At gå fra skolebænken til at blive praktikant i et newsroom kan være en både spændende og intimiderende oplevelse.

Det kan de fleste nyhedsjournalister skrive under på, hvis de tænker tilbage på deres egen praktiktid.

Selv om man stadig er under uddannelse, er det for de fleste her, man for første gang i sin korte karriere udgiver journalistik, der bliver læst, set eller hørt af andre end klassekammeraterne.

Netop problemstillingen med at lære mest muligt, mens man arbejder som journalistpraktikant i et newsroom, bliver behandlet i en ny rapport fra to studielektorer fra Roskilde Universitet.

Rapportens case var et workshopkursus, hvor cirka 50 journaliststuderende fra RUC producerede og publicerede journalistisk på en online platform, mens underviserne indtog roller som nyhedsredaktører i det midlertidige newsroom.

Ifølge en af rapportens forfattere, Maria Bendix Wittchen, der er studielektor og praktikantansvarlig på Roskilde Universitet, er der tre ting, som kan have stor betydning for praktikanters bedst mulige læring i et newsroom.

”Feedback betyder noget, klarhed om roller betyder noget, og newsroomet som rum betyder noget,” siger hun.

Tavshed giver utryghed

Som uddannet og erfaren journalist tænker man typisk, at alt er godt, når ens artikel er blevet udgivet. Det ses som en blåstempling, og derfor behøver man ikke nødvendigvis den helt store feedbackrunde hver gang.

Helt anderledes forholder det sig for praktikanter i et newsroom, fortæller Maria Bendix Wittchen.

”Intet nyt er godt nyt passer overhovedet ikke, når man er praktikant. Intet nyt skaber utryghed for praktikanten, fordi når der ikke bliver sagt noget, så er det meget svært at blive klogere på, hvordan man selv bliver bedre til at vurdere ens egen journalistik.”

En af læringerne i rapporten er, at man som redaktør skal give så konkret feedback som muligt. Især når man befinder sig i et newsroom, hvor det går rigtigt stærkt.

”Jo bedre man som redaktør er til at give feedback og sparre med praktikanterne, jo bedre journalistik vil man få, fordi de får en bedre forståelse af, hvad der er godt og skidt,” siger Maria Bendix Wittchen.

Vær tydelig om roller

Workshopkurset hos de journaliststuderende på Roskilde Universitet viste, at de studerende kunne have svært ved at forstå, hvorfor undervisernes rolle som redaktører skiftede i løbet af en dag.

Den samme tvivl kan sagtens opstå i et newsroom, mener hun.

Som eksempel bruger hun det klassiske morgenmøde, hvor stemningen typisk er åben, og hvor redaktøren stiller spørgsmål til vinklen på historien. Men jo tættere på deadline man kommer, bliver redaktørens rolle skarpere, og feedbacken kan blive hårdere.

”Man skal italesætte, at man går fra at være den åbne og interesserede redaktør på morgenmødet til at være en redaktør, der vil have et færdigt produkt snarest. Ellers kan det være svært for en praktikant at forstå, at rollen er skiftet.”

Hvad er meningen med et newsroom?

Et newsroom er både elsket og hadet af journalister.

For på den ene side er det et pulserende, spændende, produktivt og kreativt sted, hvor der bliver lavet journalistik. Men på den anden side er det også et støjende og intimiderende rum, hvor det kan være svært at koncentrere sig.

Så for at få integreret praktikanten bedst muligt i ens newsroom, skal man først og fremmest forklare, hvorfor man overhovedet sidder, som man gør.

”Man bør forklare, hvorfor man sidder, som man gør i et newsroom. Det ville kunne hjælpe praktikanterne til at forstå, hvad de kan få ud af det. For man kan lytte, lære og suge til sig i et newsroom, hvilket kan være meget lærerigt,” lyder det fra Maria Bendix Wittchen.