Tegningesagen er blevet en integreret del af islams kulturelle kamp mod Vesten, og USA's likvidering af Osama bin Laden øger derfor risikoen for, at grupper af radikaliserede muslimer vil hævne sig på
JP/Politiken.

SE TIDSLINIE NEDERST I ARTIKLEN

TERROR. Efter USA's likvidering af Al-Qaedas leder, Osama bin Laden, der i april 2006 integrerede Muhammed-tegningerne i den radikale islams retorik mod Vesten, er terrortruslen mod JP/Politikens Hus intensiveret.

»Der er en risiko for forøget aktivitet i Danmark fra små grupper, og JP/Politikens Hus er et oplagt mål. Truslen mod JP/Politikens Hus er umiddelbart faktisk forøget, efter at Osama bin Laden er død,« siger Lars Erslev, terrorekspert, til Journalisten.

Baggrunden er, at Al-Qaeda efter optøjerne i februar 2006, hvor danske ambassader i Damaskus, Libyen og Teheran blev stormet af demonstrerende muslimske grupper, så potentialet i tegningerne, der i dag er symbol på islamisternes kamp mod den undertrykkende vestlige kultur. Og i en situation, hvor islamister vil hævne likvideringen af Osama bin Laden, kan JP/Politikens Hus derfor komme højt på listen over mulige mål.

»Tegningesagen er fantastisk god at mobilisere på. Budskabet er så enkelt: Her er et konkret bevis på, at Danmark er ude på at ydmyge og latterliggøre vores profet og islam. Og profeten favner alle grupper af muslimer. Derfor er det alle radikale muslimer, der kan mobileres med tegningesagen,« forklarer Lars Erslev.

Når tegningesagen er så alvorlig, også efter Osama bin Ladens død, er forklaringen, at Osama bin Laden i sin Muhammed-tale – "Oh Islams Folk" – i april 2006 talte tegningerne ind i den islamiske retorik. Osama bin Laden beskrev i talen en krig mellem Vesten og muslimer på tre niveauer: Militært i Irak og Afghanistan, økonomisk i form af Vestens udbytning og endelig den kulturelle krig, hvori Muhammed-tegningerne hører hjemme.

»Han siger tilmed, at den værste af de tre krige er den kulturelle krig, der er vigtigere end den militære og den økonomiske, fordi den kan forstås både i Palæstina og i København. Muslimer, der føler sig marginaliseret i København, forstår det budskab lige så godt som andre radikale muslimer. Det tolkes, som om den danske regering jokker på muslimerne,« forklarer Lars Erslev.

Den tid er forbi, hvor truslen kommer fra det centrale Al-Qaeda. Ud over Osama bin Ladens død er Al-Qaedas centrale ledelse svækket alvorligt på grund af USA's vedvarende bombardement med førerløse fly mod terroristernes opholdssteder. Det har fået organisationen til at ændre strategi, så den nu spreder et globalt budskab om, at enkeltgrupper skal udføre terror uafhængigt af det centrale Al-Qaeda, og uden at søge træning i lejre i Pakistan.

»PET bliver nødt til at gå ud fra risikoen for, at der er herboende radikaliserede muslimer, som bliver skubbet det sidste stykke efter Osama bin Ladens død,« advarer Lars Erslev.

Den etbenede tjetjener, der angiveligt ville bombe Jyllands-Posten, er sandsynligvis et eksempel på en radikaliseret muslim, der aldrig har været i kontakt med Al-Qaeda centralt, men forsøger sig på egen hånd, inspireret af organisationens ideologi og retorik.

Og Al-Qaedas propagandaapparat fungerer fortsat, trods svækkelsen af ledelsen. Anwar al-Awlaki – der opererer fra Yemen og kan blive Osama bin Ladens åndelige efterfølger – optræder jævnligt i det engelsksprogede Al-Qaeda-magasin "Inspire", der netop opfordrer til jihad på freelancebasis og indeholder manualer over fremstilling af selvmordsbomber.
»PET kalder det solo-terrorisme, jeg kalder det freelance-jihadisme, hvor man arbejder på egen hånd. Det er terror på kontraktbasis. Det er sjældent, det lykkes, men Stockholm-bomben i december 2010 var meget tæt på. Det kunne være gået frygteligt galt,« understreger Lars Erslev.

PET har skærpet sin risikovurdering, efter at amerikanske elitetropper den 1. maj skød og dræbte den sandsynligvis ubevæbnede Osama bin Laden og dermed forærede ham den martyrdød, han havde lovet sine åndelige støtter. Al-Qaeda-lederens propagandaværdi er "blevet markant forøget med hans død", lyder det uden omsvøb fra PET.
Samlet er der dermed tale om et forværret scenarie, som JP/Politikens Hus er nødt til at tage alvorligt.

»Vi har jo levet med truslerne i en årrække og besluttede tidligt, at vi ikke er sikkerhedseksperter, men handler efter PET's rådgivning. Og når der indtræffer en begivenhed som denne, så lytter vi til dem,« siger Lars Munch, administrerende direktør i JP/Politikens Hus.

Han påpeger, at der ifølge PET ikke er anledning til "særlige dispositioner" efter Osama bin Ladens død. Det betyder, at mediehuset fastholder den høje sikkerhedsstandard, der er blevet en del af hverdagen.

»Vi har sikret vores bygninger i både Viby og København. Vi har brugt over 50 millioner på sikkerhedssystemer. Det er en betydelig post, der skal sikre medarbejderne,« siger Lars Munch.

Men selv om situationen kalder på intern selvransagelse, gør ledelsen i JP/Politikens Hus ikke noget stort nummer ud af det ændrede trusselsbillede. Tværtimod.
»Du kan sige, at vi gør meget ud af ikke at gøre meget ud af det. Det gavner ikke medarbejderne, at vi udtaler os vidt og bredt. Vi skal ikke provokere eller inspirere nogen til at afprøve vores sikkerhed,« siger Lars Munch, der helst så sagen gå i glemmebogen.

»Jeg tror ikke, det er nogen fordel for os, at vores virksomhed hele tiden bliver omtalt i denne sammenhæng, fordi det helt banalt minder nogen om, at vi kan forbindes med terror,« forklarer Lars Munch.