Han kom til magten efter et kampvalg. Det var i 2002, hvor Uffe Gardel var blot få stemmer fra at slå ham. Nu er det slut. Efter ni år som DJ's næstformand sagde en grådkvalt Fred Jacobsen tak.  

»Lige nu kæmper jeg med gråd.«

Fred Jacbosen gør sig klar på talerstolen på Hotel Nyborg Strand. Han er tydeligt berørt af situationen. Livet som næstformand i Dansk Journalistforbund er pludselig forbi – stik imod hans eget ønske. Så sent som for en uge siden, havde han slet ikke forestillet sig, at det skulle ende på denne måde. Men nu er det ramme alvor.

»Jeg skal prøve at se, om jeg kan komme igennem det her. For selvfølgelig berører det mig,« siger han og drager paraleller til tiden tilbage i foråret 2002, hvor han som daværende faglig sekretær kæmpede om magten mod Uffe Gardel.

Som tilfældet var den gang for ni år siden, hvor blot 11 stemmer skilte de to kandidater, så handler det nu om at se fremad. Og for den slagne part at vise storsind og vise tillid til vinderen, erklærer han.

»I 2002 var jeg til jobsamtale her, og jeg fik jeres tillid. Min modkandidat (Uffe Gardel, red.) heroppe trak vejret meget dybt og sukkede, men var en af de første, der sagde tak for kampen,« siger Fred og fortsætter:

»Og en af de ihærdigste modstandere mod mit kandidatur – som kampagnede imod mig – kom også hen og sagde: Så er den sag afgjort, nu er du vores næstformand. Og sådan har det været i alle ni år. I hvert fald har jeg bestræbt mig på at samle – frem for at splitte.«

Det er der da også flere, der gerne vil skrive under på. Kort før Fred går i gang med sin afsked var både Mogens Blicher Bjerregård, de studerendes repræsentanter og Kreds 1's formand, Kenni Leth, oppe for at hylde ham og fremhæve hans indsats igennem alle årene. 

Andre har til gengæld i de forløbne dage stillet spørgsmål ved, hvorfor han dog trak sig? Hvorfor stillede han i stedet ikke op til kampvalg mod den mand, der havde overrasket langt de fleste, da han i fredags annoncerede sit kandidatur til næstformandsposten. Og som fik flere til at tale om et kup.

Men Fred Jacobsen var ikke i tvivl og fremhæver sin egen analytiske sans: 

»En af de kompetencer jeg har, det er den her,« siger han og tager pegefingeren op til næsen og slår et par gange på den.

»Trods et vist pres, så har det været mit eget valg. Og det er et rigtigt valg,« proklamerer han og understreger samtidig, at han ikke ønsker at stå i vejen for, at DJ kan udvikle sig i den rigtige retning.

»For når alt kommer til alt, så er det DJ, det handler om,« siger han og tilføjer, at han "langt hen ad vejen" kan støtte det, der ligger bag opbakningen til den ny næstformand og sender sine lykønsninger til Lars Werge med følgende opfordring:

»Pas på med alt for meget ultimativ retorik.«

Men et er sejrherren og et par andre oprigtige høflighedsfraser rettet mod Lars Werge. Noget andet er selvfølgelig dem, som har stået last og brast om Fred igennem alle årene. Han fortsætter da også med at takke sin absolut aller nærmeste igennem de mange år: DJ's formand.

»Til Mogens; min gode arbejdskammerat og min gode ven: (stemmen knækker, red) – Du er en af de sejeste fightere, jeg kender. Bliv ved med det.«

Herefter lykkes det Fred Jacobsen at skifte stemning. Den grådkvalte stemme er ikke helt væk, men han hiver en par anekdoter frem fra de mange år:

»En delegeret sagde en gang; Det er en fest at se den skov af gule sedler,« siger Fred med henvisning til afstemningerne på delegeretmøderne med håndsoprækning. Altså naturligvis med undtagelse af de tilfælde, hvor flertallet er af den modsatte opfattelse end en selv. Så er det "lidt træls", som han udtrykker det og fortsætter.

»Jeg har været super glad for det her delegeretmøde. Jeg er naturligvis også kommet her med nogle bange anelser. Hvad ville det byde på? Men jeg har noteret mig, at der har været rigtig mange emner oppe, som jeg har været inde over. Kvalitetsdebatten og nogle af de diskussioner fyldte en del i går.«

Fred Jacobsen er blevet spurgt, hvad han har været aller mest glad for, og giver selv svaret: Det har været samarbejdet med de studerende:

»I har taget handsken op. I fremstår i dag som nogle super ansvarlige medlemmer af DJ. I har sindssygt meget indflydelse,« siger den nu forhenværende næstformand.

Og så tyr han til et af sine velkendte trick til at slutte det hele af med, så alle kan gå glade herfra: Et par løsrevne citater samlet sammen fra de seneste dages talere på delegeretmødet. Hjemme har han flere bøger liggende med citater, som han har skrevet ned igennem alle årene fra hovedbestyrelsesmøderne i Dansk Journalistforbund. I dag får vi blot to:  

»Til sidst: Jeg har indført en tradition i Hovedbestyerlsen. Jeg synes, man skal slutte et hovedbestyrelsensmøde med et smil,« siger han og fortsætter

»Så derfor har jeg også på det her delegeretmøde samlet nogle citater – totalt revet ud af en sammenhæng: Det første er fra Tage Baumann: "Jeg er ikke uenig i, at virkeligheden ser ud, som den gør." Og så Lars Rugaard: (om offentlighedsloven, red.): Jeg er mest optaget af fremtiden."

Det sidste er ikke kun møntet på ham selv – men til hele forsamlingen, der får den aller sidste afskedssalut: 

»På med handsken, tak for alt.«

Fred Jacobsen har takket af, sat sig ned, og i stedet har alle andre i salen nu rejst sig for at levere den sidste anerkendelse: Stående klapsalver. Foto: Johnny Wichmann.

PS: Læs også Journaliten.dk's samlede tema om og fra Delegeretmødet 2011.