search

Fra overgreb til underholdning

Medier og i særdeleshed Ekstra Bladet bør spare på detaljerne i Tønder-sagen og tage hensyn til pigen, mener eksperter i misbrugte børn. Når medier gør grove krænkelser til underholdning, risikerer de at begå nye overgreb.TØNDERSAG. »... Hun var oversprøjtet med sæd, og hun holdt et tomt kondom i hånden ...«»- Vi sad først op, og så begynder vi. Jeg ligger neden under ham, fortalte pigen.«

Medier og i særdeleshed Ekstra Bladet bør spare på detaljerne i Tønder-sagen og tage hensyn til pigen, mener eksperter i misbrugte børn. Når medier gør grove krænkelser til underholdning, risikerer de at begå nye overgreb.

TØNDERSAG. »… Hun var oversprøjtet med sæd, og hun holdt et tomt kondom i hånden …«

»- Vi sad først op, og så begynder vi. Jeg ligger neden under ham, fortalte pigen.«

»… Så kom pigen og senere også manden ind på toilettet. Hun masserede mit lem, til jeg fik udløsning ud over hende …«

De tre citater kunne stamme fra Ugens Rapport. Men de er bragt i tre artikler i Ekstra Bladet under Tønder-sagen.

Det får eksperter til at anklage Ekstra Bladet for at begå nye overgreb på den 11-årige pige, som blev misbrugt af sin far og mange andre mænd.

»Ekstra Bladet skriver sexnoveller med udgangspunkt i virkeligheden. Avisen gør seksuel udnyttelse til underholdning,« siger Red Barnets psykolog Kuno Sørensen, der tidligere har behandlet misbrugte børn.

Beth Grothe Nielsen, lektor i kriminologi ved Aalborg Universitet, kalder detaljerne for et klart overgreb mod barnet.

»Det er totalt hensynsløst over for pigen at bringe den slags detaljer,« siger Beth Grothe Nielsen.

Anne Melchior Hansen, faglig leder af Socialministeriets videnscenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn, mener, at avisen gør det svært for pigen at få en normal dagligdag.

»Jeg er ved at kaste op. Avisen udstiller pigen, og det er vældig problematisk, for hun får sværere ved at fungere i en normal hverdag sammen med kammerater i skolen. Jo mere sensation, desto stærkere reagerer kammeraterne og omgivelserne,« siger Anne Melchior Hansen.

Pigens bistandsadvokat opfordrer Ekstra Bladet til at holde igen.

»Journalisterne skulle beherske sig. Offentligheden får ikke noget ud af detaljerne, og de risikerer at krænke pigen,« siger advokat Kjeld Kjemtrup.

Han understreger, at offentligheden har en klar interesse i at vide, hvad der er sket.

»Det er et offentligt anliggende, hvorfor folk bliver straffet, men ofrene skal ikke krænkes unødigt ved at få udstillet overgrebene. Det er to modstridende, absolut berettigede hensyn,« siger Kjeld Kjemtrup.

Han roser JydskeVestkysten for at vise sagens perspektiver.

Journalistisk chefredaktør Peter Orry forklarer, at JydskeVestkysten udelader mange detaljer.

»Vi udpensler ikke, hvad mændene har gjort med deres og hendes kønsdele, for det er ret indlysende, at det ikke må være sjovt, hvis hun eller kammeraterne læser det. Vi har sat sagen i perspektiv under arbejdstitlen Hvordan kunne det ske? Vi har set på kommunernes rolle, og vi har belyst de stressede socialrådgiveres arbejdsforhold,« siger Peter Orry.

Anne Melchior Hansen ser gerne, at medierne sætter fokus på seksuelle overgreb.

»For det er et tabubelagt område. Pressen kan være en del af løsningen, men også en del af problemet. Barnet, der har været udsat for seksuelt overgreb, har krav på beskyttelse og omsorg,« siger Anne Melchior Hansen. Psykolog Kuno Sørensen mener, at det er afgørende, om pressen skildrer barnet som en, der har et ansvar, eller som uskyldigt offer. Han peger på, at den delvise dørlukning i Tønder-sagen mod hensigten kan skade pigen.

Byretten lod først pressen overvære en videoafhøring af pigen, men bistandsadvokaten fik siden landsrettens ord for, at dørene skal lukkes, når videoafhøringerne vises.

Efterfølgende har medierne kun refereret de tiltalte. I Ekstra Bladet siger en tiltalt:

»Pigen forsøgte at holde om mig, men jeg afviste hende … Her skubbede hun mig omkuld på sengen og begyndte at massere mit lem.«

Dermed skævvrider avisen ifølge Kuno Sørensen billedet.

»Det kan udlægges, som om hun har ansvaret. Her bør journalisterne sætte sig ind i, at børn,
der bliver misbrugt af deres nærmeste, ofte tvinges ind i et rollespil, hvor de ikke kan skelne egne behov fra krænkernes,« siger Kuno
Sørensen.

Anne Melchior Hansen opfordrer journalister til at sætte sig ind i, hvordan krænkere manipulerer og truer deres ofre.

»Det er fuldstændig uetisk, hvis du kun gengiver krænkerens forklaring uden at sætte læserne ind i et seksuelt overgreb. Det værst tænkelige er at lægge skyld på barnet ved at antyde, at det selv ville,« siger Anne Melchior Hansen.

Til gengæld er det vigtigt at oplyse om domme, mener Kuno Sørensen.

»De er samfundets anerkendelse af, at de voksne har gjort noget forkert,« siger Kuno Sørensen.

Ekstra Bladets chefredaktør Bent Falbert mener, at en vis detaljerigdom kan vise, hvordan overgrebene er foregået.

»Herregud, livet og forbrydelser består af detaljer. Hvis vi aldrig skulle genere ofre ved at skrive om forbrydelser, måtte vi helt droppe kriminal-reportage.«

Journalist Claus Jessen understreger, at han fik detaljerne under åbne retsmøder. Han udelod lægelige beskrivelser af pigens kønsorganer, og han har bestræbt sig på, at pigen ikke kunne genkendes.

»Vi dramatiserer ikke mere end nødvendigt. Når jeg beskriver sæden på brystet af hende, er det ikke for at udstille hende, men for at vise mændenes afstumpethed. De reagerede ikke på det,« siger Claus Jessen.

Falbert forklarer, at han igangsatte en artikel, der afklarede, at pigen efter omstændighederne har det godt, og at sociale medarbejdere skærmer hende fra medierne.

Bent Falbert afviser, at Ekstra Bladet giver pigen ansvar.

»Det lyder helt patetisk, når mændene udtaler sig. Ingen læsere vil da tro på, at et 11-årigt pigebarn skulle være syg efter sex med nogle gamle indvandrere,« siger Bent Falbert.

Claus Jessen forklarer, at han kærede afgørelsen om dørlukning og netop begrundede det med, at dækningen ville blive skæv uden pigens udsagn.

»Skævvridningen er uundgåelig. Det er uden for min rækkevidde,« siger Claus Jessen.

Begge afviser, at Ekstra Bladet unødigt pornoficerer overgrebene.

»Sexslave er dækkende, for hun levede i årevis afsondret i et slavelignende forhold, dødsensangst for sin far,« siger Claus Jessen.

Thomas Bjerg har tidligere skrevet om overgreb mod børn for Jyllands-Posten.

Nyttig viden for journalisten, der vil skrive om overgreb fra barnets vinkel

* Krænkeren udnytter barnets tillid og truer barnet til at holde overgrebene hemmelige
* Ofte bilder krænkeren barnet ind, at det selv ønsker det seksuelle samvær
* Mange børn føler, at de selv er skyld i overgrebene
* Det incestramte barn er ofte stærkt knyttet til forældrene og påvirkes, når medier hænger forældrene ud
* Misbrugte børn, der er omsorgssvigtede, kan tilbyde seksuelle ydelser for at få forældrenes accept
* Mange får senere behov for at se, hvordan medierne fremstillede krænkelserne.
* Barnet får sværere ved at bearbejde overgreb:
* Hvis medier og omgivelser kun forbinder barnet med det seksuelle overgreb
* Hvis barnet ikke bliver troet – det har i forvejen overkommet trusler og skam
* Hvis krænker eller medier tillægger barnet ansvar.

Kilder: Faglig leder af videnscenteret SISO Anne Melchior Hansen, psykolog Kuno Sørensen, kriminolog Beth Grothe Nielsen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen