Walter Cronkite, USAs mest berømte nyhedsoplæser, er bekymret over den onde cirkel, nyhedsredaktionerne på Amerikas tre store networks befinder sig i. Den bekymring understreges nu af en ny rapport, som viser, at over en tredjedel af det redaktionelle personale på CBS, ABC og NBC er skåret væk over de seneste femten år.

USA. Kennedy-mordet, Vietnam-krigen, månelandingen, Watergate. Skelsættende historiske begivenheder, som i de fleste amerikaneres bevidsthed også er forbundet med en helt bestemt person: Walter Cronkite.

Det var ham, som i over tyve år tonede frem på skærmen hver aften og fortalte amerikanerne om verdens gang. Det var ham, som adskillige meningsmålinger udpegede som den person i USA, befolkningen stolede mest på. Og det er ham, som en forårsdag på Ritz-Carlton hotellet i San Francisco fortæller en fremmødt skare af journalister og indbudte gæster, at hans fag er i fare.

»Efter at megakoncernerne har overtaget tv-stationerne, bliver der stillet helt andre krav. Det bliver ikke længere anset som et ærefuldt ansvar at producere nyhedsdækningen. Førhen skulle vi selvfølgelig også tjene penge, men nu er det udelukkende profitten, der tæller,« siger han.

Disney, Viacom og General Electric ejer i dag henholdsvis ABC, CBS og NBC. Stationer, som traditionelt bliver benævnt »de tre store«, fordi det er de kanaler, de fleste amerikanere kun behøver en almindelig stueantenne for at se. Efterhånden som »de tre store« er blevet opkøbt af endnu større koncerner, er der sket en vidtgående nedskæring af nyhedsredaktionerne. Siden 1985 er 35 procent af personalet og knap halvdelen af udlandsredaktionerne skåret væk ifølge den nye rapport »State of the News Media 2004«.

NBC udgør for eksempel kun seks procent af General Electric, og det er svært at finde nogen omtale af tv-netværket i koncernens årsberetning. Ifølge Thomas McPhail, professor i jounalistik på University of Missouri, er nyhedsjournalistik nu et produkt som alle andre.

»For General Electric er journalistik ikke anderledes end at sælge elpærer eller flymotorer. Hvis ikke det tjener penge, må produktet ændres,« siger han.
Og nyhedsredaktionerne er ikke en guldgrube. Walter Cronkites egen station CBS har på ti år for eksempel mistet hele 37 procent af seerne til nyhedsudsendelserne. Et fald, som har været medvirkende til, at en stor del af udlandsredaktionerne er lukket, hvilket den legendariske nyhedsoplæser beklager.
»For at lokke seere til sættes der nu fokus på historier om for eksempel berømtheder. Det er sket på bekostning af mere traditionelle, hårde nyhedshistorier især fra udlandet. Det gør os mere ignorante,« mener han.

Manglende kritisk sans er også en bivirkning af denne udvikling, mener professor i kommunikation på DePauw University i Indiana, Jeffrey McCall.

»Langt fra alle nedskæringer på redaktionerne kan forklares med introduktion af ny teknologi. Hvis der pludselig er to store verdensbegivenheder, som skal dækkes på én gang, er de store networks nu utroligt sårbare. Det er ikke nok folk til det, og slet ikke ressourcer til at køre en kritisk dækning,« siger han.

Det gav sig især udslag under krigen i Irak, mener Walter Cronkite.

»Jeg så ingen journalister fra de store networks åbent sætte spørgsmålstegn ved princippet i at eksportere demokrati med spidsen af en bajonet,« siger han og understreger, at han ikke dermed mener, at journalister altid skal være subjektive.

»New Journalism og den slags følt journalistik giver jeg ikke meget for. Men som journalist har man et etisk ansvar over for en splittet befolkning, som har krav på at vide, hvad der virkelig foregår. Ikke siden Vietnamkrigen har vores land været i så alvorlig en krise, og i sådanne nødsituationer er journalister nødt til at være kritiske.«

Walter Cronkite praktiserede selv dette koncept, da han dybt desillusioneret vendte hjem fra Vietnam efter at have dækket Viet Cong'ernes stormangreb under Tet-offensiven.

I et øjeblik, som skrev sig ind i mediehistorien, sagde han, at USA aldrig kunne vinde Vietnamkrigen, og han opfordrede regeringen til at forhandle med nordvietnameserne. Det fik daværende amerikanske præsident Lyndon B. Johnson til at udbryde: »Hvis vi har mistet Walter, så har vi mistet Amerikas midte.«

Ifølge flere af præsidentens medarbejdere var dette kritiske indslag fra manden, USA stolede mest på, medvirkende til, at Lyndon B. Johnson indledte fredsforhandlinger og ikke genopstillede til næste præsidentvalg.

