Fra opera til lokaljournalistik – eller den anden vej

  JOBBYTTE. »Jeg føler mig fyldt totalt op af gode oplevelser. Jobrotationen har for mit vedkommende betydet en enorm vitaminindsprøjtning, hvor jeg har fået lov til at prøve en hel masse nye sider af mig selv af,« siger Anne Serlev, der efter 30 år i DR fik muligheden for at skifte operanyheder på P2 ud med en tjans som formiddagsvært på DR Fyn i to måneder.

'Se din arbejdsplads fra et andet skrivebord.' Det tilbud gav DR Klassisk sine knap 50 medarbejdere. Det utraditionelle tilbud kom i håbet om at skabe en større forståelse af DR som en samlet enhed i en tid, hvor de forskellige afdelinger i den enorme medievirksomhed let kan komme til at se hinanden som konkurrenter i det spegede spil om budgetkroner.

»At få medarbejderne til at se DR som en enhed er uhyre vigtigt, men derudover er projektet jo også sat i søen for at give medarbejderne mulighed for at få et frisk pust. Og endelig giver det jo også de afdelinger, der er involveret i projektet, en masse fornyelse i en tid, hvor vi ikke har råd til at hyre ret mange freelancekræfter,« forklarer chef i DR Klassisk Mogens Bähncke.

Pilotprojektet skal evalueres i den kommende tid, før det eventuelt bliver gjort permanent. I alt seks personer har været igennem pilotprojektet med jobbytte i DR.

0 Kommentarer