Godt 50 af DRs teknikere har nu taget skridtet og meldt sig ud af Dansk Metal og ind i DJ, melder Morten Uhrenholdt, formand for DRs Journalistgruppe.
Over 30 af teknikerne kommer fra TV-Avisen. De satte som de første midt i august gang i forbundsskiftet efter at have holdt et orienteringsmøde med DRs Journalistgruppe og DJs formand, Lars Poulsen.
»Vi ser udelukkende forbundsskiftet som en protestdemonstration mod Metal,« siger Jørgen Møller, formand for DR-metallernes Klub 317. Han mener ikke, at skiftet fagligt set er en logisk udvikling af den fagintegration, der er sket mellem tekniker- og journalistfaget.
»Metals overenskomst er fuldt ud dækkende for teknikerne,« siger Jørgen Møller, der ikke vil kommentere, hvad Metal konkret har tænkt sig at stille op i forhold til teknikernes forbundsskift.
Selv om teknikernes forbundsskift først har taget form inden for den seneste måned, har teknikerne længe været utilfredse med Metal. Utilfredsheden tog især til efter forårets overenskomster, hvor Metal overhørte DR-tekni-kernes ønsker om at få de
samme afspadseringsregler som journalisterne. (JOURNALISTEN nr. 13).
2