ALARM. Et meget stort antal danske virksomheder er ikke gearet til mediekriser. Omkring hver tredje virksomhed har hverken en kriseplan eller en krisestab. De vil med andre ord stå med håret i postkassen, hvis de pludselig ryger ind i en mediestorm.

Det fremgår af en undersøgelse, som professor Finn Frandsen og lektor Winni Johansen fra Center for Virksomhedskommunikation på Handelshøjskolen i Århus har lavet. De udgiver om kort tid den første, større videnskabelige undersøgelse af kriseberedskabet i danske virksomheder og myndigheder. 300 store og små virksomheder har deltaget.

»Det er bemærkelsesværdigt, at virksomhederne selv vurderer, at de er godt rustet til kriser. For med til et godt kriseberedskab hører, at kriseledelse og -kommunikation er permanent indarbejdet i de almindelige forretnings­aktiviteter, og det er ikke tilfældet i mange af virksomhederne,« siger Finn Frandsen.

Alvoren understreges ifølge Finn Frandsen af et nyt australsk studie af konsekvenserne af virksomhedskriser. Her definerer man 'krise' på følgende måde: »En virksomhedskrise omfatter en enkeltstående hændelse eller 'sag', der eskalerer ukontrollabelt og medfører så alvorlige skader på en virksomheds værdier, omdømme og resultater, at dens levedygtighed er truet.«

Den australske undersøgelse dokumenterer, at hele 25 procent af de virksomheder, der har været ramt af kriser, krakker.

»Virksomheders overlevelse er betinget af, at ledelsen tænker kriseberedskab og -kommunikation ind overalt, hvor det er muligt. Fra it-nedbrud og terrorangreb til alt, der har med omdømme at gøre,« siger Finn Frandsen.

Han fremhæver, at de fleste kriser er ulmende, de udvikler sig stille og roligt à la Nordisk Fjer og kan medføre død og ødelæggelse. Men selv i ­mindre alvorlige tilfælde kan kriser koste kassen, siger professoren og nævner affæren med Dandy og V6-­tyggegummiet fra 1999, hvor selskabet over en længere periode fik et fald i omsætningen på 30 procent som følge af skidt omtale og dårlig krisekommunikation.