Denne magt har nyhedsmedierne dog ikke mere. Heller ikke selv om journalisterne spidser den kritiske pen. Det er, fordi de store networks' identifikationsværdi har ændret sig markant i løbet af de seneste år, mener professor Jeffrey McCall.
»Førhen var nyhedsjournalistikken tv-stationernes varemærke, men nu er det en anden type »branding«, vi ser. NBC er kendt for at være stationen med sitcom-komedien Friends, mens CBS bryster sig af at kunne vise Survivor (den amerikanske udgave af Robinson, red.) og samtlige kampe fra National Football League. Det har været en nødvendig satsning for at kunne at hamle op med den øgede konkurrence fra kabel- og satellitkanalerne,« forklarer han.

Samtidig er nyhedsudsendelserne også blevet kortere, i takt med at reklameblokkene fylder mere. En halv times nyhedsudsendelse på ABC, CBS eller NBC har i dag i gennemsnit kun 18 minutters redaktionelt indhold, for 12 år siden var der 21 minutters nyheder per halve time. Det er et fald på 11 procent.
Walter Cronkite så gerne, at man udvidede nyhederne til en time.

»I et land så stort, mægtigt og forskelligartet som USA er det umuligt at nå en tilfredsstillende dækning af noget som helst på 18 minutter. Vi ser sjældent baggrundshistorier mere, det hele er overskrifter,« siger han og indrømmer, at han lyder som en mand, der nostalgisk ønsker de gamle dage tilbage.

»Så enkelt er det selvfølgelig ikke. Vi må indse, at vi lever i en tid, hvor de tre store networks ikke længere har monopol på publikum. Den øgede konkurrence får tv-ledelsen til at træffe andre beslutninger, men at satse på overfladiskhed vil ikke skaffe flere seere i længden,« mener han.

*
State of the News Media 2004
Den 500 siders rapport kan ses i sin fulde længde på
www.stateofthemedia.org.

Ud over network-tv er udviklingen i USA inden for kabel-tv, aviser, internetmedier samt alternative tidsskrifter undersøgt.

Rapporten beskæftiger sig indgående med begrebet »gatekeeping«, evnen til at tjekke al research.

Ifølge State of the News Media 2004 bliver der nu brugt flere penge på at fortælle nyhederne end på at indsamle oplysningerne bag dem.

Mens de traditionelle medier, blandt andet aviser, fortsætter med at miste publikum – der er 11 procent færre læsere siden 1990 – så er der dog vækst inden for tre sektorer: online-medier samt etniske og alternative ugeblade og tidsskrifter.

Rapporten er udført af Project for Excellence in Journalism og er den første af sin slags.

*
Walter Cronkite
USAs mest populære nyhedsoplæser startede sin karriere på radiostationer i Midtvesten og blev i 1939 ansat af United Press til at dække Anden Verdenskrig. Han fløj med på bombetogter og sprang på D-dag ud i faldskærm for at dække de allieredes invasion. Efter krigen åbnede han UPs første bureau i Moskva og blev i 1950 ansat af CBS. Tilbage i USA arbejdede han som politisk reporter og var fra 1962 og frem til sin pension i 1981 nyhedsoplæser på CBS Evening News.

Følger vi i USAs fodspor?

Tekst: Hans-Henrik Holm, afdelingsforstander i Verdenspoltik, og Nancy Graham Holm, afdelingsforstander i Tv, begge ved Danmarks Journalisthøjskole

KOMMENTAR. Færre medarbejdere, mindre interesse og mindre sendetid. Sådan beskrives virkeligheden på amerikanske tv-nyhedsredaktioner både af Walter Cronkite og af en ny rapport – State of the News Media 2004. Hvordan er situationen i Danmark?

Den er markant anderledes på flere punkter. Gennem de seneste ti år er der blevet flere og flere nyhedsudsendelser på dansk tv. Der er morgen-tv med nyheder på både DR og TV 2. Der er tv-nyheder klokken 12.00, klokken 17.00, klokken 18.00, klokken 19.00 og så videre. Selv om der er sket en udvidelse af den samlede mængde tv, der sendes, er tv-nyheder og aktualitetsprogrammer ikke en faldende del af tv-fladen som i USA. Tværtimod. Der er flere nyheder lokalt, regionalt og nationalt. Der er heller ikke skåret ned på udlandsstoffet som i USA. I Danmark er der stadig vægt på at give seerne en grundig og allround orientering om, hvad der er sket.

Seerinteressen er heller ikke svækket i Danmark. Danske seere anvender op imod en tredjedel af deres samlede tv-tid på at se på nyheds- og aktualitetsprogrammer. Tv-nyhedsprogrammerne er stadig blandt døgnets absolutte topscorere i seertal. Måske er der tendens til en svagt faldende andel, men sammenlignet med USA er danske seere stadig optaget af at få deres nyheder via tv.

Nyhedsafdelingerne er et vigtigt element i stationernes markedsføring af sig selv. Både DR og TV 2 »brander« sig ved hjælp af deres nyheds- og aktualitetsprogrammer. Tv-nyhedsværterne bliver gjort til frontfigurer i opbygningen af et image af troværdighed og pålidelighed. Nyhedsredaktionerne nyder offentlighedens bevågenhed, og tv-nyhedsindslag er stadig et centralt element på den nationale politiske dagsorden. DR bliver beskyldt for at være for kritisk mod USA under Irak-krigen. Tv-indslag om rengøringsforholdene på et slagteri fører til retsopgør. Tv-nyhederne er stadig en af de allervigtigste faktorer i den offentlige debat i Danmark.

Alligevel kan der være grund til at lytte efter de amerikanske erfaringer, hvis man mener, at seriøs journalistik er en livsbetingelse for et velfungerende demokratisk samfund. De rent kommercielle stationer i Danmark har efter diverse hel- eller halvhjertede forsøg opgivet at prioritere tv-nyheder i deres sendeflader. Selv aktualitetsprogrammer er det yderst småt med på de forskellige TV3-kanaler og på TV Danmark. For seere, der primært ser de kanaler, er der ingen viden at hente om, hvad der sker omkring os. Forskellen mellem Danmark og USA er, at i Danmark har vi opretholdt en public service-forpligtelse. TV 2 og DR skal sende nyheder og aktualitet, hvis de vil opretholde deres licens. Men indholdet af public service-begrebet ændrer sig og afspejler de herskende politiske vinde. Den aktuelle debat om, hvorvidt Sky Radio yder en tilstrækkelig selvstændig journalistisk indsats til, at man kan sige, at de opfylder deres forpligtelse til nyhedsformidling, illustrerer, at også i Danmark ændrer synspunkterne sig. Det er politikerne, der definerer, hvad public service er. Er kritiske nyheder rettet mod den siddende regering bedre end ingen nyheder?

De danske nyhedsudsendelser har gradvist ændret karakter over de seneste ti år, ligesom i USA. Mere traditionelle, hårde nyhedshistorier har det også svært i Danmark. BBI-historien har svære tider på tv. BBI-historien er den historie, der er »Boring But Important«. Ofte er den slags historier fattige på billeder. Det er historien om EU-forfatningen. Det er historien om globaliseringens effekter. Det er historien om pensionsreformer. Ofte hører man uerfarne tv-journalister argumentere for, at en historie ikke er en tv-historie, hvis der ikke er gode billeder i den. Argumenter, der har fået USA til at sende ildebrande og rekonstruerede krimisager som tv-nyheder: Det er »gode« billeder.

Cronkite har ret, når han advarer og fremhæver, at lytter vi til det, ender tv med at gøre os alle til ignoranter.

Flere og flere tv-kanaler fører frem mod et system, hvor nyheder bliver noget, man vælger at se. Tv-nyheder bliver et tilvalgsprodukt, ikke et nødvendighedsprodukt.

Når der skal produceres flere og flere nyhedsversioner af det samme antal ansatte, bliver mere og mere af arbejdstiden brugt på at versionere den samme historie. Det skaber ikke flere nyheder, det skaffer kun flere kunder i butikken.

Simpelthen fordi der produceres flere udsendelser. Undersøgelser viser, at seerne synes, at de danske tv-nyheder er blevet mere og mere ens. »Det er jo det samme, de sender,« siger mange.

Samtidig er der en tendens mod mere brændpunkts-fiksering. Alle de journalistiske ressourcer brændes af på dagens store sag. Hvis det er den samme sag, som aviser og internet har, hvorfor skal vi så se tv?
Der er mange måder at få nyheder på i dag. Det tager tid at se tv. De danske seere vil have noget igen for den tid, de investerer i mediet, ellers bliver de troløse og ligesom amerikanerne. De amerikanske fodspor er fyldt med bløde features. Tv-nyheder skal være vigtige, ellers kommer vi også i denne sag i samme båd som USA.