search

Fra stress til trivsel på Nordjyske

Journalister arbejder for meget og prioriterer ofte arbejdet over eget helbred, viser en ny undersøgelse af nyheds-branchens arbejdsvilkår. Nordjyske Medier har besluttet at gøre en aktiv indsats, for at holde stress og mistrivsel for døren.

Journalister arbejder for meget og prioriterer ofte arbejdet over eget helbred, viser en ny undersøgelse af nyheds-branchens arbejdsvilkår. Nordjyske Medier har besluttet at gøre en aktiv indsats, for at holde stress og mistrivsel for døren.På Nordjyske Medier havde man egentlig ikke oplevet de store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Folk var ikke ‘gået ned’ med stress, og emnet stod ikke højt på dagsordenen.Men der var alligevel visse symptomer, man begyndte at blive opmærksom på.»Sikkerhedsrepræsentanten hørte ofte ved APV’en i 2005,  at en del følte sig stresset, uden selv at kalde det stress  – bemærkninger som: ‘jeg har travlt’, og ‘jeg kan ikke helt få tingene til at hænge sammen’,« fortæller Britta Guldberg, som er administrationschef for redaktionen på Nordjyske Medier.Det redaktionelle samarbejdsudvalg besluttede derfor at tilknytte en stress-konsulent, og hun foreslog en decideret stress-undersøgelse. Undersøgelsen afslørede et stressniveau på 15 – det vil sige, at 15 procent af medarbejderne følte et negativt stress. I de fire uger op til undersøgelsen havde 58 procent følt en eller anden form for stress.Det hele førte til, at samarbejdsudvalget i 2006 udformede en trivselspolitik. »Vi valgte at gøre det til en trivselspolitik frem for en stresspolitik. Tanken var, at i stedet for at lede efter problemerne, ville vi hellere fokusere på den positive trivsel, og dermed også mindske den negative stress,« forklarer Britta Guldberg.

Trivselspolitikken har seks punkter:

  • Mening: Arbejdet skal give mening.
  • Indflydelse: Medarbejderen skal have indflydelse på sit eget arbejde.
  • Tryghed: Information til tiden om arbejdspladsens fremtid giver tryghed.
  • Kommmunikation: Påskønnelse, anerkendelse, respons, konstruktiv kritik og feedback er vigtigt.
  • Støtte: Praktisk og social støtte fra kolleger og leder har stor værdi i dagligdagen
  • Forventninger og krav: Arbejdsopgaverne skal være tydeligt defineret, og medarbejderne skal være klædt ordentligt på.

De seks punkter virker som grundlæggende retningslinjer for samarbejdet. Desuden bliver der spurgt til alle seks punkter i den årlige tilfredshedsundersøgelse. »Man kan sige, at trivslen er blevet sat i system. Den styres dels overordnet, og så aftales den enkelte medarbejders trivsel desuden individuelt med chefen,« siger Britta Guldberg med henvisning til de MUS-samtaler, som i Nordjyske hedder TUS – trivsels- og udviklingssamtaler.Resultaterne kan foreløbigt måles i tilfredshedsundersøgelsen. Fra 2005 til 2008 er andelen af medarbejdere, der udtrykker ”tilfredshed med jobbet som helhed” steget fra 67 til 78 procent. Andelen, der har ”tro på egen fremtid” er steget fra 50 til 58 procent, og andelen af medarbejdere, der udtrykker “tilfredshed med brug af egne evner”, er steget fra 53 til 62 procent. Men forskellen kan også mærkes på folk, synes Britta Guldberg»Trivslen er sat i system, og der er kommet stor åbenhed omkring og fokus på det. Men dermed være ikke sagt, at folk ikke stadig kan føle negative stress, og at der ikke er ting, vi kan gøre langt bedre. Det er der, og det fokuserer vi stadig på at gøre noget ved..«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen