search

Fotograf bag Pia-foto: Dårlig stil

Fotografen bag et misbrugt billede af Pia Kjærsgaard i 3F-kampagne vil ikke kræve erstatning. Men det vil Dansk Folkeparti. Fotos bliver alt for tit misbrugt, mener formanden for DJ:Fotograferne. (opdateret 13:23).

Fotografen bag et misbrugt billede af Pia Kjærsgaard i 3F-kampagne vil ikke kræve erstatning. Men det vil Dansk Folkeparti. Fotos bliver alt for tit misbrugt, mener formanden for DJ:Fotograferne. (opdateret 13:23).

»De har hverken ringet, mailet eller skrevet til mig for at få samtykke til at bruge billedet. Det synes jeg er dårlig stil.«

Sådan siger Tim Bjørn, fotografen, der har taget billedet af Pia Kjærsgaard, som fagforbundet 3F ifølge Dansk Folkeparti har brugt til en valgannonce uden at bede om lov. Billedet stammer tilbage fra september 2004, hvor Dansk Folkeparti kørte "Frisk Pust"-kampagnen.

I annoncen "Løftebrud" fra 3F, som er blevet trykt i blandt andet Ekstra Bladet, ser man Lars Løkke Rasmussen og Pia Kjærsgaard iført bryllupstøj og med påklistrede hoveder.

I går sagde 3Fs kommunikationschef Palle Smed til Journalisten.dk, at hvis nogle mener, at 3F bryder deres ophavsret, er de velkommen til at henvende sig.

Tim Bjørn siger at han ikke vil gøre mere ved sagen, fordi billedet er Dansk Folkepartis.

»Min betaling er typisk højere end pressefotografers, fordi det er en reklameopgave, hvor jeg aftaler buy-out med kunden, så de får lov til at bruge det i for eksempel alle medier.«

Om 3Fs brug af billedet siger han:

»Det er god opdragelse at spørge om lov, før man låner. Men det er op til folks egen samvittighed«.

I dag skal fotografer altid krediteres for billeder – med mindre man har aftalt andet. Det gælder også brug af billeder i fotocollage. Kun hvis man kan sige at der er tale om et helt nyt værk, kan billeder bruges uden at betale vederlag.

Det er valgannoncerne fra Venstre og 3F dog slet ikke nærheden af, siger Peter Thornvig, formand for DJ:Fotograferne.

Han siger, at det mest er i produktionsprocessen at man glemmer at cleare rettighederne, når man klipper og klistrer.

»Selv om man kan finde masser af fotos på nettet, er der tit rettigheder forbundet med billederne, og dem clearer man ikke.«

Han mener, at det enten kan være udtryk for uvidenhed.

»Og så bliver fotograferne snydt.«

Men det kan også være bevidst.

»Man kan ikke udelukke, at nogle her under valget tænker, at alle kneb gælder – og så beder vi om tilgivelse bagefter. Man vurderer, at risikoen er lille, og så blæser man på reglerne,« siger Peter Thornvig.

Han peger på, at der også kan være begrænsninger for brug af såkaldte royalty free billeder. Derfor skal man aldrig bruge billeder uden at man er sikker på at rettighederne er på plads.

»Når man krænker ophavsretten på den her måde, snyder man ikke kun fotografen for nogle penge. Man risikerer også, at de mennesker, der er på billederne, bliver krænket, fordi de optræder i en sammenhæng, de ikke har givet tilladelse til.«

Peter Thornvig siger, at hvis man laver fotocollager og forgæves har søgt efter ophavsmanden til et fotografi, kan man indgå en aftalelicens med CopyDan Billedkunst, hvor man betaler for billedet og slipper for straf, hvis fotografen siden melder sig.

»Det er en smart ordning for alle parter – men man skal have gjort meget for at finde fotografen for at kunne lave en aftalelicens.«

Det er anden gang i valgkampen, at billeder bliver brugt uden fotografens tilladelse. Det første eksempel var, da Venstre lavede en annonce med billeder af Villy Søvndal og Helle Thorning Schmidt uden fotograf Lars Svankjærs tilladelse. Den kampagne trak Venstre tilbage fter kritik.

I Danske folkepartis presseafdeling siger journalist Helene MacCormac, at parti vil henvende sig til 3F med krav om erstatning for fotografiet efter valget.
»Billedet er vores, og de skal betale for det de har gjort,« siger hun.

(Opdateret med kommentar af Helene MacCormac klokken 13:23)

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen