Hård Flash

Fotograf: ”Den måde at fotografere på er noget selvoptaget pis”

Intet splitter fotografer så meget som billeder taget med direkte blitz. Nogle mener, at det er grimt, billigt og en hån mod håndværket. Andre ser det som et tiltrængt brud med nedarvede konventioner

Umiddelbart handler det om noget så simpelt som lys. Men så alligevel ikke. Det handler også om faglig stolthed, traditioner, og hvad der kendetegner et vellykket fotografi.

Det er derfor, vandene deler sig, når fotografer vælger at tage billeder ved hjælp af hård flash, der oplyser motivet direkte med et skarpt, kunstigt lys.

På den ene side synes nogle fotografer, at direkte flash giver håbløse, amatøragtige fotos, der underminerer fagets faglighed.

På den anden side mener fortalerne for direkte flash, at det hårde lys giver billederne et råt og moderne udtryk.

En af de mest ihærdige kritikere af hård flash er den 70-årige fotograf Per Daugaard.

”Den måde at fotografere på irriterer mig, og jeg synes, det er noget selvoptaget pis. Det må du meget gerne citere mig for,” siger Per Daugaard.

Han er en af de fotografer, der jævnligt skriver til fagbladet Journalisten og i skarpe vendinger kritiserer, at Journalisten igen har bragt et billede, hvor fotografen har brugt direkte flash med det resultat, at fotografiet – efter hans opfattelse – blev overeksponeret.

Den måde at fotografere på irriterer mig, og jeg synes, det er noget selvoptaget pis.
Per Daugaard, pressefotograf

Per Daugaard var i mange år pressefotograf på Aktuelt. Han blev i 1983 kåret til Årets Pressefotograf, og hans frygt er nu, at hård flash kan skade fagets anseelse.

”Brugen af hård flash trækker fotografiet ned på et niveau, hvor det ikke hører hjemme. Det er noget, jeg tit taler med mine jævnaldrende fotokolleger om,” siger han.

Billeder med hård flash optræder jævnligt i magasiner som Euroman og Ud&Se, men også i Per Daugaards eget fagblad, Journalisten – og det er et problem, mener han.

”Jeg synes, at fagbladet Journalisten har et særligt ansvar for at løfte fotografiet op på det stade, det fortjener. Det må være en af Journalistens fremmeste opgaver,” siger han.

Kim Agersten var i mange år pressefotograf på Politiken, og han tilslutter sig kritikken af direkte flash.

”Hvorfor gå fire år på skole for at blive fotograf, hvis det er sådan, man gerne vil fotografere? Det ser ud ad helvede til,” siger Kim Agersten.

Kim Agersten synes, at billeder taget med hård flash ser billige ud, og han kan slet ikke forstå, at mange af de unge fotografer bruger det.

”Når man sender en rigtig fotograf ud på opgave, forventer jeg – at der er lækkert lys, og at man ikke bare stiller en person op ad en bogreol og tager et billede med direkte flash,” siger han.

Det værste er, at den intime stemning, man kan skabe i et portrætfotografi med den rette belysning, er væk, mener Kim Agersten.

”Det ligner ofte et gammeldags forbryderfoto. Der mangler bare stregerne på væggen, hvor man ser, hvor høje de er. Hvis jeg tog sådan et billede, ville jeg blive sur på mig selv.”

Og det er ifølge Kim Agersten særligt slemt, at Journalisten nogle gange bringer den slags billeder.

”Netop Journalisten skal stå for det fineste af det fine inden for feinschmeckerfoto, hvor man kan se, at fotografen har gjort sig umage,” siger Kim Agersten.

For pressefotograf Søren Schnoor er der mange problemer forbundet med brugen af hård flash. For eksempel bliver billederne flade og endimensionelle.

”Der er derfor, vi i den ældre generation altid har prøvet at undgå direkte flash. Men de unge fotografer mener åbenbart, at det er okay,” siger Søren Schnoor.

Han synes, det er spændende med nye strømninger i fotografiet, men det er bare en lidt for let løsning at belyse motiverne direkte med en blitz.

”’Fotografi’ betyder jo at tegne med lys. Hvis du kun bruger én spot, så bliver tegningen meget endimensionel,” siger Søren Schnoor.

Uflatterende

Også i Journalistens læserundersøgelser er der kritik af den fotografiske linje.

I en kommentar i den seneste læserundersøgelse står der, at Journalistens forsøg på at afsøge nye sider af fotografiet af og til ender med ”overflashede billeder, der bare er uflatterende”.

En anden læser skriver ligeud: ”Jeg er træt af at se opstillede billeder med direkte flash.”

Per Daugaard peger for eksempel på en reportage fra 2022, hvor fotograf Thomas Nielsen fulgte DR’s Christine Cordsen på Christiansborgs gange under valgkampen.

