Fotograf uddannet på DMJX vinder pris ved World Press Photo

Den egyptiske fotograf Heba Khamis, der gik på DMJX i 2016, vinder i kategorien ”aktuelle temaer” ved World Press Photo. Støtten til udenlandske studerende som Heba Khamis er netop blevet afskaffet ved den seneste finanslov
  • Foto: Søren Pagter
    Med prisen til Heba Khamis er det første gang, en af de udenlandske studerende på et DMJX-stipendie vinder en pris ved World Press Photo.
13.04.2018 · 09:04

En billedserie af unge piger i Cameroun taget af en kvindelig egyptisk fotograf uddannet i Aarhus vandt i aftes en af førstepriserne ved World Press Photo. I dag kan billederne ses i nyhedsmedier overalt i verden.

Heba Khamis’ billedserie ’Banned beauty’ handler om unge piger i Cameroun, der bogstaveligt får strøget deres bryster, så brysterne vokser langsommere. Der bliver typisk brugt hårde eller opvarmede genstande til strygning af brysterne. Behandlingen skulle angiveligt sikre, at pigerne bliver kønsmodne senere og dermed mindre udsatte for voldtægt og seksuelle tilnærmelser.

Fotoserien er Heba Khamis’ afgangsprojekt fra DMJX i 2016.

Respektfulde reportager

Leder af fotouddannelsen Søren Pagter beskriver Heba Khamis som umådeligt empatisk.

”Hun er god til at komme ind på livet af folk og få dem til at slappe af i sit nærvær.”

Og så har hun etikken i orden.

”Den her fotoserie fra Cameroun viser, at hun er god til at behandle folk respektfuldt, når hun laver reportager om kontroversielle emner,” siger han.

Pris til Nikolai Linares

Den samlede vinder af World Press Photo blev Ronaldo Schmidt fra Venezuela for et foto af en demonstrant i flammer under en protestdemonstration i Venezuelas hovedstad, Caracas.

Den danske freelancefotograf Nikolai Linares endte på en tredjeplads i sportskategorien for sin fotoserie om unge tyrefægtere, som gav ham prisen for Bedste Sportsreportage ved Årets Pressefoto.

Stipendier afskaffet

Med prisen til Heba Khamis er det første gang, en kvindelig fotograf fra Egypten vinder ved World Press Photo. Og første gang, en af de udenlandske studerende på et DMJX-stipendie vinder en af priserne.

DMJX har typisk haft tre-fire udenlandske fotostuderende på hvert semester de seneste år. Det har typisk været studerende fra tredjeverdenslande, som har fået deres uddannelse og ophold betalt med stipendier på cirka 75.000 kroner hvert halve år. Støtten har dækket udgifterne til at gå på DMJX, leveomkostninger og den studerendes rejse til og fra Danmark.

Egyptere har ikke råd

Men i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2018 blev støtten til stipendie-ordningen lukket.

Det mødte dengang kritik fra Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen på DMJX.

”Hvis det her falder fra, vil vi ende med at have en international linje, der i hovedparten handler om udveksling med Vesten. De eneste, der vil have råd til at komme, er rige overklassestuderende. Det bliver ikke talentet, der bestemmer, hvem der kommer, og det vil være så ødelæggende for det internationale studiemiljø, vi har skabt,” sagde Søren Pagter dengang.

DMJX har netop optaget to fotografer fra Egypten, men Søren Pagter tror ikke, de har råd til at begynde på uddannelsen nu, hvor stipendierne bortfalder.

”Med den økonomiske situation, der er i Egypten, har de unge fotografer i landet ikke en jordisk chance for at skaffe pengene. Så jeg tror ikke, de kommer. De har ikke råd,” siger han.

DMJX søger fondsmidler

DMJX har blandt andet haft studerende fra Indien, Bangladesh og Egypten.

”Hidtil er det kun sket en enkelt gang, at en studerende har haft penge til at betale selv,” siger Søren Pagter.

Søren Pagter vil i den kommende tid forsøge at finde fondsmidler, der kan finansiere stipendierne.

Journalisten forsøger at få et interview med Heba Khamis

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Studentermedarbejder til digital markedsføring

Statens Museum for Kunst
Ansøgningsfrist: 09.12

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Kommunikationskonsulent

Aalborg Kommune
Ansøgningsfrist: 09.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

I FORM søger journalist fuld af ideer

Bonnier Publications A/S
Ansøgningsfrist: 09.12

Web-ansvarlig

Amnesty International Danmark
Ansøgningsfrist: 09.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12