Mens de nyuddannede fotojournalister kæmper om stadig færre opgaver på et presset marked, optog Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2011 19 studerende på den nye fotouddannelse Fotografisk Kommunikation. I foråret 2014 udklækkes de nye fotografer med speciale i reklame- og kommercielt fotografi. Det vækker bekymring hos de nyuddannede fotojournalister.
»Langt fra alle fotojournalister kan leve af at fotografere. Hvorfor i alverden så uddanne flere af os? Det er hul i hovedet,« siger fotojournalist Sara Galbiati, som er blandt de få, der har stablet en bæredygtig business på benene. Men som samtidig oplever, at mange af hendes kollegaer har måttet droppe fotografiet efter at have forsøgt sig som freelancefotografer.
Mikkel Møller Jørgensen har for længst opgivet at leve af at være fotojournalist. I hvert fald i Danmark. Nu søger han fondsmidler til videreuddannelse på Documentary Media Studies i New York.
»Det er dybt mærkværdigt og uforsvarligt at uddanne så mange til arbejdsløshed og så oven i hatten åbne en ny fotouddannelse,« siger Mikkel Møller Jørgensen. »Ikke engang hvis jeg vil være bolig- eller skolefotograf, er der jobs at søge.«
Journalisten har spurgt alle de fotojournalister, der dimitterede i perioden 2008-2012, hvad de synes om oprettelsen af den nye fotolinje. 37 ud af 80, det vil sige 46 procent, har svaret.
48 procent mente, at det er ”vanvittigt” at uddanne flere fotografer, mens 24 procent svarede, at det ”ikke er en god idé at uddanne flere. Kun én enkelt tilkendegav, at ”det er god ide”.
Problemet kunne måske have været forudset.
Da uddannelsen skulle godkendes i 2010, blev der rejst tvivl om, hvorvidt markedet kunne aftage de ekstra fotografer, ligesom ekspertpanelet i Akkrediteringsrådets rapport vurderede, at der manglede reflektion over, om den nye uddannelse ville blive en konkurrent til fotojournalistuddannelsen.
54 procent af de uddannede siden 2008 har mindre end 10 timers fotoarbejde om ugen, mens ni procent arbejder som fotografer mellem 30 og 40 timer om ugen, viser Journalistens undersøgelse.
Formand for DJ-fotograferne Peter Thornvig var blandt fortalerne for den nye uddannelse, selv om han erkender, at de nyuddannede fotojournalister kaster sig ud i et særdeles presset marked.
»I dag må man tage, hvad man kan få. De rent fotojournalistiske opgaver er så få, at man også er nødt til at lave reklamefotografi, virksomhedskommunikation og alt muligt andet.«
Hvad har I gjort for at sikre, at de nye fotografer ikke bliver konkurrenter til fotojournalisterne?
»Vi har opfordret skolen til at forsøge at ramme nogle andre kompetencer og en anden profil. Men vi kan ikke udelukke eller forhindre, at mange ender med at arbejde med det samme som fotojournalisterne.«
Akkrediteringsrådets ekspertpanel vurderede, at det var en mangel, at ansøgeren ikke reflekterede over konkurrenceforholdet. Hvorfor har man ikke gjort det?
»Det skal du spørge skolen om. DJ har lagt stor vægt på, at det ikke skulle være en konkurrerende uddannelse. Vi har haft tillid til, at skolen selv kunne administrere, at den ikke blev det. Hvis man prøver at bilde de studerende ind, at de skal ud og arbejde som fotojournalister, så har skolen ikke fulgt vores råd.«
Rektor for DMJX Jens Otto Kjær Hansen er ikke enig med ekspertpanelet.
»Det kan godt være, at panelet udtrykte, at det er en mangel. Men uddannelsen blev godkendt, og det er jo udtryk for, at man overordnet vurderede, at der er behov for en ny type fotografer. Vi har fuld tillid til, at det var fornuftigt at oprette uddannelsen, når både DJ og branchen mener, at der er et behov,« siger Jens Otto Kjær Hansen.
Han forstår godt, at de nyuddannede fotojournalister frygter øget konkurrence.
»Men jeg mener, det er forkert at sige, at vi laver en uddannelse, der udkonkurrerer fotojournalisterne. Fotografisk Kommunikation sigter mod helt andre opgaver.«
Jens Otto Kjær Hansen mener, at der er arbejde at hente, hvis fotojournalisterne kaster blikket mod nye arbejdsgivere.
»Der er en stærk sektor af specialmagasiner, som udvikler sig relativt positivt. De medier er voldsomt billedintensive og kvalitetsbevidste, og umiddelbart vil jeg tro, at der er meget journalistisk fotoarbejde at hente der.«
Den virkelighed genkender Sara Galbiati dog ikke.
»Det kræver specialisering at fotografere til de magasiner. Og det er min oplevelse, at markedet her allerede er fyldt op med kvalificerede fotografer.«
Fotojournalister: Ny DMJX-uddannelse er “vanvittig”
Mens de nyuddannede fotojournalister kæmper om stadig færre opgaver på et presset marked, optog Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2011 19 studerende på den nye fotouddannelse Fotografisk Kommunikation. I foråret 2014 udklækkes de nye fotografer med speciale i reklame- og kommercielt fotografi. Det vækker stor bekymring hos de nyuddannede fotojournalister.
»Langt fra alle fotojournalister kan leve af at fotografere. Hvorfor i alverden så uddanne flere af os? Det er hul i hovedet,« siger fotojournalist Sara Galbiati, som er blandt de få, der har stablet en bæredygtig business på benene. Men som samtidig oplever, at mange af hendes kollegaer har måttet droppe fotografiet, søge andet arbejde eller efteruddannelse efter at have forsøgt sig som freelancefotografer.
