Det er ikke alle, der kan sige sig selv, at en freelancer skal have betaling for sit arbejde, selv om der ikke er aftalt en pris på forhånd.

Det blev understreget, da freelancer Joachim Nielsen i forrige uge fik rettens ord for, at han var i sin gode ret til at afkræve betaling fra en kunde, som havde opfattet hans arbejde som frivilligt.

Sagen kan fungere som en reminder til freelancere om at indgå klare aftaler med sine kunder, inden arbejdet går i gang. Men det er ikke lige nemt for alle, påpeger Stine Daugaard, der er faglig konsulent og rådgiver for freelancere i Dansk Journalistforbund.

”Der er lige så stor forskel på freelancere, som der er på fastansatte. Nogle fastansatte synes, at det er det mest naturlige i verden at gå til lønforhandling, mens andre synes, at det er det værste i hele verden,” siger Stine Daugaard.

”Når det er sagt, er det afgørende for en freelancer at opnå betaling for sit arbejde. I den her situation kan vi være ude i alt eller intet, som vi ser med den afgørelse. Det er meget vigtigere for en freelancer at opnå betaling i første omgang,” tilføjer hun.

Hører du til en af dem, der ikke er den store fan af lønsnakken og måske finder den ubehagelig, har Stine Daugaard følgende råd:

Se dig selv som en forretning

Præcis ligesom nogle ikke bryder sig om lønforhandlinger, kan nogle freelancere være tilbageholdende med at skulle sætte en pris på deres arbejde.

”Det er svært for nogle. Men se dig selv som en forretning. Du er en vare, der koster penge, for du er et professionelt menneske, der har taget en uddannelse og har nogle kompetencer derfra.”

Få svesken på disken

Stine Daugaard opfordrer til, at aftaler om betaling ikke bliver noget, der bliver lagt ind som en parentes allersidst i samtalen med en kunde.

”Sig højt fra begyndelsen, at det, du laver, koster penge. Få svesken på disken. Man kan have lyst til at sige det ud ad mundvigen på vej ud ad døren. Men man kan lige så godt lade være med at gå rundt om den varme grød,” siger hun.

Ikke-betalende kan ikke betale sig

Ved at bringe betaling op som noget af det første undgår du samtidig, at du har involveret dig i en kunde og en opgave for så pludselig at stå med skægget i postkassen. Og så skal du ikke være bange for, at det skaber lidt dårlig stemning at pointere, at du skal have betaling.

”Se det som en service til dig selv. For helt ærligt, hvis kunden ikke har lyst til at betale dig for det, du skal levere, hvad gør det så, at der kommer dårlig stemning? Så har du ikke lyst til at have vedkommende i din kundeportefølje,” siger hun og tilføjer:

”Det kan være svært, men kunder, der ikke har lyst til at betale i første omgang, vil meget sjældent hive en stor sæk penge op til efterfølgende opgaver. Så brug energi på dem, der anerkender og værdsætter dit arbejde fra begyndelsen.”

Gør klart, hvis du gør undtagelser

Der kan ifølge Stine Daugaard opstå situationer, hvor man som freelancer alligevel godt kan gå med til at lave en opgave langt billigere, end man ellers ville have gjort.

”Det kan være organisationer eller mærkesager, der er hjerteblod for dig. Der kan du som virksomhed bakke op om den sag og acceptere, at nogle timer i dit arbejdsliv ikke nødvendigvis skal give lige så høj indtjening som andre.”

Du skal dog ikke gå langt ned i pris eller gøre noget af et gode hjerte, uden at du gør kunden opmærksom på det.

”Sig højt, at det ikke er noget, du normalt gør,” siger Stine Daugaard.

Betaling i eksponering

Freelancejournalist Lotte Rosdahl skrev forleden i en debatindlæg hos Journalisten, at nogle kunder vil betale for hendes tid på en anden måde. Det kan for eksempel være med den eksponering, som deltagelse i en konference kan give.

Men det skal du ikke nødvendigvis sige ja til – ligesom at en vvs’er heller ikke ordner nogens toiletter bare for at få noget på sit cv, mener Stine Daugaard.

”Med for eksempel foredrag skal du virkelig være skarp på, hvordan du får noget ud af det. Spørg, om de andre arbejder gratis. Hvis ikke, skal du spørge, hvorfor du så skal gøre det. Spørg, hvordan du vil blive profileret, og hvem der kommer som deltagere,” siger hun.

Bekræft aftalen

Når snakken om betaling er overstået, og der er kommet en aftale på plads, er den skriftlige bekræftelse vigtig.

Den skriftlige bekræftelse kan være alt fra en lap papir, en sms eller en mail, som vil være at foretrække.

”I den opsummerer du, hvad der er aftalt: At du løser en given opgave til en given pris inden for en given deadline.”

”Juristerne spørger som det første til det, hvis der er strid med en kunde. De vil spørge, hvilken skriftlig aftale der er. En mundtlig aftale er rigtig svær at bevise, så gør dig selv den tjeneste at have tingene på skrift,” siger Stine Daugaard.