Fotojournalist: Vi skal råbe højt om, hvad vi kan

DEBAT. Fotojournalister har meget mere at bidrage med i den redaktionelle proces end blot det at kunne betjene kameraer, og det skal de selv gøre opmærksom på, skriver billedredaktør og fotograf Sigrid Nygaard, der vil væk fra titlen ’pressefotograf’

De sidste uger har der igen været anledning til at diskutere min branche, fotojournalistikken, som længe har befundet sig i frit fald. Denne gang udløst af en større fyringsrunde på Jysk Fynske Medier, der i år har sagt farvel til syv medarbejdere i fotoafdelingen. En afdeling, der vel at mærke allerede sidste år blev stærkt reduceret, da hele otte fotografer blev afskediget. 

Chefredaktør på Jysk Fynske Medier Peter Orry udtalte i forbindelse med den seneste fyringsrunde til fagbladet Journalisten:

”Alle mennesker går i dag rundt med en mobiltelefon, der kan tage billeder, og der er masser af fotografer derude, som tager billeder i høj kvalitet, man kan købe sig til. Derudover har vi fotograferende journalister, der i stadig stigende grad tager billeder.”

Hver gang den påstand bliver fremsat, står kloge, visuelt begavede mænd og kvinder frem og forsvarer fotojournalistikken: ”Verden bliver mere og mere visuel,” lyder et ofte gentaget forsvar. ”Vi har enormt mange dygtige, prisvindende fotografer i Danmark,” lyder et andet.

Kan mere end at fotografere

Begge påstande er utvivlsomt rigtige, men jeg mener, at man ved udelukkende at fokusere på efterspørgslen på billeder eller kvaliteten af samme overser en afgørende pointe, nemlig alt det, en moderne fotojournalist i dagligdagen kan bidrage med på redaktionen.

Moderne fotojournalister er uddannet i alt fra idéudvikling, research, interviewteknik, featureskrivning, filmproduktion og lyd. De kan med andre ord uendeligt meget andet og mere end at skyde vinderen på podiet i en håndboldhal eller dokumentere en checkoverrækkelse. De er altid ude af huset og har kæmpe berøring med både kilder og læsere.

Når jeg ser på meget af det arbejde, som mine kolleger i provinsen laver, ved jeg, at de både har viljen og ikke mindst evnen til at lave fantastisk fotojournalistik.

På trods af at deres arbejde består af et umenneskeligt antal opgaver, som ikke giver meget overskud til at gøre alt det, som uddannelsen har lært os.

Rolle i redaktionel proces

Det kræver mod fra avisledelserne i hele landet at gentænke, hvad fotojournalisterne skal bruges til. Det kræver mod at opgive idéen om, at enhver byggemoden pløjemark skal affotograferes, uanset hvor intetsigende den måtte være. Der er ingen, der kan løse 10 opgaver på en dag og samtidig tage del i en redaktionel proces. Man må give fotograferne tid og rum til at være med til redaktionsmøder og til at researche på historier.

Men problemet ligger ikke kun hos cheferne hos Jysk Fynske Medier, BT, Ekstra Bladet, Metroxpress og Jyllands-Posten, der igennem de seneste par år har nedlagt stillinger og sågar hele billedredaktioner.

Problemet ligger også hos os fotojournalister. I alt for mange år har vi ikke taget tilstrækkeligt meget ansvar for vores fag. Vi har accepteret at være journalisternes fotografer, og vi har forsømt at tage nok del i den journalistiske proces og på den måde demonstrere de færdigheder, omlægningen af uddannelsen for længst har givet os.

Vi har ikke orienteret os nok, men mest af alt har vi ikke markeret os nok på vores felt i det daglige. Vi har glemt at italesætte vores forskelligartede kompetencer som historiefortællere. Når vi glemmer det, så bliver vi reduceret til mænd og kvinder, der kan betjene et kamera. Vi bliver til mekaniske instrumenter – og så bliver vi nemme at erstatte.

Vil ikke kaldes ’pressefotografer’

I stedet for kun at tale om de priser, vi har vundet, skal vi være til stede og gøre os uundværlige i dagligdagen. Vi skal i langt højere grad kræve vores ret i den redaktionelle proces og demonstrere, at vi har unikke kompetencer, og at vi sammen med de skrivende kolleger kan løfte journalistikken op på et andet og højere niveau.

Vi skal insistere på, at vi ikke længere vil kaldes pressefotografer, som Peter Orry gjorde i ’Mennesker og Medier’ i fredags. Det kan virke som en sproglig ligegyldighed, men det viser tydeligt, at man ikke har justeret arbejdsgangene på redaktionerne, så man til fulde udnytter alle de kompetencer, som fotograferne har. De tider, hvor en professionel fotograf blot tog en jobseddel i bunken og mestrede at eksponere et billede korrekt, er for længst forbi.

Vi skal hver dag råbe højt og dele ud af vores mange kompetencer, så ingen journalister, redigerende eller mediechefer rundt omkring i Danmark kan være i tvivl om, hvad vi kan og vil.

