»DJ's tillid til IFJ's Safety fund er blevet svækket i takt med, at der er samlet stadig flere penge sammen, som ikke kommer længere end til Bruxelles.«
Gennem to årtier har DJ-medlemmer gennem deres medarbejderforeninger, specialgrupper, kredse med mere år efter år støttet det internationale Safety-arbejde, hvor de indsamlede penge er gået til at hjælpe kolleger, som på den ene eller anden måde er forfulgt i hjemlandet.
Pengene er blandt andet gået til udgifter i forbindelse med at hjælpe en kollega ud af en risikosituation, for eksempel en flybillet væk fra en politisk forfølgelse, eller det kan være retshjælp, og så er der gået penge til familier til myrdede journalister. Det er en hjælp, som vi altid har betragtet som kollega til kollega-hjælp, og der er sendt mange tanker fra journalisterne derude til de danske bidragsydere. Bidrag, der har lunet og hjulpet mange kolleger.
Indtil 2010 er alle disse penge gået via IFJ (International Federation of Journalists), som gennem oprettelsen af en Safety fund har stået for dette arbejde. De seneste år er det desværre gået stadig mere trægt med at få pengene ud til de kolleger, der står og har brug for dem. Det blev der ganske vist kortvarigt rettet op på, men DJ's tillid til fonden er blevet svækket i takt med, at der er samlet stadig flere penge sammen, som ikke kommer længere end til Bruxelles.
Det må ikke på nogen måde gå ud over den hjælp, vores kolleger har brug for. De penge, DJ-medlemmerne frivilligt har samlet ind, er betroede midler, som vi i DJ har et stort ansvar for bliver kanaliseret de rette steder hen.
Derfor har vi i DJ's ledelse taget ansvar for i første omgang at indefryse de cirka 700.000 kroner, der blev samlet sammen under Fagligt Forum i 2010, men kun for øjeblikkeligt at tage hul på dem, når og hvis delegeretmødet i april giver os lov til selv at formidle pengene til forfulgte journalister.
Flere har de seneste uger spurgt til, hvordan sådan en løsning kunne se ud, og om DJ overhovedet er i stand til at udføre den del af arbejdet. Svaret er, at det både kan og skal vi. Med en lille særlig pulje til iranske journalister har vi allerede demonstreret, at vi på meget enkel vis kan sende penge direkte til kolleger, som har brug for dem i en særlig kritisk situation. Hertil kommer, at DJ er på vej til at indgå en aftale med IMS (International Media Support) om at formidle pengene til journalister i nød.
IMS, der i 2001 blev oprettet af blandt andre DJ, og som har base i København, har udviklet sig til en af de mest anerkendte organisationer i verden, når det gælder støtte til frie medier og journalistforbund. Organisationen har i øjeblikket opgaver i 46 lande, hvor der er konflikter, og hvor journalister er under konstante trusler.
Ved at indgå en særlig aftale med IMS vil vi derfor kunne skabe kontakt til en lang række af de lokale journalister, der er mest udsatte for overgreb, trusler og forfølgelser. Vi vil med aftalen oven i købet kunne sikre, at vi i langt højere grad end i dag kan følge pengene ud til de enkelte kolleger, så pengene bliver anvendt fuldstændigt efter hensigten.
Nogle har også spurgt, om IMS kan magte opgaven. Her er det vigtigt at understrege, at IMS alene skal være formidler, fordi organisationens mange medarbejdere har så store kontaktflader og er i direkte kontakt med rigtig mange lokale journalister overalt i de 46 lande, hvor der er projekter.
DJ's medlemmer og ikke mindst de delegerede på delegeretmødet i april på Nyborg Strand skal have en sikkerhed for, at vi har den rigtige løsning, så hjælpen går så direkte som muligt. Det er jeg helt overbevist om, at vi kan, og løsningen vil blive præsenteret for hovedbestyrelsen i april og derefter på delegeretmødet.
Ud over DJ har også det norske journalistforbund valgt foreløbig at være afventende med at give penge til IFJ's Safety fund. Og da Danmark og Norge de seneste år stort set har været de eneste bidragsydere, sender vi hermed et klart signal til IFJ om, at de indsamlede penge skal bruges, og at det skal ske gennem et transparent system, så vi kan være fuldstændigt sikre på, at pengene bliver anvendt til nøjagtigt de formål, de er samlet ind til. Når den sikkerhed igen er til stede, kan vi vende tilbage til IFJ's Safety fund.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Erik Svarre, det er slet ikke så indviklet, og det handler ikke om store egoer. Det handler om to meget konkrete problemer, som jeg har peget på. Det ene problem fik vi delvis løst for et par år siden, men er desværre opstået igen, nemlig at få pengene ud i tilstrækkeligt omfang, mens det andet problem desværre er nyt, og det er den politiske holdning til fonden.
