
Foto: Thomas Nielsen
Hvorfor skiftede du journalistikken ud med et job i politiet?
”Jeg havde været på DR’s undersøgende database-redaktion i fire år. Det var megaspændende, men jeg følte, at der skulle ske noget nyt. Og så kom der et jobopslag, hvor politiet søgte open source intelligence-analytikere. Det synes jeg matchede mine kompetencer, og så har jeg altid haft en barnedrøm om at blive politimand. Men det krævede nogle tunge overvejelser, for man følte lidt, man forlod journalistikken. Men det handlede om at komme ud af min comfort zone – ud, hvor jeg var fuldstændigt grøn.”
Hvordan kommer dine journalistiske kompetencer i brug hos politiet?
”Da jeg blev ansat i Særlig Efterforskning Øst, var det for mine research-kompetencer. Nogle af os journalister har gode kompetencer i forhold til at bruge internettet – databehandling, scraping, men også i at kvalificere og fremstille data over for en modtager, som i det her tilfælde er en anklager og i sidste ende en domstol. I dag, hvor jeg arbejder med forebyggelse af it-kriminalitet, er det meget mine kommunikative egenskaber, der kommer i spil. Vi har kolleger, der jagter forbryderne, men det er langt mere effektivt at prøve at påvirke borgernes adfærd, så de bliver bedre til at beskytte sig selv. Og her er udfordringen, hvordan vi formidler, så både Gerda på 86 kan forstå det, og OIiver på 16 gider interessere sig for det.”
Kresten Morten Munksgaard
Født 1985 i Aalborg. Bor i Valby.
Uddannet fra DJH i 2012.
Var ansat på DR’s undersøgende databaseredaktion, men skiftede i 2018 til politiet som open source intelligence-analytiker.
Siden 2020 leder af sektionen Forebyggelse og Analyse ved Nationalt Center for IT-kriminalitet.
Hvad er det mest spændende, du har lavet i politiet?
”Jeg har jo tidligere hjulpet med efterforskninger med store mængder af narko og i rockerbande-konflikter. Det var spændende. Men jeg synes, det har været lige så spændende at arbejde med it-kriminalitet. For det er bare et kæmpe samfundsmæssigt problem, at rigtig mange danskere bliver snydt på internettet hvert år. Det synes jeg er vigtigt at være med til at løse. Også selv om det er mindre sexet.”
I politiet skal man være diskret omkring sit arbejde. Hvordan er det for en tidligere journalist?
”Jeg var meget bevidst om, at det var en konsekvens af jobbet. Når det er sagt, tror jeg ikke, der er mange journalister, der ikke får et kick af at se deres historie som top i TV Avisen. Og det savner jeg da. I mit nye arbejde kommer man igennem på andre måder, der måske ikke får så meget opmærksomhed. Nogle gange kan man godt få lyst til at råbe ud til verden: Se, det var os, der fik gennemført den her forandring.”
Ser folk anderledes på dig som politimand, end de gjorde, da du var journalist?
”Når man er ved DR og sidder til et middagsselskab, så skal man typisk stå til ansvar for hele DR’s sendeflade. Når man arbejder i politiet, skal man ofte stå til ansvar for hele politiets indsats. Men i begge jobs har jeg været stolt af at fortælle, hvor jeg arbejder. Og det betyder noget for mig, har jeg fundet ud af.”
I hvilket job føler du, du har gjort mest samfundsnytte?
”Jeg tror, det er det job, jeg sidder i nu. Man skal ikke tage fejl af, at når man kommer som repræsentant for politiet, så bliver der lyttet. Og man har større troværdighed, end man har som journalist. Det er klart, at en basker på ’21 Søndag’ kan være med til at skabe stort fokus på et område. Men hvis vi for eksempel får en bank til at skabe en lille ændring i et system, kan det have en kæmpe effekt for kriminelles mulighed for at snyde.”
Hvordan ser man på pressen inden for politiet?
”Grundlæggende står det ikke så skidt til, som jeg havde frygtet. Der er langt hen ad vejen en god forståelse for, at journalister også har en vigtig rolle i samfundet, og at politiet skal kunne tåle at blive gået efter i sømmene og svare på kritiske spørgsmål.”
Oplever du nogle gange ting, hvor du tænker: Ah, hvis jeg bare havde været journalist, så skulle jeg skrive om det her?
”Der er nogle gange, hvor jeg har tænkt: ’Her er da en kriminel, der godt kunne tåle en tur på forsiden af Ekstra Bladet.’ Men jeg er ikke stødt på noget i politiet, hvor jeg har tænkt: ’Medierne skulle bare vide …’ Grundlæggende synes jeg, vi kan være rigtig godt tilfredse med den moral og kultur, der hersker i politiet. Så er der selvfølgelig enkelte brodne kar – det er der også i pressen.”
Hvad har du lært, som du ville kunne bruge som journalist, hvis du vendte tilbage?
”Politiet har nogle sindssygt dygtige efterforskere, der ved en masse om for eksempel at gennemgå regnskaber og pengespor. I politiets research er der noget systematik, som mange journalister inklusive mig selv godt kunne lære noget af. For man bliver stillet til regnskab for hvert eneste skridt, man tager. Først af ens leder, så af anklagemyndigheden, og i sidste ende skal det vurderes af en dommer. I bogstavelig forstand: Det skal kunne holde i retten.”
Foto Thomas Nielsen
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.