Fotos af det hjemlige løb med flest priser ved Årets Pressefoto. Fornyelsen mangler, lyder kritikken.

VINDERFOTOS. En kræftramt families sorg, åbent hus på Det Kongelige Teaters Balletskole, irakiske asylansøgere i Brorsonkirken i København. Efter at Årets Pressefoto i mange år har præmieret fotos fra krige og katastrofer, løb billeder af det hjemlige med en stribe priser i år.

»Det var en meget tydelig tendens i det indsendte materiale og blandt vinderne; i år handlede det om det nære. Ja, selv Mads Nissens fotoserie fra krigen i Afghanistan fokuserer på det nære, fordi det handler om danske soldater på et militærhospital,« siger Linda Henriksen, en af dommerne ved Årets Pressefoto.

Sammenligner man med vinderne af Årets Pressefoto for 10 år siden, var linjen dengang langt mere international. Årets Pressefoto og Årets Nyhedsbillede tog Jan Grarup i Kosova. Årets feature var Jan Dagøs billeder fra Indonesien, mens Joachim Ladefoged vandt Åben Klasse for en serie fra Albanien. Det vil sige internationale vindere i kategorier, der ikke nødvendigvis var reserveret fotos fra udlandet.

Blandt fotografer i provinsen har det ellers lydt, at flybillet til en katastrofe i udlandet var første skridt i retning af en pris ved Årets Pressefoto. Men ikke i år.

»Man kan sagtens vinde priser på historier fra Danmark. Men det kræver, at man bruger lidt tid på det,« siger Linda Henriksen.

Hun håber, at der kommer flere danske fotos i fremtiden.
»Der skal stadig være plads til krige og kriser, men det er, som om fotograferne er ved at opdage deres eget land og tager mere vedkommende billeder,« siger hun.

ALLIGEVEL VAR DET igen i år fotograferne fra de store aviser, der løb med flest priser, mens provinsavisernes fotografer intet fik.

Dermed har vinderne den samme profil som tidligere – de eneste fotografer fra provinsen, der vinder priser, er freelancerne. Eller som vinderen af andenprisen i kategorien Årets Sport Action, Politikens Jacob Ehrbahn, forklarede ved prisuddelingen på Det Kongelige Bibliotek i København:

»Der har været så meget snak om, at det altid er fotograferne fra de store aviser, der vinder. Mange provinsfotografer kunne lige så godt have lavet den her serie,« sagde Jacob Ehrbahn med henvisning til sin billedserie af mænd, der løber rundt i mudderhuller under et motionsløb i Fredensborg i Nordsjælland.

Hans kommentar blev mødt af en blanding af klapsalver og buh-råb.
Ulrik Jantzen, fotojournalist og partner i Das Büro, har tidligere været en skarp kritiker af Årets Pressefoto. Han siger, at det er fint, at danske fotos kan vinde.

»Men det gør det ikke nødvendigvis til bedre billeder. Jeg var personligt meget rørt over Thomas Lekfeldts billeder af den kræftsyge pige Vibe. Men overordnet mangler der fornyelse,« siger Ulrik Jantzen, der mener, »at Årets Pressefoto er lige så kedeligt som Pressefotografforbundets logo«.

Han kiggede forleden i kataloget over vindere fra 1986.
»Billederne i dag ligner fuldstændigt sig selv fra dengang. Tænk sig, at vi i 2010 ikke har bevæget os mere. Det er sgu' lidt sølle,« siger Ulrik Jantzen, der mener, at der er masser af potentiale og talent i fotomiljøet, men dommerne er ikke gode nok.

For eksempel mangler Årets Pressefotograf Mads Nissens portræt af skuespilleren Henning Mouritsen en klar historie.
»Det er et fint billede, men på mange måder et standardportræt, hvor det vellykkede ifølge dommerne er, at Henning Mouritsens øjne passer til baggrunden. Det synes jeg er en for slap begrundelse, når man tænker på, at man på Journalisthøjskolen uddanner fotografer til at fortælle historier – og der er ikke nogen historie i det billede.«

ÅP anklages for indavl
Dommerne er inhabile, og konkurrencen minder mest om indavl og rygklapperi. Det skriver partner i Das Büro Lars Bech i sin blog på Journalisten.dk om Årets Pressefoto.

»Er der for eksempel en fotograf fra Politiken i juryen, så vinder Politiken, er der en fra Berlingske, vinder Berlingske, og er der en fra Jyllands-Posten, vinder Jyllands-Posten. Kig bare i katalogerne fra de seneste år,« skriver Lars Bech.
Pressefotografforbundets formand, Lars Lindskov, forklarer, at "bestyrelsen naturligvis har fokus på, at der de seneste år har været påfaldende ligheder mellem repræsentanter i dommerjuryen og de blade, der vinder priser".

Han lover, at sammensætning og antallet af dommere vil indgå i bestyrelsens evaluering af konkurrencen.
»Det skal dog siges, at vi har stor tillid til samtlige af de dommere, vi har haft, og det er bestemt ikke indtrykket, at enkelte dommere har tilgodeset egne blade – nogle gange nærmest det modsatte, selv om det helt klart ikke ser sådan ud,« skriver han i et svar til Lars Bech.

Læs Lars Bechs blog her.