Løstansatte journalister og freelancere kan ende som et proletariat, advarer professor efter forbundets nederlag til Aller-koncernen. Stadig flere af Dansk Journalistforbunds medlemmer arbejder uden foroverenskomst. Senere på måneden mødes forbundet til Fagligt Forum for at diskutere fremtiden.

FREELANCE. For et par uger siden genså Lars Friis sine gamle kolleger ved en middag, der udviklede sig til en ganske emotionel affære for den 51-årige journalist. Der blev spist godt, og rødvinen var heller ikke sådan at kimse ad ved sammenkomsten for de tidligere ansatte på Kommunalbladet i Århus. Det, der påvirkede Lars Friis, var dog ikke så meget de gærede druer. Det gjorde en stærk fornemmelse af at være herre i eget hus.

»Det væltede pludselig ud af mig af glæde. Jeg mærkede en beruselse over at være fri. Jeg kan ikke forestille mig et bedre arbejdsliv,« fortæller freelanceren, der sagde sit redaktørjob på Kommunalbladet op, da HK/Kommunal i 2006 gjorde alvor af en plan om at flytte de redaktionelle kræfter til København.

Siden har han ikke set sig tilbage. Der har været nok at lave for ham som freelancer, og af og til tager han oven i købet arbejdet med sig, så han ikke gror fast i det lille kontorfællesskab i Århus Midtby. Eksempelvis da han sidste forår lejede en lejlighed i Berlin og pakkede en kuffert med tøj, laptop og en ip-telefon, så han kunne tale med sine kunder fra den tyske hovedstad de næste 10 uger.

»For dem var det jo ligegyldigt, hvor jeg sad og lavede mine ting. Det var en fantastisk frihed. Jeg er helt vild med den by,« forklarer Lars Friis.

I København kan 36-årige Majbritt Lund nikke genkendende til fornemmelsen af frihed. Siden hun blev fyret fra sit kommunikationsjob hos Post Danmark i 2007, har hun været freelancer, og det med så stor succes, at hendes årsindtægt det seneste år lå et pænt stykke over den halve million kroner.

»Jeg løber mig en tur hver formiddag ovre i Valby Parken, og det ville jeg ikke kunne gøre, hvis jeg havde et fast mødetidspunkt at rette ind efter. Som freelancer får jeg fleksibiliteten med,« fortæller hun.

Med Majbritt Lunds egne ord er hun 'en af dem, der er freelancer af lyst'. Og ligesom Lars Friis er hun en af de freelancere, der ikke blev berørt af Dansk Journalistforbunds klare nederlag ved den nyligt afgjorte voldgiftssag mod Aller Media. En afgørelse, der blandt andet betød, at momsregistrerede freelancejournalister og -fotografer fremover risikerer at arbejde til lavere honorarlønninger end hidtil.

Majbritt Lund stoppede nemlig allerede med at levere artikler til Aller Medias Familie Journal tilbage i 2007, da hun følte, at ugebladskoncernen blev for nærig med honorarerne.

»I dag er jeg enormt glad for, at jeg cuttede navlestrengen. Familie Journal var suverænt min største kunde dengang, og det kunne godt mærkes på økonomien, at vi måtte gå hver til sit. Men alene sidste år leverede jeg opgaver for 40-50 forskellige kunder, og ingen af dem ville være uundværlige. Det er en rar fornemmelse,« forklarer Majbritt Lund, der siden har specialiseret sig inden for sundheds- og socialjournalistikken.

Det er folk som Majbritt Lund og Lars Friis, der skal kendetegne fremtidens medlemmer af Dansk Journalistforbund, hvis forbundet vil fastholde eller udvide sin medlemsskare. Antallet af freelancende medlemmer er støt stigende, og færre og færre af dem er sikret en overenskomst a la den, der nu kun er beskåret 40 af Allers freelancere. Efterhånden udgør andelen af medlemmer uden for overenskomst cirka 4.000 af forbundets i alt 14.700 medlemmer, vurderer Dansk Journalistforbund.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Sociologisk Institut på Københavns Institut markerer dommen i voldgiftssagen mellem Aller Media og Dansk Journalistforbund, at der fremover findes to slags freelancere: Dem, der er så tæt knyttet til en arbejdsplads, at de er at betragte som lønmodtagere. Og dem, der betragtes som selvstændige med eget lille firma. Også selv om de ikke har valgt at blive momsregistrerede.

»Hvis Dansk Journalistforbund skal være et forbund for både den ene og den anden slags freelancere, er det en god ide at anlægge en dobbeltstrategi, så man både kan være noget for den ene og den anden gruppe. Lige nu risikerer man, at der bliver så stor forskel på fastansatte og de dårligst kørende freelancere, at de løstansatte og timelønnede journalister reelt ender som et journalistisk proletariat,« advarer professoren.

