Freelance-strid i Aller Media spidser til – udsigt til blokade

I adskillige måneder har DJ forsøgt at få Aller Media til at efterleve freelancernes overenskomst fra 2007 - men forgæves. Nu indledes en faglig voldgiftssag. Blokade mod Aller Media overvejes.

I adskillige måneder har DJ forsøgt at få Aller Media til at efterleve freelancernes overenskomst fra 2007 – men forgæves. Nu indledes en faglig voldgiftssag. Blokade mod Aller Media overvejes.

Striden mellem DJ og Aller Media kulminerede foreløbig torsdag, hvor DJ gjorde et sidste forsøg på at finde en løsning i den langvarige strid mellem de to parter, skriver Dansk Journalistforbund.
Men altså fuldstændig uden nogen aftale.
DJ sender derfor nu et klageskrift afsted. Samtidig inviteres alle berørte freelancere til møde den 6. januar klokken 14 i Arbejdsmuseet i København.
I DJ er man af den overbevisning, at drøftelserne er nået til vejs ende. Der er ikke mere at gøre, og derfor er det muligvis ikke nok med en faglig voldgiftssag. En blokade mod Aller Media kan også komme på tale.
"Aller sender tilsyneladende leveringsaftalerne til freelancere i flæng, uanset de påstår, at der nøje skelnes mellem, hvem der bør omfattes og hvem der ikke bør. I øvrigt med den klare besked: Skriv under eller du mister dit arbejde. Det mener vi er i strid med aftalen og helt uacceptabelt", siger Fred Jacobsen, næstformand i DJ til Journalistforbundets hjemmeside.

1 Kommentar

Øjvind Hesselager
13. JANUAR 2010
Ros til freelancere

I disse dage kontakter Aller en vifte af deres faste freelancere, både fotografer og skrivende, for at få dem til at skrive under på kontrakter, hvor freelancerne tilbudes forringede vilkår. Hvis de ikke skriver under, vil Aller ikke bruge dem.

Mange freelancere siger nej - og mister en kunde. Det er en kamp, der handler om mere end løn og rettigheder. Det handler også om muligheden for at levere god journalistik.

Jeg håber DJ bakker op så godt de kan!

Personligt vil jeg minde om hvilke magasiner og blade Aller sælger. De kan ses her.

Mange hilsner