Det kræver mod at tro på, at læserne værdsætter en stærk fotografisk profil – og at billeder udvælges og tages lige så seriøst som teksten. Jeg ved af personlig erfaring, at det er kampen værd, for vi har været det igennem på Dagbladet Information. Og jeg tvivler på, at der på sigt er plads til de aviser, som ikke tør tage den kamp.

 

5 Kommentarer

Lars Bahl
13. SEPTEMBER 2017
Er der nogle her, der kan
Er der nogle her, der kan forklare hvorfor der findes flere billeder af guld, end der findes af muld? Når man søger på nettet. Muld er dog vigtigere end guld, for vores eksistens her på kloden.
"Det kræver mod at opgive idéen om, at enhver byggemoden pløjemark skal affotograferes, uanset hvor intetsigende den måtte være" skriver Sigrid. Her er jeg ikke helt enig. Medierne er så bange for at være kedelige, at det går ud over vores virkelighedssans. Her kan fremtidens fotojournalister måske finde en mission: At vise hvordan verden virkelig ser ud. Det der vises i medierne er en dramatisering af vores omgivelser, der bygger på fare, angst, sex og lækker hud. Det vi overlever på bliver taget som en selvfølge og kun sjældent vist. Derfor er den intetsigende mark måske det vigtigste, vi kan vise hinanden.
Lars Lindskov
12. SEPTEMBER 2017
Kære Sigrid

Kære Sigrid
Tak for kloge betragtninger, som vi naturligvis langt hen af veje er enige omkring, men nu ikke hele vejen.
Jeg er helt enig omkring fotojournalister, TV fotografer, pressefotografer og hvad vi nu ellers hedder skal meget mere ind i den redaktionelle proces og de visuelle historiefortællere som vi er skal gribe magten. Det var også baggrunden, da nogle af os for efterhånden mange år siden kæmpede for den egentlige pressefotografuddannelse og sidenhen fotojournalistuddannelse (dengang billedjournalistuddannelsen)
Jeg synes faktisk masser af danske fotografer (uanset stillingsbetegnelse) har kæmpet for gode billeder og jeg synes også langt hen af vejen, at det er lykkedes ganske fint. Vi har et enormt højt niveau i den danske fotojournalistik og det er ikke kun på de største aviser - fx synes jeg Jysk Fynske Mediers udgivelser hidtil har været præget af fremragende fotografier, men det er stærkt nedadgående, så ved årskiftet ryger endnu en kunde.....
Da nogle af os knoklede for mange år siden for bedre uddannelsesforhold var det i sidste fase også vigtigt, at sende et signal om den fremtidige visuelle verden. Derfor kom uddannelsen også til at hedde noget med journalist - oprindeligt billedjournalist og siden fotojournalist - baggrunden var nemlig at tage udgangspunkt i det journalistiske miljø og skabe grobund for, at "vi" kunne få virkemidler til at indgå i den redaktionelle proces.
Siden lavede PF en række efteruddannelseskurser for kommende billedredaktører og har iøvrigt fightet for den bedst mulige efteruddannelse for kollegerne og dermed ligget højest blandt DJ´s medlemmer i brugen af efteruddannelse.
PF´s webside har en undertitel, der hedder Visuelle journalister og det er ikke tilfældigt!
Jeg synes masser af danske pressefotografer, visuelle journalister, fotojournalister og hvad vi ellers hedder råber fint op og hver eneste dag kæmper for gode visuelle fortællinger. Masser af fotografer laver personlige projekter fordi de ikke kan lade være - andre laver fremragende hver eneste dag, men ryger måske ud i morgen, fordi visse dele af den danske mediechefverden er så meget ordmennesker, så de ikke ved, at fremtiden er visuel- for det er den nemlig!
Det er mig der har sagt gentagne gange, "Verden bliver mere og mere visuel" og det mener jeg bestemt. Masser af vores skrivende kolleger mister i fremtiden deres job, fordi vi lige nu har nogle mediechefer, der ikke kan tænke bare en lille smule fremtid - det er beklageligt for vores fag, men bestemt også for vores demokrati!

Håber alle fotografer, fotojournalister, tv fotografer og hvad vi ellers hedder går ind til jourhavende og bestiller en journalist til i morgen....
Mette Mørk
11. SEPTEMBER 2017
Tak Sigrid.
Er helt enig!

Tak Sigrid.
Er helt enig!
Jens-Kristian Søgaard
11. SEPTEMBER 2017
Tak Sigrid for din kloge
Tak Sigrid for din kloge analyse af vores fags store problemer. Du har fuldstændig ret IMHO!
Holger Bundgaard
11. SEPTEMBER 2017
Sorry Orry. Fordi man går
Sorry Orry. Fordi man går rundt med en blyant i lommen, bliver man ikke nødvendigvis forfatter. Ej heller fotograf fordi man har et kamera i lommen.

Flere