I kommentarfeltet under artiklen på journalisten.dk roste fotojournalist Kasper Heden Andersen fra Aarhus faktisk, at der var brugt direkte flash på samtlige billeder i serien.

Det var ”rimelig skønt”, syntes han.

Per Daugaard skrev derimod i samme kommentarfelt:

”Direkte blitz i en hel reportage? Ikke kønt.”

Fotograf Thomas Nielsen, der lavede reportagen med Christine Cordsen, siger, at han brugte blitz helt bevidst. Blitz er nemlig en stor hjælp, når han laver reportage.

”Jeg bruger ikke blitz for at få en blitz-effekt, men fordi jeg bliver i stand til at arbejde hurtigt og ikke er så afhængig af lyset i rummet. Det gør, at jeg kan arbejde mere autentisk og observerende, fordi jeg ikke behøver vente på, at personen selv bevæger sig hen, hvor lyset er bedst,” siger Thomas Nielsen.

Thomas Nielsen kan egentlig godt forstå, at nogen synes, at det nogle gange er mindre kønt at se på.

”Når jeg fotograferer med blitz, introducerer jeg mange elementer i billedet, som gør det uperfekt, og det kan irritere folk, men jeg har ikke noget imod at bruge et billedsprog, der udfordrer vores opfattelse af, hvad der er smukt,” siger Thomas Nielsen.

Han leverer blandt andet billeder til Journalisten, Børsen og Ud&Se, og her er man glad for hans fotostil.

Når hans billeder kritiseres af kolleger for at se amatøragtige ud, har Thomas Nielsen et andet syn på, hvad der er forskellen på en amatør og en professionel. Mange amatører kan sagtens tage teknisk flotte fotos, forklarer han, men billederne er typisk blot en efterligning af et billede, man har set før.

Som professionel fotograf arbejder jeg med at skabe noget, der bryder grænser og udfordrer de gængse konventioner.
Thomas Nielsen, fotojournalist

”Som professionel fotograf arbejder jeg med at skabe noget, der bryder grænser og udfordrer de gængse konventioner,” siger han og henviser til den tjekkisk-brasilianske filosof og journalist Vilém Flusser, der har gjort et stort indtryk på ham.

”Vilém Flussers pointe er, at man som professionel fotograf skal træde ind i rollen som aktiv fortæller og arbejde imod ”systemet” ved at sætte spørgsmålstegn ved den konventionelle måde at fotografere på,” siger Thomas Nielsen.

Om reportagen med Christine Cordsen siger han, at hun er mest kendt fra headshots på tv.

”Da jeg møder hende på Christiansborg, kan jeg se, hvor levende og afslappet hun er sammen med de andre mediefolk, og der er blitzen god til at indfange alt det liv, der er omkring hende,” siger han.

Det må være fagbladet Journalistens opgave at løfte kvaliteten af fotografiet, mener fotograf Per Daugaard, der kritiserer billederne i en reportage med Stig Kirk Ørskov fra 2020. Foto: Martin Bubandt

Klart og progressivt

Et andet eksempel fra Journalistens spalter, der møder kritik, er Martin Bubandts brug af hård flash i en portrætartikel om den administrerende direktør i JP/Politikens Hus, Stig Ørskov.

”På billedet ser du ham gå halvt ud ad en dør, fotograferet bagfra. Man kan overhovedet ikke se, hvad det forestiller,” siger Per Daugaard.

Martin Bubandt fortæller, at når han valgte at fotografere Stig Kirk Ørskov med flash, var det både et metodisk og kunstnerisk valg.

”Det er en klar visuel beslutning at skyde flashen lige på. Det kan noget andet end naturligt lys, fordi billedet fremstår mere klart og progressivt,” siger Martin Bubandt.

I sine fotoserier skifter han ofte mellem naturligt lys og hård flash for at skabe en afveksling i udtrykket.

Han siger, at direkte flash giver et lys, hvor du kan se hver en detalje i portrættet.

”Men det kan også bruges elegant, som man for eksempel ser det i Euroman eller Journalisten,” siger Martin Bubandt.

For Martin Bubandt er det vigtigste succeskriterium, at han selv og kunden kan lide billederne.

”Jeg tror, kunderne ved, hvad de får hos mig. Hvad andre fotografer synes, betyder ikke så meget,” siger han.

Han synes, at Per Daugaard burde koncentrere sig mere om sit eget fotografi end om, hvad han synes er pænt eller grimt.

”Tænk, hvor meget energi Per har brugt på at brokke sig. Den tid, kærlighed og energi kunne jo bruges på at skabe det, han selv brænder for. Det ville fotografiet sikkert være bedre tjent med,” siger Martin Bubandt.

Koldt og autentisk

Leder af fotojournalistuddannelsen på DMJX Søren Pagter siger, at direkte flash i virkeligheden er en gammel teknik, som i mange år var fotografers eneste kunstige lyskilde. For nogle år siden genopstod teknikken i kunst- og modefotografiet og vandrede over i fotojournalistikken.

”Det er sjovt, at et kendt greb kan medføre så stor diskussion. Det er jo ikke noget, der lige er opfundet og er blevet moderne,” siger han.

Men er billederne også grimme og amatøragtige?

”Billederne ser i hvert fald mere autentiske og snapshot­agtige ud, og de giver en følelse af, at man kommer tættere på. Andre måder at fotografere på kan se flottere ud, men det kan også virke mere distancerende,” siger han.

Noget af det, som direkte flash sjældent kan, er at skabe en intim eller varm stemning.

”Det virker mere udstillende og mere koldt, og det er nok det, den ældre garde bliver provokeret af – den iboende stemning i billedet er der ikke,” siger han.

Han giver ikke kritikerne ret i, at direkte flash er en nem løsning. Det stiller nemlig store krav til billedets komposition.

”Alt får jo pludselig – lige stor – værdi, så du skal i endnu højere grad være opmærksom på for eksempel farverne i dit motiv,” siger Søren Pagter.

Han forventer ikke, at brugen af hård flash er toppet. Faktisk er flash blevet en mere integreret del af undervisningen på DMJX, fordi det er en del af den pakke, uddannede fotojournalister skal have.

Københavnerflash

På Medieskolerne i Viborg underviser Ragne Sigmond i lyssætning, og hun møder en del elever, som er begejstrede for direkte flash. Til dem plejer hun at sige, at de også skal lære at beherske andre måder at arbejde med lys.

”Hvis du ikke kan andet lysmæssigt, får du problemer. Direkte flash trender lige nu, men på et tidspunkt vil det dø ud og blive erstattet af en ny trend i belysning,” siger hun.

Her i Jylland kaldes det en ”københavnerflash”, fordi det er en trend især i storbyen.
Ragne Sigmond, underviser i fotografi på Medieskolerne i Viborg

Ragne Sigmond er ikke selv afklaret med sin holdning til direkte flash. Er hun for eller imod?

”Jeg kæmper selv lidt med det. Nogle gange tænker jeg, at det simpelthen er for nemt,” siger hun.

Men teknikken kan helt klart bruges i nogle sammenhænge, for eksempel i modefotografi, hvor man ønsker et råt og uperfekt look.

Når Ragne Sigmond ser, hvor i landet hård flash bliver brugt mest, peger pilen mod hovedstaden.

”Her i Jylland kaldes det en ”københavnerflash”, fordi det er en trend især i storbyen, hvor kunderne måske i højere grad efterspørger det utraditionelle. Det er inde i tiden, at man gerne vil prøve noget andet end den klassiske belysning, og så gør man det modsatte,” siger Ragne Sigmond.

3 Kommentarer

Bjarke Ørsted Nielsen
7. NOVEMBER 2023
Uh ha, tør slet ikke tænke på Ai debatten, der jo helt sikkert, bliver næste tema i Journalisten.......
Lasse Lundberg Andreasen
7. NOVEMBER 2023
Det er skønt at se Journalisten tage emnet op og i det hele taget rette mere fokus på fotografiet som en væsentlig del af historiefortællingen i medierne. Præmissen for historien er bare lidt skæv, synes jeg: Altså, at noget fotografi er pænere og dermed bedre end andet.

Det tekniske greb i at bruge den direkte flash er bestemt ikke en ny tendens. De seneste mange år har magasin-reportager og portrætter været, i min optik, domineret af det hårde lys' æstetik. Den type fotografi bliver retningsgivende for mange fotografers arbejde, så jeg tror, mange tager flash-filosofien til sig pga. "sådan skal billederne se ud nu"-mentaliteten.

Men det vil da være super, hvis vi også kan komme videre end den hårde flash som det dominerende lys-valg. Det kræver nok bare, at nogle redaktører efterspørger fotografi, som ikke kun bruger det greb.
Kasper Thorup Løftgaard
7. NOVEMBER 2023
Nogle gamle fotografer synes, det er helt vildt træls, at de unge fotografer ikke fotograferer på præcis samme måde, som de gjorde i 80'erne.

Verden er af lave. Fotografiet er dødt. Danmark til Ejderen! Og mere rytteri!

Læs også

<span class=Stig Ørskov: ”Tog jeg et vejtræ i morgen, skulle de nok finde en ny”">

Stig Ørskov: ”Tog jeg et vejtræ i morgen, skulle de nok finde en ny”

29. JUNI 2020
”Man venter og venter og venter – og så lige pludselig får man megatravlt”
Valgkamp

”Man venter og venter og venter – og så lige pludselig får man megatravlt”

06. OKTOBER 2022