1: For seks år siden rundede safety fonden en formue på 1 million €, og sidste år nåede formuen op på 1,5 millioner € efter et lille dyk for et par år siden. Den er så faldet med 40.000 € i 2010, men da betalte hverken Norge eller Danmark til fonden, og da vi normalt bidrager årligt med henholdsvis 30.000 og 90.000 €, er det tydeligt, at vi blot ville have anvendt pengene til at øge formuen. Det vil jeg ganske enkelt ikke tage ansvaret for, da pengene er, som du selv sige,r betroede midler. Men da vi ved, at der er kolleger, der er forfulgte af myndigheder og kriminalitet, og vi ved, at IMS er tæt på mange af disse kolleger, er det min overbevisning, at vi selv er i stand til at få pengene bragt til de kolleger, der har brug for dem.
2: IFJ's nye ledelse har med præsidenten i spidsen klart givet udtryk for, at han ikke vil garantere, at styret ikke kan finde på at bruge pengene på en anden måde. Det han sigter til er blandt andet hjælp ved sygdom, humanitære katastrofer og journalisters børns uddannelse. Det er alle sammen ædle formål, men det har vi bare en masse andre humnaitære organisationer, der samler ind til og tager sig af. Safety pengene er netop samlet ind til det klare formål at hjælper kolleger, der på grund af deres arbejde er forfulgt af myndighederne eller forfulgt af kriminielle miljøer. Da det netop er betroede midler finder jeg det ansvarligt at sikre, at pengene bliver anvendt til de formål, de er samlet ind til. Det er den anden væsentlige grund til, at vi skal gøre det selv i en periode.
Jeg håber derfor, delegeretmødet giver grønt lys til, at vi selv kan sikre den bedste varetagelse af safety midlerne. IMS er fuldt og helt indstillet på at hjælpe os.
Det er da godt, at fagbladet Journalisten er vågnet op og beskriver ”skandalesagen” mellem Dansk Journalistforbund og det internationale forbund af journalister IFJ i Bruxelles omkring den såkaldte Safety Fund. Og ikke blot lader sagen fortabe sig i en enkelt beskrivelse på den forgængelige virtuelle hjemmeside.
Vi journalister, der lever af at beskrive misrøgt og ansvarsforflygtigelse i det virkelige samfund, må da have krav på at få ordentlig besked i denne sag i vores egen verden, der både involverer meget store penge – betroede midler, som det højtideligt kaldes – og også stiller store spørgsmål om forvaltningen af disse penge.
I Journalisten omtales sagen nu på to pladser – i en reportage, hvor vi for første gang hører sagen præsenteret set fra IFJ’s side og så i en kommentar fra formanden Mogens Blicher Bjerregaard. Bliver vi så klogere om, hvad der er foregået i denne sag, og hvad der rent faktisk foregår i dag? Nej det gør vi ikke. Tværtimod, vi bliver efterladt med endnu flere spørgsmål om, hvad der er op og ned.
Umiddelbart bedømt forekommer sagen på grundlag af udtalelserne i både reportage og kommentar at handle om fnidder fnadder af en vis barnlig karakter, hvor man også fornemmer politiske undertoner og fornærmede store egoer. Men det er jo næppe det hele. Men hvad er det så rent faktisk, der foregår, og som det ikke er til at gennemskue.
Mogens Blicher Bjerregaard skriver i sin kommentar, at han ønsker en større transparens i IFJ’s forvaltning af pengene. Er der da ikke det i et internationalt forbund af journalister, hvis eksistensberettigelse er at bringe transparens i verden? Og hvorfor er der ikke det?
Men er der så transparens i den måde tingene er foregået og foregår i Danmark? Det er svært at blive klog på. Den eneste måde det kan ske på er ved, at Dansk Journalistforbund igangsætter en uvildig advokatundersøgelse, hvor både forholdene i Bruxelles og i Danmark bliver blotlagt og fremlagt for medlemmerne. Jeg skal derfor opfordre hovedbestyrelsen til, at en sådan uvildig undersøgelse foretages snarest og indtil den er klar stiller videre beslutninger på delegeretmødet i bero.