search

Fra propaganda til public service

 

 

I Serbien er der ambitiøse planer om at skabe en public service kanal på ruinerne af Milosevics berygtede stats-tv. Men arven efter den forhadte diktator er stadig den største forhindring.

5.oktober 2000 smadrer en bulldozer indgangspartiet hos Radio Television Serbia (RTS). For de rasende demonstranter er stationen et symbol på Slobodan Milosevic, ligesom parlamentsbygningen, der også falder. Dermed er vejen banet for Vojislav Kostunica som Jugoslaviens nye præsident. Han er første gæst på det "nye" RTS, der nu får nogle af de medarbejdere tilbage, som Milosevic ellers havde fyret.

De jublende serbere kan se de tilbagevendte journalister interviewe den nye præsident, som begejstret fortæller, at et af hans store mål er at gøre det gamle stats-fjernsyn politisk uafhængigt. Nøgleordet er public service. Fjernsyn i folkets tjeneste – ikke politikernes.

Halvandet år senere synes de euforiske efterårsdage langt væk. Mens stemningen fra 5.oktober stadig hang over Beograd, gik journalister fra journalistforeningen IJAS med den nye regerings velsignelse i samarbejde med OSCE, Europarådet og en lang række andre eksperter og organisationer fra ind- og udland. Gruppen udarbejdede en detaljeret plan for, hvordan RTS skulle forvandles, samt et lovforslag til et "Broadcast Act", som beskriver det nye public service fjernsyn. Forbilledet er BBC og de skandinaviske public service-modeller. Sidste sommer blev medielovgivningen præsenteret for den serbiske regering, som lovede at behandle og vedtage det hurtigst muligt.

I over et halvt år har regeringen nu syltet lovforslaget. Det mest nyskabende i lovforslaget er et uafhængigt Serbisk Broadcast Råd med medlemmer fra et bredt udsnit af det serbiske samfund. Rådet vil helt overtage den magt over statsfjernsynet, som politikerne indtil nu har haft, hvilket blandt andet betyder, at regeringen hverken kan udpege redaktører, bestemme programindhold eller uddele sendetilladelser. Hvem der overhovedet skal sidde i Broadcast Rådet, får politikerne også en minimal indflydelse på.

Ifølge Bent Nørby Bonde, direktør hos Baltisk Medie Center, som er med til at forsøge at forandre RTS fra propaganda tv til moderne public service tv, har den serbiske regering det svært med sådan en magtovergivelse:

"Jeg diskuterede lovforslaget med Predrag Bajcetic, formand for det serbiske parlaments udvalg for information. Han fortalte for eksempel, at "det jo var farligt at overgive så meget indflydelse over fjernsynet til NGOer og andre tilfældige mennesker"," fortæller Bent Nørby Bonde.

 

Mikrofonholderne
Ifølge presseforsker Jovanka Matic, lykkes det stadig de regerende politikere at manipulere RTS. En analyse af tilfældigt valgte tv-aviser i maj sidste år viste, at fire ud af fem top-prioriterede historier handlede om politiske begivenheder.

"Problemet er bare, at der ikke er nogen selvstændig journalistisk research på RTS. Kanalen accepterer og videregiver blot, hvad politikerne har planlagt til offentliggørelse," lyder konklusionen på presseforskerens rapport.

Den uafhængige journalistiks trange vilkår skyldes ikke kun de regerende politikere. Fordi det ikke har været muligt at komme i gang med en ny plan for RTS, er det stadig umuligt at fyre nogle af de mange journalister, som under Milosevic leverede den daglige produktion af propaganda.

I alt anslås RTS' tre afdelinger i Beograd, Pristina og Novi Sad at have ikke færre end 8.000 ansatte. Ifølge IJAS, som organiserede hovedparten af de journalister, som arbejdede i den Milosevic-kritiske presse, er mange af de "gamle" RTS journalister ikke bare mikrofonholdere, men i værste fald krigsforbrydere på grund af deres stereotype forvanskning af fakta og direkte opfordringer til bekrigelse af nabolandene.

 

Æresdomstol
Vera Rankovic er udlandsredaktør på RTS og en af de journalister, som kom tilbage efter 5.oktober. Hun ser den politiske loyalitet som en tragedie.

"De gamle RTS journalister, som vi jo ikke kan fyre, opfatter slet ikke deres forhold til politikerne som noget problem. De håber bare, at deres medvirken i Milosevics propaganda på en eller anden måde er blevet glemt. Hele stationen lider af berøringsangst over for fortiden. Da vi fandt de albanske massegrave i sommer, var der for eksempel ingen, som nævnte serbernes eventuelle medvirken," siger hun.

Journalistforeningen IJAS er i øjeblikket ved at samle bevismateriale mod journalister, som på den ene eller anden måde har forbrudt sig mod professionen. Det er så meningen, at de journalister, som foran en æresdomstol bliver kendt skyldige, skal forvises fra journalistikkens verden. Men arbejdet har indtil videre ikke haft den store politiske interesse, for regeringen er – ikke overraskende – ganske tilfredse med den behandling, de får af RTS.

Det betyder også, at den evige debat om, hvad public service egentlig er, aldrig rigtigt har slået an i Serbien. For så længe en af de første paragraffer i lovforslaget, nemlig politisk uafhængighed, ikke er opfyldt, kommer debatten ikke meget længere.

 

Europarådet presser på
Aktørerne bag det syltede lovforslag har længe opfordret omverdenen til at reagere, og sidst i januar måned blev der faktisk lagt pres på de serbiske politikere. Det skete, da formanden for Europarådets Beogradafdeling, Francois Friedrich, truede med, at jugoslavisk medlemskab af rådet ikke kunne komme på tale, før medielovgivningen var vedtaget.

Ifølge Aleksandar Djordevic, presseofficer i EU-Kommissionens delegation i Beograd, er denne udmelding det største pres, som indtil nu er blevet lagt på regeringen:

"Europarådet er den første nye internationale organisation, som Jugoslavien prøver at blive medlem af. Hvis det mislykkes, kan de nye politikere nemt fremstå som kopier af deres forgængere, og regeringens omdømme vil lide alvorlig skade. Især fordi mediefrihed var så vigtigt et tema i valgkampen mod Milosevic," siger han.

Jugoslaviens medlemskab af Europarådet skal forhandles til enten juni eller september i år.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen