Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:02 05.05.2021 Christian Lindhardt

Fransk journalist taget som gidsel i Mali

En fransk journalist er blevet kidnappet af en jihadistgruppe i Mali. Det bekræfter de franske myndigheder og Journalister Uden Grænser, skriver Ritzau.

Den kidnappede journalist, Olivier Dubois, blev bortført fra den nordlige by Gao af en gruppe, som er tilknyttet al-Qaeda.

En video, der er lagt ud på sociale medier, viser en tilfangetaget Dubois, som siger, at han er blevet kidnappet. Han beder familie, venner og de franske myndigheder om at arbejde for at få ham løsladt.

Olivier Dubois arbejder mest for ugetidsskriftet Le Point Afrique, men også for dagbladet Libération og andre medier.

Den politiske situation i Mali har været præget af kaos, siden en oprørsgruppe i hæren i 2012 fjernede landets præsident. Det efterfølgende magttomrum blev udfyldt af et islamistisk oprør, hvilket udløste en fransk intervention.

SENESTE NYT

Flere nyheder