Mikkel Møller Jørgensen har for længst opgivet at leve af at være fotojournalist. I hvert fald i Danmark. Nu søger han fondsmidler til videreuddannelse på Documentary Media Studies i New York.
»Det er dybt mærkværdigt og uforsvarligt at uddanne så mange til arbejdsløshed og så oven i hatten åbne en ny fotouddannelse,« siger Mikkel Møller Jørgensen. »Ikke engang hvis jeg vil være bolig- eller skolefotograf, er der jobs at søge.«
Journalisten har spurgt alle de fotojournalister, der dimitterede i perioden 2008-2012, hvad de synes om oprettelsen af den nye fotolinje. 37 ud af 80, det vil sige 46 procent, har svaret.
48 procent mente, at det er ”vanvittigt at uddanne flere fotografer, mens 24 procent svarede, at det ”ikke er en god idé at uddanne flere. Kun én enkelt tilkendegav, at ”det er god idé”.
Fotojournalisterne frygter at komme til at konkurrere med de kommercielle fotografer om de samme opgaver på et i forvejen presset marked.
Den frygt står de ikke alene med. Da uddannelsen skulle godkendes i 2010, blev der rejst tvivl om, hvorvidt markedet kunne aftage de ekstra fotografer, ligesom ekspertpanelet i Akkrediteringsrådets rapport vurderede, at det var en mangel, at ansøgeren ikke reflekterede over, om den nye uddannelse ville blive en konkurrent til fotojournalistuddannelsen.
Journalisten har undersøgt, hvor meget arbejde de nyuddannede fotografer har. 54 procent af de uddannede siden 2008 har mindre end 10 timers fotoarbejde om ugen, mens ni procent arbejder som fotografer mellem 30 og 40 timer om ugen.
Formand for DJ-fotograferne, Peter Thornvig, var blandt fortalerne for den nye uddannelse, selv om han erkender, at de nyuddannede fotojournalister kaster sig ud i et særdeles presset marked.
»I dag må man tage, hvad man kan få. De rent fotojournalistiske opgaver er så få, at man også er nødt til at lave reklamefotografi, virksomhedskommunikation og alt muligt andet. «
Hvad har I gjort for at sikre, at de nye fotografer ikke bliver konkurrenter til fotojournalisterne?
»Vi har opfordret skolen til at forsøge at ramme nogle andre kompetencer og en anden profil. Men vi kan ikke udelukke eller forhindre, at mange ender med at arbejde med det samme som fotojournalisterne.«
Akkrediteringsrådets ekspertpanel vurderede, at det var en mangel, at ansøgeren ikke reflekterede over konkurrenceforholdet. Hvorfor har man ikke gjort det?
»Det skal du spørge skolen om. DJ har lagt stor vægt på, at det ikke skulle være en konkurrerende uddannelse. Vi har haft tillid til, at skolen selv kunne administrere, at den ikke blev det. Hvis man prøver at bilde de studerende ind, at de skal ud og arbejde som fotojournalister, så har skolen ikke fulgt vores råd.«
Rektor for DMJX, Jens Otto Kjær, er ikke enig med ekspertpanelet.
»Det kan godt være, at panelet udtrykte, at det er en mangel. Men uddannelsen blev godkendt, og det er jo udtryk for, at man overordnet vurderede, at der er behov for en ny type fotografer. Vi har fuld tillid til, at det var fornuftigt at oprette uddannelsen, når både DJ og branchen mener, at der er et behov,« siger Jens Otto Kjær.
Han forstår godt, at de nyuddannede fotojournalister frygter øget konkurrence.
»Men jeg mener, det er forkert at sige, at vi laver en uddannelse, der udkonkurrerer fotojournalisterne. Fotografisk Kommunikation sigter mod helt andre opgaver.«
Men det argument holder kun i teorien, mener Sara Galbiati, der frygter, at man kommer til at uddanne folk til arbejdsløshed.
»Ja, den nye uddannelse fokuserer på kommercielle fotos, men det er også de opgaver, fotojournalister lever af. Der er meget få, der arbejder på dagbladene.«
Jens Otto Kjær Hansen mener, at der er arbejde at hente, hvis fotojournalisterne kaster blikket mod nye arbejdsgivere.
»Der er en stærk sektor af specialmagasiner, som udvikler sig relativt positivt. De medier er voldsomt billedintensive og kvalitetsbevidste, og umiddelbart vil jeg tro, at der er meget journalistisk fotoarbejde at hente der.«
Den virkelighed genkender Sara Galbiati dog ikke.
»Det kræver specialisering at fotografere til de magasiner. Og det er min oplevelse, at markedet her allerede er fyldt op med kvalificerede fotografer.«
Opdateret 24/6-13 med link til opfølgende artikel med ekspertkommentarer til undersøgelsens metode.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er jo efterhånden så mange arbejdsløse fotografer, at de kan bruges som foder til løverne i zoologisk have, så målet med at uddanne endnu flere fotografer kan da kun være, at de mange ledige fotografer skal blive så sultne, at de sænker deres lønkrav ned til et et niveau, som svarer til en ufaglært arbejders løn.
Den eneste rigtige løsning ville være, at vi vendte tilbage til mesterlæren, for det vil nemlig gi' en selvregulerende effekt, da en fotograf kun vil ta' en lærling, hvis der er arbejde nok til ham/hende, og så vil der aldrig blive udlært flere fotografer, end der er behov for.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Det giver selvfølgelig gode rubrikker, når Journalisten laver en undersøgelse, hvor 'vanvittig' er en svarmulighed.
Men det er svært ikke at få den tanke, at folkene bag undersøgelsen er forudindtagede, når man på den måde lægger ordet i munden på dem, man spørger.