En freelance-korrespondent fra Ritzau er blevet anerkendt som lønmodtager – og skal derfor ikke selv betale 1. og 2. ledighedsdag. »Mange flere vil kunne kræve penge,« siger A-kassens sekretariatschef.

Hvis en freelancer bliver arbejdsløs – efter at have arbejdet 74 timer hos en arbejdsgiver inden for de seneste fire uger – har han eller hun krav på, at arbejdsgiveren godtgør de penge, som A-kassen automatisk trækker for 1. og 2. ledighedsdag. Et beløb på 480 kroner om dagen.
Det er konklusionen, efter Arbejdsmarkedets Ankenævn har givet Dansk Journalistforbund medhold i en sag om en korrespondent på Ritzau, som ikke var ansat på overenskomsten, men alligevel i et lønmodtagerlignende forhold.
»Det må få mange flere til at turde kræve de penge, de har krav på. Vi trækker dem jo under alle omstændigheder,« siger Linda Garlov, sekretariatschef i Journalisternes A-kasse, som skønner at omkring 100 freelancere vil kunne kræve godtgørelsen – hvis de tør.
»Problemet er, at mange er bange for, at de ikke får nye opgaver for den arbejdsgiver, hvis de kræver godtgørelsen,« forklarer Linda Garlov.
I den konkrete sag var journalisten ansat som ‘online-korrespondent' på RB, hvor han skulle dække nyhedsstoffet for en region i landet. I afgørelsen lægger Ankenævnet vægt på, at han ifølge sin kontrakt havde en fastere tilknytning til bureauet, hvilket blev understøttet af, at arbejdsgiveren gav tilskud til telefon, fax og betalte kørselsgodtgørelse. Ligesom RB også udbetalte lønnen som A-indkomst og med feriegodtgørelse.
Alt sammen faktorer, der gør, at Ankenævnet dømmer ‘ikke selvstændig' for freelance-korrespondenten, som nu har 8.000 kroner til gode hos RB, da der er tale om mange 1. og 2. ledighedsdage i den konkrete sag.

Lønmodtager
eller selvstændig
»Vi ser helt klart afgørelsen som et vigtigt skridt i den rigtige retning i diskussionen med arbejdsgiverne om sonderingen mellem selvstændige og lønmodtagere. Nu har vi fået fastslået, at man ikke automatisk er selvstændig, fordi man ikke er ansat,« siger Linda Garlov.
Hos arbejdsgiverne tygger man stadig på afgørelsen og overvejer, om man vil gå videre med sagen. Henrik Marstrand Dahl, direktør i DDFF hæfter sig også ved skillelinien mellem lønmodtagere og selvstændige:
»Ankenævnet laver en ‘modsætningsslutning', hvor de ikke skriver, at journalisten skal regnes som ‘lønmodtager', men som ‘ikke selvstændig'. Derfor er han berettiget til at få 1. og 2. dagsgodtgørelsen, men det kan ikke automatisk udbredes til de almindelige arbejdsretslige regler.«

Den 26. oktober holder Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse en konference på Christiansborg om ‘Den tredje gruppe på arbejdsmarkedet – mellem selvstændig og lønmodtager'.