search

Frankrig forbyder omtale af Facebook og Twitter i radio og tv

TV- og radio-værter i Frankrig må ikke længere omtale de sociale netværk Facebook og Twitter ved navns nævnelse, hvis det har karakter af skjult reklame. Det har de franske myndigheder besluttet.

TV- og radio-værter i Frankrig må ikke længere omtale de sociale netværk Facebook og Twitter ved navns nævnelse, hvis det har karakter af skjult reklame. Det har de franske myndigheder besluttet.

Der er tale om en stramning af den eksisterende lovgivning reklamer og sponsorering. Og ifølge de nye regler må Facebook og Twitter kun omtales, hvis der specifikt refereres til de to sociale medievirksomheder. Ellers skal radio- og tv-værter tale i generelle vendinger, hedder det fra Conseil Supérieur de l'Audiovisuel (CSA).

Her påpeger man i præciseringen af lovgivningen, at sociale medier nu er at betragte som en naturlig integreret del af hverdagen, som en stor del af befolkningen anvender regelmæssigt til at kommunikere med. Derfor er det også helt naturligt, at tv-stationer ønsker at integrere de sociale medier i deres programmer, "hvilket CSA kun kan hilse velkomment, fordi det blandt andet beriger programmer og giver mulighed for interaktion mellem seerne og lytterne."

Og sørger man blot for at henvise seerne til sociale medier uden at nævne firmaerne, så er det "oplysende", som det hedder i erklæringen fra Conseil Supérieur de l'Audiovisuel.

Men… og her kommer det: Nævner man specifikt navnet på nogle af de sociale medier, så det kan opfattes som skjult reklame, så er det altså i strid med eksisterende bestemmelser om reklame, sponsorering og teleshopping.

I praksis betyder det, at radio- og tv-stationer i Frankrig stort set ikke længere kan henvise til specifikke Facebook-sider eller bede lytterne og seerne om at følge stationerne på Twitter.

Den franske website 20Minutes påpeger videre, at i yderste konsekvens kan medierne slet ikke længere nævne Facebook eller Twitter

"Man må forstå, at en virksomhed, der baserer sig på sociale netværk, har til opgave at tiltrække reklamer," siger Christine Kelly, der er konsulent hos CSA med ansvar for reklamer.

"Vi taler om et milliardmarked, der er på spil, og der kan vi ikke favorisere den ene frem for den anden, da det ville udelukken konkurrencen," siger hun ifølge 20minutes.

Den ny lovgivning skaber allerede voldsom debat i Frankrig, hvor flere har nævnt, at det bliver volapyk at skulle berette om konkrete sager, når man dernæst kun må tale om sociale medier i generelle termer.

Som eksempel nævnes det, hvordan nyheden om bi Ladens død slap ud via Twitter længe før de officielle medier var med.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen