search

Fra Akin til Eastwood – grænser for spin

På en måde har "Borgen," lagt fundamentet. Takket være den populære TV-serie er brede kredse i Danmark i dag overbeviste om, at spindoktorer er noget, fanden har skabt.

På en måde har "Borgen," lagt fundamentet. Takket være den populære TV-serie er brede kredse i Danmark i dag overbeviste om, at spindoktorer er noget, fanden har skabt.

Og serien står ikke alene. I Hanne Vibeke Holsts dygtigt fortalte trilogi om Charlotte Damgaards kurs mod jobbet som statsminister er det også et gennemgående træk, at kampagnemagere og politisk ansatte er kyniske og magtfulde. I det hele taget fremstilles politik altid i massekulturen som en planlagt, gusten affære.

Med skattesagskommissionen i fuldt sving i virkelighedens verden, falder den sidste brik på plads i det onde puslespil om politisk magt eller misbrug af samme. Den danske medieoffentlighed er i gang med at dække sig selv, mens redaktører på stribe udøver enten selvkritik, pisker kollegerne med humor eller med afsky.

Virkeligheden er ukontrollerbar

Men før konklusionerne sander til (læg mærke til at billedet om den onde særlige rådgiver vil stå uantastet tilbage, uanset om der bliver fundet nogle konkrete skyldige eller sagen ender med en afgørelse om magtmisbrug) kan man lære noget om, hvor forsimplet dette billede af politik som glat og tilrettelagt manipulation er ved at kaste et blik hen over Atlanten til den amerikanske valgkamp. Alt er større i USA som bekendt. Og forsøgene på at iscenesætte det politiske spil overgår langt noget, vi ser i Danmark.

Det, der er værd at hæfte sig ved er, hvordan billedet konstant krakelerer. Forsøgene på at kontrollere processen mislykkes igen og igen. På trods af at begge de to store politiske partier og deres velgagerede valgstrateger anvender millioner og atter millioner af dollar på at styre valgkampen. På trods af taler, hvor hver eneste grådkvalt linje er indstuderet, hvor videofilm er produceret i forvejen og hele molevitten afprøvet i forvejen med fokusgrupper ad libitum. På trods af super PACs og eksorbitant dyre mediebureauer og politiske journalister, der får eksklusive interviews med særlige photo opportunities. På trods af alt dette, så ser vi igen og igen, hvordan det hele vælter som et korthus på sekunder.

Indse det: Mennesker kvajer sig

Uplanlagt. Uforudset. Og derfor umuligt at håndtere på anden vis end ved at udøve klassisk damage control. I tilfældet med det uheldige kongresmedlem Todd Akin, som kvajede sig med sine idiotiske udtalelser om voldtægt og aborter i forrige uge, mister partiet helt kontrollen, fordi manden nægter at trække sit kandidatur.

I tilfældet med Clint Eastwoods unikke optræden på det republikanske konvent i Tampa torsdag aften besværliggøres fiaskoen unægteligt af, at det er partiet selv, som har iscenesat den aldrende legendes optræden. Uden at tænke nærmere over om manden ville afvige fra manuskriptet eller ej.

Den amerikanske presse befandt sig i dagene efter i noget, der lignede kollektivt kollaps- nogle af grin, andre fandt de mere alvorlige miner frem, som Washington Post, der i en opsamlende analyse dagen efter konventets afslutning konkluderede, at et ellers "succesrigt konvent" blev torpederet af Clint Eastwoods bizarre opførsel.

Og som avisen skriver i kerneafsnittet, så er vidner episoden om:

"a larger reality about campaigns these days. No matter how scripted, no matter how carefully planned, no matter how well executed, there are always things that go wrong – and when they do, those events can become momentarily supersized, overshadowing all the good things a campaign has done. That has been part of the story of the campaign so far. It's described repeatedly as a big election, a clash of competing visions, a contest between two candidates with dramatically different visions and starkly different views about the role of government and business, the public sector and the private sector. But little things keep getting in the way – temporary controversies or lingering discussions about issues that don't rise to that level."

Den store husmorkrig – del I

Noget lignende skete for demokraterne for nogle måneder siden, da partiet ellers med succes havde ført kampagne i medierne med overskriften "den republikanske krig mod kvinder." Det gik rigtig godt, lige indtil en tidligere toprådgiver for partiet begik den dødssynd at kritisere Ann Romney for ikke at vide noget om de amerikanske, økonomisk pressede middelklassekvinders problemer, fordi hun aldrig "selv har arbejdet en dag i sit liv."

Man kunne høre lyden af et stort "bang" hele vejen fra Det Hvide Hus, hvor præsidenten straks erklærede sin støtte til samtlige husmødre i nationen. Selv centrum-venstre avisen New York Times skulle ikke nyde noget af den linje. Der var dømt selvmål.

Sådan går det igen og igen. I USA og i Danmark. Og i andre demokratier. Mennesker er ikke maskiner og politik er naturligvis og heldigvis uendelig meget andet end proces for det første. Der er faktisk indhold, visioner og masser af idealister i manegen. Politikere der har taget det ret utaknemlige job på sig, fordi de har nogle ideer om, hvordan in casu Danmark bliver et (endnu) bedre land at leve i.

Der er brug for dygtig pressehåndtering

Endelig: de særlige rådgivere er alt i alt dygtige – og i øvrigt sidst jeg talte med dem jeg kender af slagsen, hæderlige, hårdtarbejdende og samvittighedsfulde. Ikke skumle Pilou Asbæk look-a-likes (skønt den umiskendelige lighed mellem figuren fra Borgen og Peter Arnfeldt er morsom). De særlige rådgivere har mere travlt med at skrive taler, svare på journalisthenvendelser, planlægge møder og interviews end at indgå hemmelige kontrakter over deres private e-mails eller på golfbanen. Det siger jeg ikke for at forsvare eventuelle ulovligheder – selvfølgelig. Hvis sådanne er foregået, skal de bringes for lyset, og de ansvarlige må holde for.

Men for at slå fast, at moderne politikere – og det gælder i høj grad den nuværende regering – tværtimod har brug for at forbedre kvaliteten af deres rådgivning; opgradere frem for at afskaffe.Bevares – det er ikke lige så spændende. Jeg glæder mig også til tredje sæson af Borgen. Men lad os ikke glemme i øjeblikkets fascination af en spektakulær sag, at både politikere og særligt ansatte politiske rådgivere som hovedregel er ordentlige mennesker. Nøjagtigt lige som læger, advokater, bankfolk, bagere og postansatte.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen