Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:51 29.06.2021 Esben Christensen

Fransk domstol skal tage stilling til kontroversielt magasin

I sommeren sidste år vakte det stor opsigt, da det højreorienterede franske satiremagasin Valuers actuelles udgav en novelle, hvor den franske politiker Danièle Obono blev sendt tilbage til 1700-tallets Afrika.

I novellen blev Obono, der selv stammer fra Gabon, taget som slave af andre afrikanere og siden reddet af en fransk missionær. Novellen er komplet med illustrationer af den rødgrønne politiker topløs og i lænker.

Ifølge magasinet, der har beklaget novellen, var formålet at sætte fokus på den rolle, afrikanerne selv spillede i slaveriet. Men ifølge Obono selv, hendes parti og en lang række politiske kolleger var det et racistisk angreb på hendes person.

Det har udviklet sig til en kamp om ytringsfrihed i Frankrig, og sagen er nu gået i gang ved domstolene, skriver Berlingske. Dommen falder i slutningen af september.

SENESTE NYT

Flere nyheder