search

Fotografisk dagbog [IDDK]

 

 

Hver eneste dag i hele år 2003 skal freelance fotograf Tao Lytzen levere et billede til Berlingske Tidende. De 365 billeder skal dække hele landet geografisk, alle sociale lag og alle aldre, Christiansborg, Vidåen, politik, dagligdag – den fotografiske dagbog skal tegne et Danmarksbillede og tjene som historisk dokumentation.

Tao Lytzen vil gerne lave et projekt, han kan være stolt af. Noget, der giver mening, som fylder i mediebilledet, og som alle forstår, noget dansk – uden fokus på verdens brændpunkter.

I halvandet år har han tumlet med ideen. Nu er han i gang. Det bliver en serie – 365 fotos, et fra hver eneste dag i år 2003. Navnet er IdDK og står for Identitet Danmark og/eller i Danmark. Sidst på efteråret fik han en aftale med Berlingske Tidende. Klokken 00.01 onsdag den 1. januar 2003 gik IdDK-projektet i gang. Da tog han sit første billede, og hver dag i år 2003 vil man kunne følge Tao Lytzens serie på debatsiden i Berlingske Tidende.

Projektet betød, at Tao Lytzen og familie måtte sige nej tak til at deltage i den store nytårsfest i Nordjylland, de ellers skulle have været med til. I stedet tog de til København, hvor de koblede sig på en anden fest. Projektet betød også, at Tao Lytzen for første gang i mange år forsagede alkohol en nytårsaften! Desuden har projektet betydet, at Tao Lytzen har købt en aldrende autocamper, så familien kan komme med rundt i landet – og at familien må indstille sig på færre indtægter i 2003.

Udgangspunktet for de 365 billeder er, at det skal være hverdagsbilleder, og at ingen af dem må være opstillede. Billederne skal prioriteres efter indhold, ikke efter form. Der skal laves et billede hver dag, ikke en eneste dag må han snyde og tage to billeder for at kunne holde fri den næste dag. Han regner med at skulle være væk hjemmefra 200 nætter i løbet af årets 365 dage.

 

Fokus på antihelten

Tao Lytzen har lavet en månedsplan. Hver dag har sit eget emne. Han vil ikke følge det slavisk, men ud fra månedsplanen ved han, hvor han skal køre hen. I planen indgår alt fra natur til transport og fra statsminister til fla-skedreng. For eksempel har hver af årets 52 uger hvert sit erhverv, så han er sikker på at få arbejdslivet med i sine billeder.

Idekataloget sikrer ham også, at antallet af billeder fra København og fra Sønderjylland bliver vægtet ligeligt i forhold til befolkningens størrelse.

"Alle skal se hinanden," forklarer Lytzen.

Selv om han har udarbejdet en liste, der sikrer, at han kommer rundt i hele landet og dækker alt fra fødsler over bryllupper til begravelser så skal der også være plads til tilfældighederne: En efterladt sko i en mark og manden, der graver kartofler op.

"Jo mere hverdagsagtigt jo bedre, jeg arbejder efter en antihelt-model," siger Tao Lytzen og forklarer, at opdager han en ældre dame med et furet ansigt ved busstoppestedet, så vil han stoppe og snakke med hende, og så må landmanden måske vente. Derfor vil han heller ikke lave fa-ste aftaler – kun i de tilfælde, hvor der er behov for særlige tilladelser for at få lov til at fotografere.

"Der sker så meget i Danmark, som folk ikke kender til – eller som kun nogle få lokale kender til. For eksempel den lille færge, der hvert år henter køer på en lille ø. Det er lidt eksotisk, men for ham, der gør det hvert år, er det jo ikke eksotisk," forklarer Tao Lytzen.

Han sammenligner sin opgave med krigsfotografen, der hver dag søger ud mod fronten, men som ofte finder sit billede på vej til eller fra fronten:

"Det er her, det er troværdigt og vedkommende."

Der skal kun være en kort billedtekst til hvert billede. Den skal være dokumentarisk, og ikke indeholde Lytzens egne postulater. Der skal ikke være noget med faktabokse, og Lytzen må heller ikke forfalde til at vælge to billeder for bedre at kunne illustrere en ting. Hver dag skal have sit eget billede, der er stærkt nok til at stå alene.

"Jeg tror på, at det vigtigste er, at du har noget på hjerte. Skidt med priserne, de er ikke så vigtige," siger Tao Lytzen, der har vundet flere priser ved Årets Pressefoto og AGFA-konkurrencen samt deltaget i World Press Photos masterclass. Her bliver godt 100 udvalgte fotografer fra hele verden inviteret på en uges seminar.

Han siger, at han har set alt for mange fotografer brænde ufatteligt hurtigt ud.

"Jeg forsøger at holde lidt igen. Det kan ikke nytte noget, at når man har fået lidt livsballast, så er man fucking-træt af at fotografere," siger han og forklarer, at netop sådan et projekt som det her giver ham udfordringen.

Det bliver en udfordring hver dag at skulle tage "billedet".
"98 procent af de gode fotos opstår ud af tilfældigheder. Det er der, en dygtig fotograf er klar. Det skal man forstå, derfor skal man heller ikke blive frustreret den dag, det gode billede ikke vil lykkes."

 

Praktiske overvejelser
Ideen til projektet er ikke kommet dumpende. Der er tale om gedigen ideudvikling – og om at tage familien i ed.

Tao Lytzen boede med kone og to børn i København, da hans kone, der er læge, blev sendt i turnus i Nordjyllands Amt. Derfor har familien siden marts måned boet i Hjørring, men heldigvis tæt på begge hold bedsteforældre – som alle har sagt ja til at hjælpe – især med børnene, der nu er fire og to et halvt år gamle.

Ideen begyndte med en tanke om at lave en bog om Danmarks kyststrækninger, men udviklede sig, blandt andet fordi Lytzen, mens ideen simrede, lavede en bog om oliekatastrofen på Møn.

"Jeg synes, det her kunne være spændende, og at det ville give mening. Det er en dagbog. Det er min kommentar til dagens Danmark og noget, jeg vil gøre alt for at opnå," siger Tao Lytzen.

Ideen har krævet mange praktiske overvejelser.

"Jeg vil hverken ofre børn eller kone, men min kone har været min sparringspartner. Hun tænker modsat – meget mere matematisk – end mig. Når hun køber ideen, så ved jeg, jeg har fat i det rigtige. Vi fandt ud af, at det her var en drøm, og at det var muligt at realisere den i 2003 eller 2004. Den krævede dog, at der var den rigtige mand til at købe ideen.

Han kom, da Søren Lorenzen blev ansat på Berlingske Tidende."

Da ideen tog form, købte Lytzen en autocamper.

"Jeg tænker som en sportsmand: Skal jeg præstere, så skal jeg først skabe de bedste rammer. Familien skal ikke med altid, men den skal kunne komme med. Børnene skal kende deres far, og konen skal have et dyt i bamsen."

 

Satser det sikre

Ifølge Tao Lytzen sætter han alt ind på projektet: Først og fremmest en del af hans ti år gamle freelanceforretning. Nogle faste kunder er røget ud, mens de re-sterende vil få høj prioritet, bare de ikke ryger i karambolage med idDK.

Økonomisk vinder han ikke, i hvert fald ikke i første omgang.

Autocamperen kostede 35.000, han regner med at bruge 60.000 kroner i færge- og broafgifter i løbet af det næste år, yderligere 60.000 kroner til benzin, dertil 50.000 til mobiltelefon og andre driftsudgifter. Over 200.000 kroner i alt. Heri er ikke regnet hoteludgifter, idet han enten vil sove i autocamperen eller hos venner de 200 nætter, han regner med at være væk hjemmefra.

Han kommer ikke til at tjene på aftalen med Berlingske Tidende.

"Jeg spiller med min løn," siger han, og håber på at få nogle legater og sponsor-aftaler. Foreløbig har Canon sponsoreret projektet med et kamera.

Det er planen, at projektet skal resultere i en bog og en udstilling.

"Kan jeg holde kreditorerne fra livet og få banken til at give kassekredit og alle til at se, at det er en god ide, skal det nok gå, men jeg kommer ikke til at tjene det samme, som hvis jeg var fortsat med mine faste freelancekunder."

Omvendt håber han, at projektet senere vil kaste mere af sig.

"Min virksomhed bygger på tre ben: Jeg skal tjene penge, jeg skal holde mig i form som fotograf, og jeg skal lave projekter. IdDK bliver mit visitkort. Det skal gerne være noget, der bliver lagt mærke til, noget man husker – blandt fotografer og almindelige folk. Måske får nogen lyst til at lave noget sammen med mig på grundlag af det her. Mine ideer stopper jo ikke her."

Tao Lytzen er ikke i tvivl om, at det bliver hårdt. Der vil være dage med influenza og andet af den slags, børnene slæber med hjem fra daginstitutionerne, men uanset hvor syg han måtte blive, så skal han tage et billede. Ingen dag må blive sprunget over. De to dage i løbet af året, hvor Berlingske Tidende ikke udkommer: Langfredag og Juledag, vil dagens billede blive lagt på http://www.berlingske.dk/ og på http://www.iddk.dk./

"Om 100 år skulle de her billeder gerne være en dokumentation, man kan bruge. Prøv at se på cafeerne på Gammel Strand i København, de har næsten alle billeder hængende af "stranden", som den så ud i gamle dage. Det er da smukt," siger Tao Lytzen.

 

– Tao Lytzen, født i 1970.
– Uddannet på Nordens Foto-skole i Stockholm i 1991. Straks efter begyndte han i fotogruppen 2. maj i København.
– Gift med læge Karin Donskov Lytzen. Sammen har de to drenge på to og fire år.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen