"Gik godt nok kold i alle de spørgsmål."

3.134 medlemmer af Dansk Journalistforbund kæmpede sig igennem en lang række spørgsmål om Journalisten og Journalisten.dk. Så vi er glade, taknemmelige og skylder en tilbagemelding. Vi er glade, fordi brugere og læsere efterspørger tyngde. Det ser vi som en gave, fordi vores redaktionelle ambition er at lave vigtige historier, hvorom man kan sige: 'Hvem skulle ellers have lavet dem?'

I vil have en knytnæve af mediekritik, inside-historier samt historier om medieøkonomi- og politik. Det får I også, og de fleste er glade. I vil også gerne have historier om ny journalistik, ny teknologi og tendenser i udlandet. Her er I til gengæld langt mere kritiske over for vores dækning. Det er ikke godt nok, som det er – men det er områder, som vi med begejstring vil sætte flere kræfter ind på. I er også noget lunkne over for vores guidende artikler med gode råd om snart det ene og snart det andet. Det betyder ikke, at vi opgiver ambitionen om ikke blot at være en knytnæve, men også en hjælpende hånd. Journalisten er også et medlemsblad, som skriver om arbejdslivet. Vi vil dog være mere selektive og selvkritiske.

Samtidig er vi gået i gang med et redesign af bladet, som gerne skulle gøre prioriteringerne tydeligere. Selv om de fleste er tilfredse – se tallene side 28 – så viser de 50 A4-sider med kommentarer, at vi absolut ikke kan tillade os at smide os i hængekøjen. En læser formulerer vores hovedudfordring på net og print meget præcist:
"Spørgsmålet er: Kan bladet blive ved med at skræve over alle de faggrupper, der efterhånden findes i forbundet?"
En anden formulerer det lidt mindre venligt, men ikke mindre præcist:
"Jeg forstår ikke, at I accepterer tv-teknikere i jeres forbund, når I overhovedet ikke beskæftiger jer med dem – det er for dårligt."

Udfordringen er enorm. Dansk Journalistforbund er tæt på det vendepunkt, hvor de fastansatte journalister er i mindretal. Og mange efterlyser mere stof om lige netop den gruppe, de selv tilhører, uanset om det er tv-teknikere, reklamefotografer, pressefotografer, grafikere, layoutere, tegnere, forlagsfolk, studerende, billedmedieoversættere, tv-producenter, kommunikationsfolk, distriktsbladsjournalister, freelancere eller andet. Selv klassiske reportere kritiserer, at netop deres fagområde bliver overset, hvad enten det er sport, kultur, rejser eller magasinjournalistik.

Vi kan samtidig se på undersøgelsen, at læsertallet falder markant på artikler målrettet specifikke målgrupper som freelancere. Derfor nægter vi pure at lave et blad med en halv side per faggruppe. Vores ambition er at fortælle vigtige historier, der fænger og samler på tværs af faggrænser. Hvorfor skulle vi ellers være medlemmer af den samme fagforening? Journalisten har faktisk i flere år haft redaktionelt fokus på at blive bedre til at repræsentere alle grupperne i forbundet. Men vi må så også erkende, at vi ikke har rykket os nok. Tiden er kommet til at sætte et tal på, som vi og I kan holde os fast på: Mindst 50 procent af kilderne skal være andet end fastansatte traditionelle journalister. (Gid I dog ville vente et par måneder med at tælle!)

I 2008 indførte vi daglig nyhedsopdatering på Journalisten.dk. Vi mente selv, at det gik forrygende, da vores site har fordoblet antallet af unikke brugere til omtrent 60.000 månedligt. Her var undersøgelsen en øjenåbner. Det viste sig, at næsten en tredjedel af forbundets medlemmer enten slet ikke har opdaget sitet – eller bare ikke bruger Journalisten.dk.

Mindre end 10 procent bruger sitet flere gange om dagen. Èn konklusion er, at ugens væsentligste historier skal stå på forsiden i længere tid. Samtidig er vi i gang med at relancere en række subsites, og samspillet mellem blad og web skal være tydeligere. Du kan for eksempel kigge os i kortene ved at læse alle tallene i læserundersøgelsen på Journalisten.dk.