For nylig gik det franske fotobureau Gamma konkurs. Bureauet blev skabt tilbage i 1967 og blev anerkendt verden over for at dokumentere det franske studenteroprør året efter i klassisk sort/hvid reportagestil.
For 10 år siden gik et andet fransk fotojournalistisk bureau, Sigma, over til kun at være et arkiv. Måske hænger de to begivenheder ikke direkte sammen – og så alligevel.

I dette nummer af Journalisten kan vi fortælle om Yuri Arcurs, der trods sit navn er pæredansk og bor i Århus. Han er formodentlig verdens bedst sælgende fotograf, omsætter for 15 millioner kroner om året og havde et overskud på fem millioner kroner sidste år.
Hvilken slags billeder tager han?
Stockbilleder. Altså primært studiebilleder, der bliver taget til at ligge på en database, hvor medier kan vælge ud og købe billeder af smilende, unge mennesker med forskellige hudfarver. Yuri Arcurs' billeder koster i omegnen af 10 kroner per styk.

Sammensætter man ovenstående fakta, nærmer man sig en konklusion: Den klassiske fotojournalistik er i problemer, og det bliver ikke nemmere fremover. For kunderne hos Arcurs er ikke kun webmedier, men i lige så høj grad aviser. Selv det legendariske magasin Time, der har stolte fotojournalistiske traditioner, har haft stockbilleder på forsiden.

Er der så grund til at kritisere Yuri Arcurs?
Nej, selvfølgelig ikke. Manden har på bare fem år formået på enestående vis at dække et kæmpe behov, der blandt andet er opstået i kølvandet på webmediernes udvikling og dagbladenes skrantende økonomi. Men hvis jeg var reportagefotograf, ville jeg være bekymret for, hvad Yuri Arcurs' succes kan føre med sig. Når billeder taget af dybt professionelle reklamefotografer, der er meget opmærksomme på, hvad kunderne vil have, kan sælges for 10 kroner, bliver det sværere og sværere for de generelt kriseramte medier at satse på fotojournalistikken. Så kan man mene, at det netop er vejen frem at satse på unik kvalitet, men den slags rationaler har det tit svært over for et regneark.

I Danmark har vi stolte fotojournalistiske traditioner. For 10 år siden oplevede vi et sandt boom af World Press Photo-priser. Spørgsmålet er, hvad der sker de næste 10 år. Det optimale vil være, at Yuri og fotojournalisterne kan leve fint side om side. Realistisk set bliver fotouniverset i medierne markant anderledes i den kommende tid. Det bliver spændende at følge.