search

FREDEN DER BLEV VÆK

Avisfreden er blevet bebudet mange gange dette år, men røgsignalerne kan meget vel være indledningen til en ny runde, hvor krigen vil blive skærpet og ført videre med andre midler. Nu skal man jo vare sig for at afsløre alle sine gode kilder, men jeg kan godt i denne snævre kreds afsløre, at jeg forleden blev ringet op af Jyllands-Posten, der gav et godt tip.

Avisfreden er blevet bebudet mange gange dette år, men røgsignalerne kan meget vel være indledningen til en ny runde, hvor krigen vil blive skærpet og ført videre med andre midler.
Nu skal man jo vare sig for at afsløre alle sine gode kilder, men jeg kan godt i denne snævre kreds afsløre, at jeg forleden blev ringet op af Jyllands-Posten, der gav et godt tip.

Det var en ung pige, der udtrykte sig meget omhyggeligt og pædagogisk. Med passende alvor i stemmen forklarede hun, at der her var tale om et særligt godt tilbud. Den eneste beslutning, jeg skulle tage, var sådan set, om abonnementet skulle vare i tre måneder eller i et helt år. Som tak for mit udsagn ville Jyllands-Posten i begge tilfælde betale alle omkostninger.
Det blev ikke nogen god samtale. Jeg manglede helt klart omstillings-parathed og havde svært ved på stedet at acceptere spillereg-lerne for gratisaviser. Jeg begyndte noget upassende at rakke ned på den gode avis fra Ravnsbjerg Bakke – og blev grebet af stemningen i en sådan grad, at jeg på stedet forlangte penge for overhovedet at give den avis adgang til mit hjem. Og hertil havde den unge pige oplagt ikke fået bemyndigelse. Jeg endte med at smide røret på.
Hvorefter jeg til min store ærgrelse kom i tanke om, at jeg netop havde bestilt og betalt et weekendabonnement på samme avis. Tilbage var kun at overveje, hvilken dumhed der var størst.
Samt at tænke videre over, hvad der egentlig vil ske, hvis nogen pludselig gik åbent ud med gratisaviser i stor skala. I Sverige er succesavisen Metro tæt på at være landets mest læste, hævder ejeren – Jan Stenbecks MTG-koncern. I alt udgiver det internationalt arbejdende MTG nu 14 aviser efter Metro-konceptet. Nu kan prisen jo vanskeligt komme længere ned, men nye titler kan introduceres. I denne vinter vil tre nye være på banen i Stockholm.
Flere Metro-lignende projekter herhjemme er blevet opgivet gennem årene, men på et tidspunkt kommer der antagelig et nyt forsøg med en stor pengekasse bag. Og givet med folk, der kan producere gratisaviser billigere end Jyllands-Posten – og forstår at distribuere dem mere effektivt.
Inspiration fra de andre nordiske lande kan som bekendt hentes på mange andre felter end gratisaviser. Her har man gennem en længere årrække – med store bladhuse i en central rolle – udfoldet mediekonvergens og samarbejde på tværs af landegrænserne.
Meget af det, der gennem årene mislykkedes for de danske bladhuse med hensyn til at satse rettidigt på nettet, gå ind i tv- og radioproduktion, udgive magasiner osv., er blevet realiseret i stor stil i koncerner som Schibsted, Bonniers og Sanoma.
Når det gælder perspektiverne på Internettet er det karakteristisk, at Politikens Hus i en afgørende årrække fjernede sit strategiske fokus fra netmulighederne – selvom man først i 1990’erne faktisk var langt fremme på flere områder.
Tilsvarende er det svært i dag at få øje på en JP-strategi på nettet, der på nogen måde modsvarer det lange og kostbare felttog, man en årrække har ført på de traditionelle markeder.
Berlingske står i kraft af sine strate-giske samarbejder og sin deltagelse i store portal-opbygninger stærkest i dag. Selvom det for brugerne er svært at se, hvorledes papiravisen redaktionelt og annoncemæssigt spiller med i net-strategien.
Berlingske begik en fatal fejl, da man ud fra kortsigtede økonomiske argumenter gik ud af SOL-samarbejdet i 1998. Det er netop gevinsterne fra SOL-satsningen, der nu gør, at Schibsted er i stand til at give Bonnier kamp til stregen, når det gælder overtagelsen af den bestemmende aktiepost i Berlingske-koncernen.
Det er almindeligt antaget, at skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller satte sin store aktiepost i Berlingske-koncernen til salg, fordi han var rasende over avisens artikler om A.P. Møller og Riffelsyndikatet.
Ret beset er den eneste kendte, faktuelle viden, at Den Danske Bank forestår et salg af 37,4 procent af aktierne i Det Berlingske Officin A/S. Salget af Berlingske (der efter alt at dømme afsluttes inden for få måneder) vil selvklart få stor effekt for hele branchen.
Det bliver katalysator for nye alliancer, nye fusioner og nye former for mediekonvergens.
Mærsk Mc-Kinney Møller er kendt som landets mest visionære og fremsynede erhvervsmand. Måske var han i virkeligheden (rifler eller ej) kommet til den konklusion, at det var nødvendigt med dybtgående ændringer i mediestrukturen. Samtidig med at han af flere gode grunde ikke havde lyst til selv at dirigere omvæltningen.
Mens hr. Møller har været fåmælt, har aktørerne på bladfront Århus det seneste halve år været leveringsdygtige i fredsbudskaber. Det forhold, at freden alligevel ikke er kommet, gør det efterhånden sandsynligt, at Jyllands-Postens krav til freden har været uantagelige for Århus Stiftstidende og den store sponsor i Pilestræde.
Skal Berlingske holde fast i sine portal-alliancer og sit strategiske broderskab med 4S-aviserne, kan man ikke lade Århus falde ud. Derfor må der nødvendigvis ligge en nødplan, der går ud på at skære stiften så hårdt, at underskuddet kommer ned på et niveau, der er til at bære i den store sammenhæng.
For næste frontafsnit kommer blandt andet til at handle om hvilke bladhuse, der er med i de net-alliancer, der sikrer sig indtægterne fra de store blades gamle pengemaskine: Rubrik-annoncerne.
Freden kan man kigge i vejviseren efter – på Internettet.

 

AF Jacob Mollerup, chefredaktør på information

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen