Søndag aften var der frist for at indsende bidrag til Årets Pressefoto. Men reglerne tillader ikke, at flere fotografer kan deltage i konkurrencen med et fælles produkt. Det er kun tilladt, når det gælder tv- eller multimedieproduktioner.
Derfor må tre freelancefotografer, der har samarbejdet om en fotobog, opgive at deltage i Årets Pressefoto.
»Det er ærgerligt, at man ikke kan deltage som hold i Årets Pressefoto. Jeg mener bestemt, at man bør se på at ændre de regler. Hvis man ser på, hvem der bliver indstillet til Cavling-prisen, så er det jo efterhånden kun hold,« siger en af de tre fotografer, Peter Helles Eriksen, og tilføjer:
»Det sker vel i erkendelse af, at de fleste graverprojekter er umulige at løfte alene. Det kunne være spændende, hvis Årets Pressefoto åbnede for grupper, så vi også ville få glæden af at se projekter, der er så komplicerede og store, at de kun kan laves i hold.«
Udviklingen peger i retning af samarbejder
Peter Helles Eriksen har sammen med sine freelancekolleger og kontorfæller Tobias Selnæs Markussen og Sara Galbiati rejst rundt i USA for at lave fotobogen ”Phenomena” om amerikanere, der tror på ufoer og aliens.
De tre danske fotografer kan ikke deltage som hold i Årets Pressefoto i Danmark, men de kan godt deltage i den internationale World Press Photo-konkurrence. Her kan holdet indstilles i kategorien contemporary issues.
Hvis Årets Pressefoto herhjemme vil følge med udviklingen, bør det også være muligt at stille op som hold, mener Peter Helles Eriksen.
»Pointen med konkurrencen er vel, at vi skal udvikle vores fag, se nye tendenser og bruge konkurrencen til at promovere vores fag over for omverdenen. Udviklingen peger i retning af, at flere fotografer går sammen om projekter som en gruppe. Det vil kun gøre konkurrencen og indholdet i den bedre, hvis grupper også kan deltage,« siger Peter Helles Eriksen.
PF-formand klar på at ændre reglerne
Hos Pressefotografforbundet, som står bag Årets Pressefoto, er formand Lars Lindskov indstillet på at ændre reglerne. Han fortæller, at det ikke kunne lade sig gøre i år, da henvendelsen fra freelancefotograferne først kom få dage før konkurrencens deadline.
»Vi kan ikke tillade os at lave reglerne om for nogle få med to døgns varsel. Men vi går selv ind for øget samarbejde, så når folk arbejder sammen, bør man også have mulighed for at deltage i Årets Pressefoto. Derfor tror jeg, at det her er lavet om til næste år,« siger Lars Lindskov.
»Jeg fornemmer, at der er flertal i bestyrelsen for det. Når vi skal evaluere rammerne for konkurrencen til foråret, så er det her nok noget af det, der ikke kommer til at tage så lang tid at blive enige om,« tilføjer han.
Men hvad er årsagen til, at reglerne ser ud, som de gør i dag?
»Det er af historiske grunde, at vi ikke har været opmærksomme på det. Traditionelt har man været én mand og ét kamera. Men vi har tidligere åbnet for, at man kan deltage som hold på tv- og multimedieområdet, fordi der her er mere tradition for teamwork,« siger Lars Lindskov.
Behov for opgør med ego-kultur
Peter Helles Eriksen mener, at der er behov for at gøre op med en ego-kultur blandt fotografer, hvor man arbejder som den enlige cowboy, der "drager ud på prærien" for at ordne opgaven alene.
»Fotografer bliver ofte fremstillet som kæmpe egoer, der har ofret både sig selv og familie og børn for at skaffe en god historie. Vi vil gerne væk fra det narrativ, at fotografens ego er så betydningsfuldt. Derfor ville vi gerne lave et projekt, hvor vi arbejder under fælles byline, så indholdet er mest muligt i fokus,« siger Peter Helles Eriksen.
Derfor krediteres den enkelte fotograf ikke for de enkelte billeder i bogen. De har både sparret med hinanden under forløbet, delt kilder, redigeret hinandens billeder og assisteret hinanden under optagelserne.
»Hvorfor er det, at vi fotografer aldrig redigerer hinandens ting eller deler kilder i marken? Vi fotografer er sindssygt konservative i omgangen med vores materiale, hvorimod journalister godt kan skrive en historie, som en anden journalist så skriver en case til, og så er der to bylines på historien. Sådan er det bare ikke for fotografer. Derfor ville vi gerne teste de ting med vores projekt,« siger Peter Helles Eriksen.
»Vi kunne hver især have sendt vores billeder ind til konkurrencen. Men så ville hele sammenhængen i vores projekt gå tabt, og det ville gå imod hele vores intention med projektet,« fortsætter han.
Men fotograf-formand Lars Lindskov køber ikke helt præmissen om en udpræget ego-kultur blandt danske fotografer.
»Danske fotografer har et ekstremt højt niveau internationalt set. Og det har vi blandt andet, fordi vi er gode til at hjælpe hinanden og lade os inspirere af hinanden. Så jeg mener ikke helt, at han har ret i fortællingen om den enlige rytter. Det kan godt være, at det var sådan for 25 år siden, men ikke i nyere tid,« siger Lars Lindskov.
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Jørn Stjerneklar.
Jeg er helt enig i, at narrativet om den enlige fotograf, der klarer det hele selv, har stået stærkere, hvis man går længere tilbage.
Jeg synes helt klart at vi bevæger os i den rigtige retning som fag allerede nu, men jeg drømmer om at se flere endnu mere integrede projekter i fremtiden. Projekter så komplicerede og store, at de ikke kan produceres af en enkelt mand.
I den sammenhæng er det også interessant for mig, at Jan Grarup i dag efterlyser mindre ensartede reportager fra udlandet. Han ser en tendens i ÅP 2016 til, at fotografer går efter de sikre udlands-reportager.
Måske kunne en af løsningerne på det problem være, at man som fotografer arbejder i par eller hold. Så kan man være fælles om research, fotografering og efterarbejde. På den måde har man hele tiden sparring, hvis den "usikre" historie bliver kompliceret eller uoverskuelig.
Det er jo fedt, at vi kan hjælpe hinanden allerede nu, men det at man ikke kan sende ind som en gruppe i Årets Pressefoto viser også, at vi kan skubbe grænserne for samarbejde yderligere.
Du har selvfølgelig ret i, at vi får pr for vores bog, når vi udtaler os, men jeg synes også at det her er en principiel og vigtig diskussion.
Citat:
"Peter Helles Eriksen mener, at der er behov for at gøre op med en ego-kultur blandt fotografer, hvor man arbejder som den enlige cowboy, der "drager ud på prærien" for at ordne opgaven alene".
Er der noget jeg er gået glip af hernede i de varme lande? Nu har vi fået at vide i årevis, som Lars Lindskov så rigtigt påpeger, at dansk fotografi er nået så langt pga. det samarbejde der i mellem fotograferne i Danmark. Den "vi kender hinanden og hjælper hinanden-kulter" som jeg er vokset op med. Og så skal vi høre fra en lidt yngre mand, at vi er enlige cowboys! Det her lugter sgu mere af noget pr-arbejde for bogen.
Hej Mogens Laier.
Det er netop min mening med dette indlæg, at sætte fokus på udviklingen, så vi kan få ændret reglerne. Og det er jo fantastisk, at Lars Lindskov tror "at det her er lavet om til næste år". Hvis jeg havde kendt reglerne til bunds, inden vi skulle sende ind, havde jeg helt klart 'lettet røven' lidt tidligere, men jeg blev først opmærksom på problematikken i begyndelsen af 2016.
Jeg har aldrig hørt om Peter Helles Eriksen før, jeg syntes da også man skulle ha mulighed for fælles projekter, men det kræver jo at fotografen får lettet røven og kom frem med ideen. ÅP har været lavet om masser af gange fordi udviklingen blev anderledes.