Lønforskellen blandt freelancere er enorme. 13 pct. af freelancerne i DJ tjener så lidt, at de må køre taxi, gøre rent eller arbejde med handicappede for at få økonomien til at hænge sammen. FreelanceGruppen efterspørger kurser.

Fri og fattig.

Sådan er virkeligheden for mange freelancere, der har meget svært ved at få økonomien til at hænge sammen. 13 procent af freelancerne tjener så lidt, at de må tage arbejde uden for branchen som for eksempel taxichauffør eller rengøringskone.

En ny stor lønstatistik med deltagelse af mere end 888 freelancere viser, at livet som freelancer kan være en rigtig dårlig forretning. En fjerdedel tjener faktisk så lidt, at de ikke ville være sikre på at komme ind i Dansk Journalistforbund, hvis de søgte om medlemskab i dag.

Kravet er nemlig en indtægt på mindst 17.500 kroner om måneden for mediearbejde, og det krav har mange grafikere og fotografer svært ved at opfylde.

Iben Danielsen, næstformand i FreelanceGruppen, mener, at DJ skal tilbyde flere kurser, konsulentsamtaler og rådgivning til de medlemmer, der ligger nederst i statistikken.

»Jeg tror, flere kan få gang i deres forretning, hvis de bliver bedre til at tilrettelægge deres arbejde. Måske har de behov for at udvikle et nyt netværk. DJ skal i hvert fald give dem nogle tilbud, før de giver op,« siger hun.

Ifølge Peter Thornvig, formand for DJ:Fotograferne, som ligger langt nede i statistikken, findes der ikke nogen nem løsning. Kurser kan hjælpe, men det handler også om mentaliteten blandt fotograferne.

»Mange medlemmer brænder mere for det, de laver, end for løn. Som fagforeningsmand synes jeg, det er noget skidt, men det er selvfølgelig godt, at de er glade for deres arbejde,« siger han.

Undersøgelsen, der er lavet af Kaas & Mulvad for Dansk Journalistforbund, viser, at freelancerne i 2007 i gennemsnit tjente 365.000 kroner. Det vil sige 30.400 kroner om måneden. Bag tallene gemmer der sig imidlertid en broget skare.

I den ene ende af skalaen tjener den dårligst lønnede fjerdedel 210.000 kroner eller mindre. Det svarer til højst 17.500 kroner om måneden.

I den anden ende af skalaen ligger den bedst lønnede fjerdedel med en indkomst på mindst 474.000 kroner. Det er freelancere – typisk inden for radio/tv – hvor nogle kan fakturere op til 100 procent af deres arbejdstid.

Et af de DJ-medlemmer, der har taget arbejde uden for medieområdet, er tidligere DR-journalist Ulla Kusnitzoff. Med base i Oslo leverer hun blandt andet historier til DR, Hjerteforeningen, Politiken og Kvinfo. Ved siden af gør hun rent og arbejder som maler.

»I år har det stort set hele tiden været nødvendigt at have noget ved siden af journalistikken for at kunne betale regningerne,« siger Ulla Kusnitzoff.

Hun kan godt mærke, at arbejdsgiverne sparer på freelancerne på grund af krisen.

»Og så ryger freelancerne endnu længere ud.«

Hun begyndte som freelancer i 2008 og tjente sidste år 150.000 norske kroner. Hun håber, at hendes indtægt stiger, når hun bliver mere etableret.

»Nogle måneder går det fint. Men der var en måned i vinter, hvor jeg tjente nul kroner,« siger hun.

Billedmedieoversættere er den gruppe, hvor flest må tage arbejde uden for medieverdenen. Næsten hver tredje hentede en del af deres indkomst på den måde. Det gælder for eksempel Mathias Larsen, tekster og bestyrelsesmedlem i Foreningen af Billedmedieoversættere. Han har blandt andet undervist bevægelseshandicappede i engelsk.

»For mange tekstere er det fra munden til hånden. Den ene opgave følger den anden, og usikkerheden i branchen er meget stor,« siger Mathias Larsen, der dog også kender tekster-kolleger, der arbejder uden for mediebranchen, fordi de for eksempel gerne vil lave musik.

Iben Danielsen mener, at især freelancere med en kort journalistisk suppleringsuddannelse, der ellers har et godt udgangspunkt for at arbejde ved fremtidens medier, kan have svært ved at banke en forretning op, selv om de ofte kommer med en stor faglig viden.

»Deres branchenetværk er ikke så stort som hos folk uddannet fra de traditionelle medieuddannelser. Derfor skal vi hjælpe dem med at komme i gang«, siger Iben Danielsen og tilføjer:

»Men nogle freelancere, som har haft problemer med forretningen i mange år, skal måske også erkende, at medieverdenen ikke er den vej, de skal fortsætte ad.«

Tv-folk bedst lønnet

Freelancejournalister, der arbejder for DR, TV 2 eller et produktionsselskab, tjener i gennemsnit mere end dobbelt så meget som fotografer og grafikerne i specialgruppen Visuelt Forum. Se fordelingen herunder:

Visuelt Forum: 211.340 kronerer

DJ:Fotograferne: 235.142 kroner

Billedmedieoversættere: 346.457 kroner

FreelanceGruppen: 355.134 kroner

Ingen specialgruppe: 360.266 kroner

Kommunikationsgruppen: 373.622 kroner

TV-Gruppen: 525.732 kroner

Analysen bygger på svar fra 888 personer. Indkomst er baseret på Danmarks Statistiks definition af erhvervsindkomst. Tallene er hentet direkte i Danmarks Statistik, hvilket øger deres pålidelighed.
Kilde: Kaas & Mulvad