Freelancer Majbritt Lund mener, at kollegerne kæmper en håbløs kamp for mere lige lønvilkår på aviserne. De skulle i stedet vælge kunder, der betaler bedre. »Selv hvis de stiger 10 procent, tjener de mindre end ufaglærte,« siger hun til journalisten.dk.

Freelancere skal gå mere efter pengene og vælge de kunder, der betaler bedst. Og det er ikke aviserne. Faktisk er det urealistisk at tro, at dagbladene nogensinde kommer op på et prisniveau, der kan matche de vejledende freelancetakster.

Sådan lyder det fra freelancejournalist Majbritt Lund, der dermed vækker debatten om freelanceres lønvilkår på aviserne til live igen.

»Når jeg ser på kolleger, der arbejder på dagbladene, kan jeg se, at de kæmper på demokratiets alter og gerne vil give læserne den bedst mulige læseoplevelse. Det er nobelt, at de gør det. Men vi må også se i øjnene, at vi lever i en virkelighed, hvor det er en meget, meget svær kamp at lave den slags journalistik, hvis du ikke er fastansat. Dermed kommer de til at betale en høj pris, fordi du leverer nogle super gode artikler til en alt for lav pris.«

Som Journalisten og journalisten.dk de seneste måneder har kunnet dokumentere, tjener freelancejournalister ned til under 100 kroner i timen, når de leverer til aviser som Weekendavisen, Information, Politiken og Kristeligt Dagblad.

En professor har kaldt freelancernes vilkår for en »sigøjnertilværelse«.

Hellere pension og efteruddannelse

100 kroner i timen – eller mindre – er en betaling, Majbritt Lund ikke gider, så hun har fra begyndelsen fravalgt aviserne som kunde og løser i stedet blandt andet PR-opgaver, skriver bøger og laver hjemmesidetekster. Hun vil ikke opgive sin pensionsopsparing eller efteruddannelse på grund af avisernes dårlige arbejdsbetingelser.

»Hvis du sælger artikler til aviserne, kan du ikke tage på et kursus til 3.000-5.000 kroner og forvente, at du kan hæve priserne bagefter – for det går aviserne ikke med til. Men det kan jeg, fordi jeg har nogle andre kunder. Så når jeg har været på et kursus, kan jeg fortælle mine kunder, at jeg har hævet niveauet for tekster på nettet, fordi jeg nu har styr på Google.«

Hun siger, at hun gerne ville have skrevet under på den protest, som en række freelancere tog initiativ til for et par uger siden. Men fordi hun ikke selv leverer til aviserne, kunne hun ikke være medunderskriver.
»Jeg synes, det var et friskt pust at gøre opmærksom på problemstillingen. Mange tror, at alle journalister tjener mange penge, men det gør mange ikke.«

Vil aldrig betale 800-900 kroner

Ifølge Majbritt Lund arbejder freelancere på markedsvilkår. Derfor er det almindeligt købmandsskab, at aviserne forsøger at holde priserne nede.
»Vi andre får jo heller ikke dårlig samvittighed og synes, det er synd for købmanden, når vi køber noget i en butik til en meget lav pris.«

Hun synes ikke, at priserne klæder aviserne. Især når de kan give de fastansatte den løn, de gør.
»Jeg undrer mig over, at de overhovedet har fastansatte tilbage.«

Hun siger, at mange freelancere skattemæssigt er at betegne som lønmodtagere. Men i realiteten er de selvstændige, der sælger en vare til en kunde – for eksempel aviserne.

»Dagbladene vil aldrig betale 800-900 kroner i timen til en freelancer. Det er jo 10 gange så meget, som nogen betaler nu. Selv hvis de stiger 10 procent, tjener de mindre end ufaglærte. Og freelancerne er i konkurrence med andre leverandører, der næsten er parate til at betale for at komme i spalterne, for eksempel bloggere.«

Har journalistik i DNA'et

Hvis freelancerne i yderste konsekvens sagde, at de kun ville arbejde for 800 kroner i timen, ville de ikke komme langt, mener hun.
»Aviserne ville jo bare finde nogen med en anden baggrund. Desuden kan DJ ikke forhindre medlemmer i at arbejde for mindre end de vejledende priser – og det skal de heller ikke. Jeg holder også gratis kurser, men jeg bruger det som markedsføring for min forretning.

Når du siger, at freelancerene skal vælge andre kunder end dagbladene, er det det samme budskab, som DJ's karriererådgivere giver på startkurser for freelancere. Hvorfor følger alle ikke bare det råd?

»Jeg tror, det er, fordi vi er uddannet til at betjene læserne, udfordre borgmesteren og vælte Helle Thorning. Det var den kamp, jeg selv troede, jeg skulle kæmpe, da jeg blev uddannet i 2003. Men for mig er det ikke en hjertesag, hvordan dagbladene klarer sig. Og det er ikke min opgave som freelancer at føle medansvar for Weekendavisens journalistiske niveau. Mange freelancere har et særligt journalist-DNA, der handler om, at de skal råde bod på verdens uretfærdighed, og der ser de aviserne som en af de eneste kanaler.«

Flere freelancere har klaget over, at DJ gør for lidt for freelancerne. Hvordan ser du DJ's rolle i forhold til freelancerne?

»Jeg er den største fortaler for en fagforening – selv om jeg er så virksomhedsagtig indeni. DJ's vedledende freelancetakster betød, at jeg tidligt satte min pris det rigtige sted. Jeg er til et DJ-arrangement mindst en gang om måneden. Jeg glæder mig hvert år til freelanceseminaret. Og så har DJ en juridisk afdeling, der er helt unik. Jeg kender ikke andre fagforeninger for selvstændige, hvor man gratis har adgang til jurister, der står klar til at tage sagerne for os. Andre fagforeninger kæmper kun de principielle sager. DJ's jurister kæmper for den enkelte.«

Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelsen diskuterer freelancestrategi på et HB-møde i morgen. Ved et møde tirsdag var 50 freelancere samlet for at diskutere lønvilkår.
Til stede fra DJ-formand Morgens Blicher Bjerregård, der på sin blog skriver han ikke er tvivl om, at DJ skal øge sit fokus på flere af de dagblade, som benytter freelancere.