Den tanke har også strejfet FreelanceGruppens formand, Kristian Melgaard. Han blev mildest talt chokeret, da voldgiftssagen faldt ud til Aller Medias fordel. Kendelsen blev kendt på hans 60-års fødselsdag den 28. februar, og det var noget nær den værste gave, formanden kunne have forestillet sig.

»Det var helt vildt. Dommeren har ikke fattet en brik af arbejdsmarkedet, som det ser ud i dag. Der er jo ikke bare to typer freelancere. Enhver ved, at der findes mindst tre grupper. Nemlig de lønmodtagende, de honorarlønnede og de helt igennem selvstændige freelancere. Især de honorarlønnede er altså kommet godt og grundigt i klemme af det her,« siger Kristian Melgaard.

Han afviser blankt, at Dansk Journalistforbund tog let på voldgiftssagen og følte sig for sikker på at trække sig sejrrigt ud af konflikten. Bland andet førte forbundet fem forskellige freelancetyper som vidner for at vise, hvor differentieret mediearbejdsmarkedet er.

»Men når jeg så er færdig med at græde snot, så er der også lyspunkter ved dommen. For eksempel har vi nu rettens ord for, at freelancere har reªt til en overenskomst, hvis de arbejder på lønmodtagervilkår. Så skaden er ikke større, end at den er til at overse. Det er godt at vide, at en tilkaldevikar i Ekstra Bladets redaktionssekretariat, der får 60-70 procent af sin indkomst derfra, er dækket af overenskomsten,« mener Kristian Melgaard.

Sort skærm i fire uger. Dengang i 1970 var Dansk Journalistforbund en mere renlivet kamporganisation, og næsten alle medlemmer havde en overenskomst.

Han aner dog ikke, hvad man kan gøre for at redde den voksende honorarlønnede gruppe fra at ende som branchens proletariat:

»Det nytter jo ikke, hvis de bliver en slags daglejere uden rettigheder og helt eller delvist lever på arbejdsgiverens luner og nåde. På stående fod ved jeg ikke, hvad vi skal stille op, men det sætter vi os ned og drøfter i den kommende tid.«

Hos Aller Media sidder freelancekonfliktens sejrende part, i skikkelse af administrerende direktør Pål Thore Krosby, og undrer sig noget over den form, som Dansk Journalistforbunds forhandlere valgte i månederne op til afgørelsen. Det skete således flere gange, at han efter en forhandling med modparten følte en vis forbavselse:

»Dansk Journalistforbund udviste af og til en markant anden virkelighedsopfattelse end den, vi gik ind til forhandlingerne med. Og kombineret med en noget aggressiv og stædig stil efterlod det mig med en snert af forundring,« fortæller Aller-direktøren.

Han mener på linje med arbejdsmarkedsforsker Jesper Due, at Dansk Journalistforbund ville have godt af at redefinere sin rolle i forhold til sine freelancemedlemmer:
»Ligesom virksomhederne og dermed medarbejderne i mediebranchen hele tiden ændrer sig, må Dansk Journalistforbund nok indse, at man bliver nødt til at gøre det samme for at understøtte sine medlemmer til hele tiden at kunne håndtere nye krav, som et forandret mediemarked stiller.«

Men Dansk Journalistforbund er skam opmærksom på de nye tider, lyder den gennemgående besked. Dansk Journalistforbund erklærer sig parat til flere overenskomstløse freelancere, når det nu ikke kan være anderledes. I forvejen har forbundet opprioriteret serviceydelser som forretningsudviklingskurser, ideudviklingskurser og individuel karriererådgivning. Senest er mentorordningen, hvor erfarne medlemmer giver sparring til mindre erfarne medlemmer, gjort permanent og landsdækkende.

»Vores medlemmer har brug for både 'fagforening classic' og for karriererådgivning. Et karriereudviklingskursus hjælper for eksempel medlemmet med at finde ud af, hvad det er for et dyr i skoven, man er på jagt efter, og så kan skydetræningen eksempelvis være en job-workshop,« siger konsulent Mads Løkke Rasmussen fra journalistforbundets Uddannelse & Karriere-afdeling.

Han mener ikke, at forbundet umiddelbart behøver at tildele freelanceområdet flere ressourcer for at holde trit med den stigende medlemsskare uden en overenskomst.
»Selvfølgelig vil man altid gerne have flere penge at gøre godt med, men lige nu følger vi fint med og får enderne til at mødes. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der kan opstå for lange køer på vores kurser, for forbundet kan heller ikke bruge det til noget, hvis nogen venter et halvt år på at komme til,« siger Mads Løkke Rasmussen.

