1. Første udkast

”Jeg laver jævnligt bogomslag for Gad, og faktisk starter jeg altid med at læse bogen. Det kan lyde omstændeligt, men klog af skade ved jeg, at der er en masse, jeg ikke får med, hvis jeg bare får en synopsis eller et brief. Her var det en ungdomsroman, der forgår i et hestemiljø. Til at starte med var bolden meget på min banehalvdel, og jeg tænkte især på heste og hestepiger. Men det var også vigtigt, at det ikke blev for ”hestet”, for i virkeligheden handler bogen om alt muligt andet end heste – den handler om en ung kvinde og hendes genvordigheder.”

”Det er en fortælling om en masse konflikter og problemer, og derfor lavede jeg et oplæg, hvor hesten springer nedad,” fortæller Mikkel Henssel. Illustration: Mikkel Henssel

2. Tilbage til tegnebordet

”Jeg kender efterhånden redaktøren ret godt, og jeg kunne godt mærke, at hun ikke var helt varm på mit første oplæg. I mellemtiden skiftede bogen også titel fra ’Springer’ til ’Rytter’. Titlen betyder meget for de beslutninger, man tager med designet, og den nye titel var meget bedre for mig at arbejde med – det var kortere, mere mundret og typografisk flottere. Det blev igen for illustrativt med ridehjelmen – hestepige-signalet kom til at skygge for den almene fortælling om en ung kvindes udvikling. Det var endnu en blindgyde.”

”Det her er er mit første forsøg med den nye titel og nogle mere krasbørstige farver. Men det var heller ikke den rigtige retning.” Illustration: Mikkel Henssel

3. Idéen tager form

”Jeg startede forfra og besluttede, at udtrykket skulle være mere grafisk end illustrativt – det ”hestede” skulle være en del af et mere kalejdoskopisk udtryk. Nu begynder det at blive et objekt, der får sit eget liv og bliver mere et symbol end en illustration. Jeg rentegnede et udkast med farver, og nu var min redaktør også ved at være glad. Men der skete stadig for meget i tegningen, det blev for travlt.”

”Min første idéskitse var stregtegningen her, og pludselig kunne jeg mærke, at nu klikker det.” Illustration: Mikkel Henssel

4. Dér var den!

”Jeg havde brug for en ny rytterfigur, der var tegnet helt rent fra siden og kunne fungere mere klart i symmetri og spejling. Den tegning spejlede jeg fire gange – og derfra gav resten nærmest sig selv. Hullet til typografien opstod også af sig selv og var en lille foræring, jeg ikke havde forudset. Til sidst rensede jeg op i baggrundselementerne og tilsatte kalejdoskop-ornamentik og maksimal power på farverne.

”Selv om jeg nu var på rette spor, lavede jeg en ny stregtegning.”

Og så var designet endelig på plads: En ”hestepige”-bog, der forhåbentligt også appellerer til de læsere, som måske ikke først og fremmest tænder på heste. Det er mindre klichébåret end mit første udkast og skaber større albuerum for den, der ser omslaget. Så det var alle omvejene værd!”