Fotograf-formand: Paprør-fotos var i strid med reglerne

Pressefotografforbundet fastholder efter møde i går, at omstridte paprør-fotos ikke lever op til reglerne for Årets Pressefoto. Formand Lars Lindskov erkender, at man burde have bedt om råfiler, men tror ikke, det ville have gjort en forskel, siger han til Journalisten.dk.

Pressefotografforbundet fastholder efter møde i går, at omstridte paprør-fotos ikke lever op til reglerne for Årets Pressefoto. Formand Lars Lindskov erkender, at man burde have bedt om råfiler, men tror ikke, det ville have gjort en forskel, siger han til Journalisten.dk.

Pressefotografforbundet fastholder at Thomas Nielsens billedserie ikke lever op til reglerne for Årets Pressefoto. Det er selvom, at han opnåede effekten på sine billeder ved at bruge et paprør til at fokusere sin blitz og ikke Photoshop.

Efter udelukkelsen af billederne har Thomas Nielsen i protest sat det paprør, han brugte til billedserien, til salg på eBay. Det har medført en livlig debat i fotografkredse.

Du kan læse mere om sagen her

Debatten har blandt andet gået på, om Pressefotografforbundet kan tillade sig at udelukke billeder, før de viser dem til juryen i konkurrencen, og om forbundet burde have spurgt efter råfilerne, så de kunne se, hvor meget Photoshop, der var brugt.

Formand Lars Lindskov fortæller nu til journalisten.dk, at det ikke gør nogen forskel, om udvalget udelukkede billederne på en fejlagtig antagelse af overdreven Photoshop-brug eller på baggrund af lyssætningen.

»Der var begge holdninger i udvalget. Slutresultatet var, at folk ikke synes, det gav et objektivt billede af det, der foregik foran kameraet i eksponeringsøjeblikket,« siger Lars Lindskov.

Når nu der var begge holdninger, var det så ikke muligt, at man havde fået et andet resultat, hvis dem, der troede at der var tale om Photoshop, havde bedt om at få set råfilerne?

»Det er muligt, at det ville have haft en andet resultat, og at spørge efter råfilerne er en mulighed, vi har. Det kunne man i bagklogskabens klare lys sige, at det burde vi nok have gjort.«

Er det en indirekte undskyldning til Thomas Nielsen?

»Nej, for jeg tror ikke, det ville have forandret noget. Men for at komme fotograferne i møde, så tror jeg, vi skal gøre det mere, end vi har gjort tidligere. Vi skal altid komme vores medlemmer i møde.«

I debatten er der også stemmer, der har sagt, at uanset om effekten er fremkommet med flash eller Photoshop, så kan det ikke retfærdiggøre en diskvalifikation.

»Det er en smagssag, kan man sige. Vi kommer aldrig til at få en endelig facitliste. Der vil blive opstillet nogle rammer, og de vil altid blive udfordret, og det skal de også. Jeg synes det er fedt at Thomas har stillet sig frem og taget debatten. I min verden er den egentlige grund til, at vi laver Årets pressefoto at få en debat om fagets indhold.«

Men hvis det er en »smagssag«, som du siger, er det så ikke også noget man bør overlade til juryen, som er hentet ind for at være smagsdommere, og ikke selv som fotografforbund gå ind og udelukke sine medlemmer?

»Hvis vi føler, at det er noget, der slet ikke er inde for rammerne, så skal dommerne slet ikke have det at se. Det er også en af de ting, vi løbende skal have evalueret frem til næste gang.«

I fortolker altså reglerne til Årets Pressefoto sådan, at man også kan blive diskvalificeret ved at bruge en bestemt form for lys? Det er altså ikke kun billedbehandling i Photoshop, det handler om?

»I yderste konsekvens, ja«

Kan du komme nærmere ind på, hvor grænsen går for det? Sådan som jeg har forstået det, er det i ganske naturligt, at nogle fotografer i modsætning til Thomas Nielsens billeder bruger ekstra flash.

»Ja det er rigtigt. Men det ville ikke nødvendigvis diskvalificere, fordi man ikke kan lave en facitliste. Man kan sige, at noget er for meget, hvis det ikke gengiver det, der foregår. Men man skal også kunne udnytte teknologien professionelt.«

Men hvad er forskellen eksempelvis på at fokusere sin flash med et paprør, som Thomas Nielsen har gjort for at opnå en effekt – også lave ekstra belysning for at få en anden effekt?

»Paprøret er så specielt, at det ikke gengiver motivet på en objektiv måde. Det er selvom pressefotografiet altid er en fotograf, der viser et lille udsnit af virkeligheden. Derfor er det en svær balancegang.«

Du siger, at paprøret bliver så specielt, at det ikke gengiver motivet på en objektiv måde, selvom pressefotografiet altid er subjektivt?

»Ja, det er indviklet, men sådan er det. Fotografen vælger altid et udsnit af virkeligheden,« siger Lars Lindskov til journalisten.dk

14 Kommentarer

Kai Schmalbruch
3. FEBRUAR 2012
Re: Fotograf-formand: Paprør-fotos var i strid med reglerne
En oplagt kandidat til Årets Pressefoto må være Google Street View.
morten bruun
1. FEBRUAR 2012
Re: Fotograf-formand: Paprør-fotos var i strid med reglerne

For nylig var der blandt journalister - i hvert fald nogle journalister - en voldsom debat om, hvorfor Cavling-komiteen ikke nominerede Poul Pilgaards artikler om hjerneforskeren Penkowa til Cavlingprisen 2011. Debatten udmærkede sig ved, at komiteens formand afviste at forklare/forsvare komiteens beslutning. Han ville kun forholde sig til de fem forslag, som dommerne havde valgt at nominere. Og så døde debatten.

Nu er pressefotograferne havnet i næsten samme situation. En fotograf er blevet afvist i konkurrencen om Årets Pressefoto, hvilket har affødt en tilsvarende debat. Folk, der kender til mine fotografiske evner og indsigt, vil vide, at jeg ikke kan forholde mig til den faglige del af den diskussion. Til gengæld synes jeg, at det tjener fotografernes formand (og fotograferne) til ære, at han gider at tage diskussionen. Og gøre debatten levende.

Skrevet på blænde 8 - i modlys...

Kh/

Morten

Flemming Hansen
1. FEBRUAR 2012
Re: Fotograf-formand: Paprør-fotos var i strid med reglerne

Hvert år op til PFs generalforsamling, er der kræfter der argumenterer for at ÅP skal nedlægges, fordi det er en ligegyldig konkurrence, som en fagforening ikke skal bruge tid på.  Men følger man med i denne tråd, lyder det nærmest som om, at PF  bestyrelsens  håndtering af årets indsendte billeder, er ved at ødelægge fagets fremtid.  Til begge diskussioner vil jeg sige: så la' da vær. Det er trods alt "kun" en fotokonkurrence, som den til enhver tid siddende bestyrelse arrangerer, opstiller deltagernetingelser for og sikrer at disse betingelser overholdes.

Reglerne og fortolkningen af dem vil selvfølgelig altid være til diskussion og sådan skal det være. Men jeg synes at debatten mangler lidt variation. Jeg mener at man uanset brug af forskelligt udstyr, købt eller hjemmelavet, kan lave billeder der både giver og ikke giver en troværdig gengivelse af det der skete foran kameraet. Hvis det skal være en grænse for hvormeget det er tilladt at ændre på det, og det synes jeg der skal, skal grænsen sættes et sted. En af debattørerne skriver at det er i efterbehandlingen, at man ikke må lukke 2/3 af et billede ned. Men er der for beskueren forskel på opfattelsen af billedets troværdighed, hvadenten det er lukket ned i optagelsen eller i efterbehandlingen. De almindelige beskuere/læsere kender jo ikke forskel på paprør og hånden i Photoshop  og det er vel dem vi primært fotograferer for og dem der fortsat skal synes at vores arbejde er troværdigt.

Jacob Schou Nielsen
1. FEBRUAR 2012
Re: Fotograf-formand: Paprør-fotos var i strid med reglerne

Fascisme, censur eller bare tøse-fornærmet over fotografiets udvikling. Jeg ved ikke helt, hvad der egentlig er udstillingsudvalgets grundlag for at udelukke Thomas Nielsens serie. Jeg kan kun konstatere, at de har lavet en brøler af dimensioner, fordi de troede lysets form var lavet i Photoshop. Og i stedet for at lægge sig fladt ned og sige: "Undskyld, det var en fejl. Det kommer ikke til at ske igen" påstår de hårdnakket at de stadig har ret. Hvis det er så åbentlyst forkert det Thomas har lavet, vil dommerne helt sikkert ikke have givet billederne en pris. Hvorfor skal udstillingsudvalget blande sig? Forstyrrer det dommernes øjne at se billeder med så meget flash, så de ikke kan vurdere de andre billeder? 

I mine øjne er det censur, at fjerne en serie uden at have beviser for at Thomas har brudt nogen regler. Og der er det ikke nok at sige, at det er en smagssag eller vurderingssag. I så fald er det ikke udstillingsudvalgets opgave at dømme Thomas' billeder ude, men istedet dommernes, der sidder for netop at smagsdømme billederne. Og om alle omstændigheder må tvivlen komme Thomas til gode. Specielt når udstillingsudvalget ikke gør sig den ulejlighed at indhente de beviser, der bekræfter deres beskyldninger.

Udstillingsudvalget beskylder dermed også Thomas for at være utroværdig og manipulerende. Jeg synes det er imponerende, at Thomas er så overbærende efter sådan beskyldninger. Det kunne være interessant at høre, hvori det utroværdige ligger. Foregik det ikke sådan som billederne viser. Har Thomas ændret på virkeligheden? Havde narkomanerne det ikke slemt nok eller havde de det i følge billederne for hårdt. Hvori ligger det utroværdige helt konkret? Vi kan trods alt ikke fotografere uden lys! 

Denne sag betyder jo, at der må komme nye retningslinier, og undervisning til Journalisthøsjkolens uddannelse af fremtidige elever, i hvordan og ikke mindst hvordan man ikke fotograferer med flash. Vi har jo nu fået fastslået, at man ikke må putte hjemmelavede ting på ens blitz. Men hvad med alle de alverdens ting man kan købe og sætte på sin blitz og derefter gaffa-tape fast for at få et anderledes lys? Det giver sig selv, at det må man heller ikke. Må man godt tage blitzen af kameraet og fotografere med blitzen i hånden, for der kan man jo komme ud i en såkaldt "smagssag", og zoome blitzen er jo helt klart udelukket. Samtidig forstår jeg formandens svar som om, at der også må være grænser for, hvor mange blænder man må lukke baggrunden ned med når man bruger blitz, eller hvor meget man over/under belyser med sin blitz. Det må være konsekvensen af det formanden siger.  

Ved at udelukke Thomas Nielsens billeder fra Årets Pressfoto ændrer man ikke på hvordan fotografiet udvikler sig, man udelukker kun Årets Pressefoto. For udstillingsudvalgets beslutning er så himmelråbende forkert at ingen fotografer retter sig ind. I stedet lader de være med at sende billeder ind næste gang man skal fejre fotografiet. 

Mvh

Jacob Nielsen 

Kåre viemose
1. FEBRUAR 2012
Re: Fotograf-formand: Paprør-fotos var i strid med reglerne
Hvor er det dog en firkantet holdning at have at billeder ikke må være runde! Og hvem søren er det som har bildt nogen ind, at billeder kan være objektive og at det oven i købet samtidig er ok, via photoshop at manipulere verden om til sort hvid! Et billede af en pibe er stadig ikke en pibe! Det afgørende må vel være den enkeltes fotografs udsagn i forhold til virkeligheden; altså hvad den enkelte med sit billedsprog postulere er i overenstemmelse med virkeligheden og det gode! Billedet er heldigvis mangfoldigt; uendeligt mange måder at formidle en historie på, men der er og bør vel kun være et ideal at tilstræbe i pressefotografiet: nemlig at tilstræbe at fortælle den gode, sande og vigtige historie! Om dette gøres med et paprør er i bund og grund fløjten irellevant men kan selvfølgelig altid diskuteres om det er en specilt god teknik at bruge hvilket jeg personligt ikke synes! Men at et dommerpanel kan diskvalisere "paprørs-teknikken" (og iøvrigt samtidig godtage langt værre photoshop-manipulationer som feks sort hvide fotografier) vidner om en alt for hastig og overfladisk beslutning taget uden tanke om, hvad et pressefotografi i bund og grund er! Virkelig trist og uforståligt men trods alt imponerende, at dansk pressefotografi som iøvrigt og trods alt er i verdensklasse, gang på gang, år efter år, acceptere så lave præmisser!

Flere