på højskole og valgte foto.

Kæresten ligger derhjemme med brystbetændelse. Censor har lige klynget fotojournalist Rasmus Baaner op for ikke at leve op til sin egen synops. Fremtiden: freelancer i Århus.

Han er 27 år, eksamensbeviset er hjemme, og Rasmus har fuld hammer på. En time inden eksamen havde han en freelance-opgave for Politiken. Nu skal han hjem og se til datteren på fire uger og moren – bagefter har han endnu en opgave for avisen.

Hovedopgaven skulle være enkel og let tilgængelig. Da kæresten nedkom, havde han nået at tage alle billederne. Han blev færdig, så han kunne nå at holde to ugers barselsorlov inden eksamen.

Nu skal han i gang. Politikens faste Århus-fotograf har skiftet til Ekstra Bladet, så bladets tidligere praktikant har fået en aftale om at kunne sælge til sin gamle arbejdsplads.

"Jeg troede, jeg skulle til København. Det skulle alle andre jo, men Rikke (kæresten) har job som lærer her i Århus, og vores familier bor i Hjørring og Kolding, så jeg bliver her" siger Rasmus, der netop har købt digitalt udstyr for "en forfærdelig masse penge".

Lige da han kom ud fra eksamenslokalet, troede han, han havde argumenteret sin karakter op, selv om han syntes, at både læreren Søren Pagter og censor Jens-Kristian Søgaard var noget stivstikkeragtige i det.

Nu tror han måske nok, han nærmere har argumenteret sin karakter ned, men han kan slet ikke fastholde den tankegang. Det er fortid nu.

Efter studentereksamenen troede han, han skulle være skolelærer. Han gjorde rent, kørte Europa rundt i bil og kom på Krogerup Højskole. Her begyndte han at fotografere og blev begejstret for det. Han fortæller med et grin, at han lavede en fotomappe med seks billeder, som han drog rundt med i København.

Det resulterede i tre ugers stik-i-rend arbejde hos en reklamefotograf – uden løn.

Efter to gange fire måneder hos Fotomorgana "Det var supergodt. Morten Bo er helt fænomenal," troppede Rasmus op hos Henrik Saxgren for at vise sine billeder.

Det havde Saxgren ikke tid til, men sagde:

"Om to uger kommer jeg tilbage fra Haiti, så kan du fremkalde film for mig" Det blev til to et halvt år som fotoassistent for Saxgren, men kun til enkelte fotoopgaver.

"Det var lærerigt. Jeg lærte at være engageret og brænde for det."

Rasmus kom ind som fotojournalist i første forsøg og kom i praktik som ren fotograf på Politiken.

"Jeg har nok skrevet fire sider i min tid som praktikant," siger han.

Drømmen om fremtiden. Den sidder han midt i og kan slet ikke forholde sig til at tænke længere frem. Han tror fuldt og fast på, at det vil lykkes ham at etablere sig som freelancer i Århus.

"Drømmen lige nu er her. Vi har et sted at bo, vi har barn, jeg er færdig. Det har jeg glædet mig til, siden jeg var i praktik. Det kan ikke blive bedre."

Med tiden vil han dog godt fastansættes på Politiken.

"Lige nu er det her det optimale, og jeg glæder mig til at prøve den af som freelancer. Senere vil jeg gerne fastansættes. Jeg er ikke så udfarende og har ikke brug for at rejse Europa rundt hele tiden. Jeg vil gerne lave vedkommende billeder og historier herhjemme fra."

Rasmus er tilhænger af det gammeldags dokumentaristiske sort/hvid fotografi.

"Jeg kan godt lidt visuelt flotte billeder og vil gerne lave positive og humoristiske billeder med historier i. Morten Bo kan det der med at fortælle historier og dokumentere. Henrik Saxgren fotograferer også meget vedkommende. Jeg er måske også lidt traditionel, men fotograferer digitalt," siger Rasmus Baaner – på vej ud.

Læs også Tillykke hvad vil du nu, To akademiske journalister og Fotograf og journalister i en.