Forbundsformand Mogens Blicher Bjerregård mener heller ikke, at der mangler ressourcer på freelanceområdet. Forbundet vil arbejde politisk for at skabe bedre forhold for de honorarlønnede og timelønnede medlemmer, der for tiden flakser rundt uden for overenskomsterne. Det skal blandt andet ske med en fælles front med akademikernes fagforening (AC), tjenestemændenes og funktionærernes fagforening (FTF) og LO.

»Men vi har også tænkt os at lytte grundigt efter freelancernes behov den kommende tid og intensivere indsatsen, hvor der skulle være behov for det,« siger Mogens Blicher Bjerregård, der dog ikke bryder sig udpræget om tanken om fremtidens Dansk Journalistforbund som et udvidet serviceorgan for freelancere:
»Nej, vi er fortsat en faglig organisation. Der er kommet nogle flere freelancere, men der har ikke været nogen decideret eksplosion. Og det hænger blandt andet sammen med, at der langt hen ad vejen er sørget for ordentlige vilkår på mediearbejdsmarkedet.«

I Århus sidder freelancejournalist Lars Friis og ser lidt anderledes på tingene.
»Jeg har fået fornemmelsen af et forbund, der er begyndt at lægge mærke til, at der findes andre end dagbladsansatte derude. Freelancerne får mere opmærksomhed og flere tilbud,« konstaterer han.

Lars Friis har ikke haft brug for forbundets muskler til at føre faglige kampe, men nyder godt af det yderst aktive mailforum Pingpong, hvor freelancere diskuterer og udbyder opgaver og erfaringer, ligesom han benytter forbundets voksende udbud af eksempelvis freelanceseminarer og kurser rettet mod freelancere. En enkelt gang har han også ringet til en af forbundets jurister og spurgt til, hvem der skulle stå som ansvarshavende redaktør på et indstik, som et designbureau havde bestilt ham til at redigere.

»Hvis jeg nu var sådan en typisk businessman, var det vel sådan noget, jeg ville have ringet til min advokat om. Den service ville jeg næppe kunne få i andre forbund,« mener Lars Friis.

Den fornemmelse går igen hos Majbritt Lund, der benytter sig af forbundets kurser og seminarer i den helt store stil. I omgangen med sine op imod 50 kunder har hun desuden brug for lidt rygstøtte hist og her:
»Jeg bruger sådan set forbundet på alle leder og kanter. Hvis der er nogen, der ikke gider betale en regning, giver jeg gerne juraafdelingen et kald eller sætter dem på Cc. Jeg håber faktisk ikke, at alle ringer så meget som mig … Så må de have pænt travlt derinde.«

∞ ALLER-KONFLIKTEN
∞ Den 28. februar tabte Dansk Journalistforbund (DJ) den voldgiftssag, som forbundet havde anlagt mod Aller Media (AM).

∞ Dommeren gav Aller medhold i, at freelancere, der af Skat betragtes som selvstændige, eksempelvis ved at have et momsregistreret enmandsfirma, ikke er omfattet af DJ's overenskomst med AM.

∞ Det er ikke første gang, at parterne har tolket reglerne forskelligt. Senest var de stærkt uenige i 2007. I denne omgang begyndte konflikten, da AM i løbet af sommeren 2009 krævede mere vidtgående udnyttelsesrettigheder til artiklerne fra de freelancere, der ikke arbejder på lønmodtagervilkår. Freelancerne mente, at kravet ville koste dem penge, og at de ville miste kontrollen med deres egne tekster.

∞ Kun omkring 40 AM-medarbejdere er nu omfattet af DJ's freelanceaftale. Den 15. marts færdigforhandlede parterne en ny, forringet overenskomst, som dog betyder, at de tilbageværende freelancere under overenskomsten ikke mister rettighederne til videreudnyttelse af egne artikler.

∞ DJ'S TILBUD TIL FREELANCERE
∞ Juridisk rådgivning. Det er muligt at ringe til forbundets jurister, hvis man eksempelvis har spørgsmål til en kontrakt med en kunde.

∞ Videreuddannelse. DJ og Update udbyder løbende kurser til freelancerne. Antallet af kurser reguleres også løbende, så ingen skal vente for længe med at komme til fadet.

∞ Networking. Via FreelanceGruppen kan man få adgang til det yderst aktive mailforum Pingpong, hvor freelancere dagligt diskuterer, brainstormer og udveksler kilder, opmuntringer, råd og erfaringer med kunder og opgaver.

∞ Mentorordning. Det er muligt at blive parret med en mere erfaren freelancer, hvis man eksempelvis er nyuddannet og har brug for starthjælp.

∞ Individuel karriereplanlægning. DJ tager imod til en samtale med freelancende medlemmer, der har brug for en snak til at komme i gang eller ud af et dødvande.