Foto: Mathias Christensen
»Udkantsdanmark har i de seneste år haft en negativ klang, synes jeg. De journalistiske historier er for det meste fortalt fra oven, og jeg ville gerne fortælle om vestkysten med lidt mere respekt.«
»Jeg ville derfor give mig tid til at fortælle om de mennesker, der bor langs vestkysten. Jeg startede i Skagen, og det var meningen, at jeg skulle gå helt til grænsen. Det justerede jeg undervejs, så jeg gik til Thyborøn. Det tog mig en måned. Jeg skulle også have tid til at snakke med folk undervejs.«
»Vestkysten har den vildeste natur. Det store hav, bølgerne, klitterne og de kilometerlange strande.«
»I starten af projektet besluttede jeg, at det var okay, at jeg ikke vidste, hvad det skulle handle om. Jeg ville ikke trække en kontekst ned over folk. Det er oplagt at lave noget om gamle fiskere ved havet, men det ville jeg ikke. Den røde tråd er den geografiske tilknytning, de alle har til vestkysten. Selv om det er løst, er der masser af temaer, som bliver belyst gennem de helt nære historier. Uden at det er mig, der skal hive en kontekst ned over dem. For eksempel om billedet af glaspusteren Rune, der ikke kunne få forretningen til at løbe rundt. Han har også en gård, han ikke kan sælge. For det er svært at drive erhverv, og det er svært at sælge huse derude.«
»Rune fortalte, at han var begyndt at sove i stuen, fordi der var en rotte i huset. Den kom kun frem om natten, så han var begyndt at sove med sit luftgevær inde i stuen for at få ram på den. Det er bare en af de historier, jeg ikke havde kunnet fortælle, hvis ikke jeg var gået rundt.«
»Jeg havde mine ting i en barnevogn, så jeg lignede nærmest en landstryger. Jeg gik mest på stranden, men ved Blokhus blev det for blødt, så indimellem måtte jeg forlade stranden.«
»At jeg gik rundt med min barnevogn og mit beskidte tøj, gav mig en stor fordel, når jeg skulle møde folk. Det havde en afvæbnende effekt. Hvis jeg var kommet i en bil og med kridhvide sneakers, var der flere, jeg aldrig havde fået i tale, tror jeg.«
»Jeg gik forbi et forsamlingshus på et tidspunkt. Jeg kunne se, at der var flag udenfor. Jeg bankede på og kom ind til en 50 års fødselsdag. Jeg sagde så ”Hej. Hvad foregår der her? Jeg er ved at lave et projekt om veskysten og folket herude.” Og så blev jeg ellers mødt med en bølge af stilhed, der hang lidt for længe i luften. Folk skulle lige se mig an, men så blev der også budt velkommen med en tysk dåseøl. Inden der var gået et par minutter, stod jeg og tog billeder af fødselaren, der hed Niels, med mit gamle kamera. Folk sad og måbede, for det var ikke alle, der havde opfattet, hvad der foregik. Jeg endte med at blive til hele fødselsdagen.«
»Jeg har bevidst tonet billeder blå for at tilføre en ekstra dimension. Billederne er taget vidt forskellige steder, og de svinger meget farvemæssigt. Hvis ikke jeg havde tilført dem noget, ville der ikke være den samme grundstemning over projektet.«
»Hvis jeg skulle forklare, hvorfor man skulle tage til vestkysten, så er det, fordi der er guddommeligt smukt derude. Den naturmæssige oplevelse har været ud over alle grænser for mig personligt. Man kan gå i timevis på stranden uden at møde nogen. Man går bare i intetheden i det her blå univers. Man kommer i en speciel stemning. Og så er folk utroligt gæstfrie.«
»Jeg synes, at projektet bidrager til at vise noget, man ikke ser så meget. Min drøm er at gå videre fra Thyborøn og så helt ned til grænsen og måske lave en bog ud af det.«
Se alle billederne på Politikens hjemmeside.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej i suen.
Jeg er nødt til at udtrykke min begejstring over billedet > manden på stranden< eller >den gamle mand og hans kasket< eller >nu vender han havet ryggen<, man kan jo se at der er så mange historier inde i han hoved, men han fortæller dem ikke, ja men ingen får ham ikke til det, hans mund er lukket, sådan er det bare, med mindre han selv vil.
( teknisk syntes jeg at det er som om der er et blå filter foran )( noget dis )
Det er bare et super kanon godt motiv, der er så stærkt et udtryk i helheden, haw og gammel mand, de to ting skal man jo ikke spøge med.