Freelancer Majbritt Lund mener, at kollegerne kæmper en håbløs kamp for mere lige lønvilkår på aviserne. De skulle i stedet vælge kunder, der betaler bedre. »Selv hvis de stiger 10 procent, tjener de mindre end ufaglærte,« siger hun til journalisten.dk.
Freelancere skal gå mere efter pengene og vælge de kunder, der betaler bedst. Og det er ikke aviserne. Faktisk er det urealistisk at tro, at dagbladene nogensinde kommer op på et prisniveau, der kan matche de vejledende freelancetakster.
Sådan lyder det fra freelancejournalist Majbritt Lund, der dermed vækker debatten om freelanceres lønvilkår på aviserne til live igen.
»Når jeg ser på kolleger, der arbejder på dagbladene, kan jeg se, at de kæmper på demokratiets alter og gerne vil give læserne den bedst mulige læseoplevelse. Det er nobelt, at de gør det. Men vi må også se i øjnene, at vi lever i en virkelighed, hvor det er en meget, meget svær kamp at lave den slags journalistik, hvis du ikke er fastansat. Dermed kommer de til at betale en høj pris, fordi du leverer nogle super gode artikler til en alt for lav pris.«
Som Journalisten og journalisten.dk de seneste måneder har kunnet dokumentere, tjener freelancejournalister ned til under 100 kroner i timen, når de leverer til aviser som Weekendavisen, Information, Politiken og Kristeligt Dagblad.
En professor har kaldt freelancernes vilkår for en »sigøjnertilværelse«.
Hellere pension og efteruddannelse
100 kroner i timen – eller mindre – er en betaling, Majbritt Lund ikke gider, så hun har fra begyndelsen fravalgt aviserne som kunde og løser i stedet blandt andet PR-opgaver, skriver bøger og laver hjemmesidetekster. Hun vil ikke opgive sin pensionsopsparing eller efteruddannelse på grund af avisernes dårlige arbejdsbetingelser.
»Hvis du sælger artikler til aviserne, kan du ikke tage på et kursus til 3.000-5.000 kroner og forvente, at du kan hæve priserne bagefter – for det går aviserne ikke med til. Men det kan jeg, fordi jeg har nogle andre kunder. Så når jeg har været på et kursus, kan jeg fortælle mine kunder, at jeg har hævet niveauet for tekster på nettet, fordi jeg nu har styr på Google.«
Hun siger, at hun gerne ville have skrevet under på den protest, som en række freelancere tog initiativ til for et par uger siden. Men fordi hun ikke selv leverer til aviserne, kunne hun ikke være medunderskriver.
»Jeg synes, det var et friskt pust at gøre opmærksom på problemstillingen. Mange tror, at alle journalister tjener mange penge, men det gør mange ikke.«
Vil aldrig betale 800-900 kroner
Ifølge Majbritt Lund arbejder freelancere på markedsvilkår. Derfor er det almindeligt købmandsskab, at aviserne forsøger at holde priserne nede.
»Vi andre får jo heller ikke dårlig samvittighed og synes, det er synd for købmanden, når vi køber noget i en butik til en meget lav pris.«
Hun synes ikke, at priserne klæder aviserne. Især når de kan give de fastansatte den løn, de gør.
»Jeg undrer mig over, at de overhovedet har fastansatte tilbage.«
Hun siger, at mange freelancere skattemæssigt er at betegne som lønmodtagere. Men i realiteten er de selvstændige, der sælger en vare til en kunde – for eksempel aviserne.
»Dagbladene vil aldrig betale 800-900 kroner i timen til en freelancer. Det er jo 10 gange så meget, som nogen betaler nu. Selv hvis de stiger 10 procent, tjener de mindre end ufaglærte. Og freelancerne er i konkurrence med andre leverandører, der næsten er parate til at betale for at komme i spalterne, for eksempel bloggere.«
Har journalistik i DNA'et
Hvis freelancerne i yderste konsekvens sagde, at de kun ville arbejde for 800 kroner i timen, ville de ikke komme langt, mener hun.
»Aviserne ville jo bare finde nogen med en anden baggrund. Desuden kan DJ ikke forhindre medlemmer i at arbejde for mindre end de vejledende priser – og det skal de heller ikke. Jeg holder også gratis kurser, men jeg bruger det som markedsføring for min forretning.
Når du siger, at freelancerene skal vælge andre kunder end dagbladene, er det det samme budskab, som DJ's karriererådgivere giver på startkurser for freelancere. Hvorfor følger alle ikke bare det råd?
»Jeg tror, det er, fordi vi er uddannet til at betjene læserne, udfordre borgmesteren og vælte Helle Thorning. Det var den kamp, jeg selv troede, jeg skulle kæmpe, da jeg blev uddannet i 2003. Men for mig er det ikke en hjertesag, hvordan dagbladene klarer sig. Og det er ikke min opgave som freelancer at føle medansvar for Weekendavisens journalistiske niveau. Mange freelancere har et særligt journalist-DNA, der handler om, at de skal råde bod på verdens uretfærdighed, og der ser de aviserne som en af de eneste kanaler.«
Flere freelancere har klaget over, at DJ gør for lidt for freelancerne. Hvordan ser du DJ's rolle i forhold til freelancerne?
»Jeg er den største fortaler for en fagforening – selv om jeg er så virksomhedsagtig indeni. DJ's vedledende freelancetakster betød, at jeg tidligt satte min pris det rigtige sted. Jeg er til et DJ-arrangement mindst en gang om måneden. Jeg glæder mig hvert år til freelanceseminaret. Og så har DJ en juridisk afdeling, der er helt unik. Jeg kender ikke andre fagforeninger for selvstændige, hvor man gratis har adgang til jurister, der står klar til at tage sagerne for os. Andre fagforeninger kæmper kun de principielle sager. DJ's jurister kæmper for den enkelte.«
Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelsen diskuterer freelancestrategi på et HB-møde i morgen. Ved et møde tirsdag var 50 freelancere samlet for at diskutere lønvilkår.
Til stede fra DJ-formand Morgens Blicher Bjerregård, der på sin blog skriver han ikke er tvivl om, at DJ skal øge sit fokus på flere af de dagblade, som benytter freelancere.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I rollen som freelancer er det rigtig mange år siden jeg droppede at levere til dagbladene, da det mest havde karakter af velgørenhedsarbejde - at tilbyde vinkler og journalistik, som de ikke selv kunne skaffe. Glæden ved at se disse ofte løfterige historier i dagspressen kunne for en stund fjerne den dårlige smag i munden af at have arbejdet til en løn, som end ikke en en polsk arbejder ville acceptere på en dansk byggeplads, med accept af 3F. Freelance-jobmarkedet har dog ikke aviserne som reelt problem, men det er aktørerne på markedet, der er problemets kerne. Det vil sige medlemmerne og forbundet selv, der håndterer rammerne. Medlemmerne følger ikke de vejledende satser for freelancearbejde, SELVOM de er med i det faglige fællesskab - hvordan dét kan praktiseres uden at det får reelle konsekvenser, er mig faktisk en gåde: Enten er priserne totalt ude af sync med markedsprisen eller også er vi medlemmer ikke solidnariske med vores egen DJ-prissætning. En direkte sammenligning til det forhold ville være, at en nyansat journalist på et dagblad tilbydes en løn langt under overenskomsten, med accept af den stedlige tillidsmand - forekommer det? Næppe. Og kig engang på andre fagforbund - f.eks. ryster DJØF for mig at se ikke på hånden i interim-stillinger.
Hvis det fremover skal give mening at være freelancer i et fagligt forbund, må "overenskomsterne" overholdes, hvadenten det ER overenskomster eller fælles vedtagne priser på faglige freelanceydelser. Det var måske dér, vi skulle starte. Og så bør DJ-ledelsen overveje, hvordan disse priser kan kontrolleres. Det kommer vi ikke udenom, velvidende at det vil stille krav til hvem, der kan være med i det faglige freelanceselskab, sanktioneret af DJ.
Jeg kan ikke se noget besynderligt i, at en freelancer, som med held har specialiseret sig i at skrive til erhvervslivet, anbefaler underbetalte dagblads-freelancere at droppe aviserne og søge over i noget andet. Såvidt jeg kan se, er det den eneste måde, man kan gøre sig håb om at presse priserne opad i avisverdenen. Man er simpelthen nødt til at forlade bageriet i en stund.
I følge Majbritt Lunds profil på Linkedin er de eneste aviser, hun arbejder for, Bornholms Tidende og Sønderborg Ugevis.
Det kan godt være, at journalisten.dk synes, at det er OK at bruge en freelancer med den baggrund som ekspert på området, når det handler om freelancere på dagbladene.
Men det er et temmeligt besynderligt ekspertvalg for andre DJ-medlemmer med kendskab til freelance-branchen.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Kære Børner
Jeg er ikke enig med dig i, at vi selv bestemmer prisen for de arbejdsgivere/kunder, vi har.
Men jeg er enig med dig i, at sammen er vi stærke, og det er det, vi har DJ - og dig og mig - til.
VH
Bodil Rohde
Arbejd for dem der betaler ordentligt !
Der er jo intet nyt i det. Jeg startede i 1968 fordi jeg syntes det var spændende, men da jeg opdagede at det var svært at få en pris for en pressefotograf, fandt jeg kunder i det danske erhvervsliv, hvor jeg fik en acceptabel timepris for at fotografere, og de fik de billeder som de skulle bruge, til en fornuftig pris, til tiden - så alt var på en acceptabel måde. I mine sidste år som pressefotograf havnede jeg på Sjællandske medier som vikar. Jeg har aldrig haft det så godt, og jeg elskede det simpelthen. Jeg har kun et forbehold - jeg var der for kort tid, - men det var ikke mit valg.
Så derfor venner. Det er jer der bestemmer hvem i vil arbejde for, og til hvilken pris.
If the pay banana - the got monkeys !
Sammen er vi stærke.
Rigtig go sommer.
HC Børner/PF siden 1968.
Flere