search

Fotoformand: Freelancefotografer holder priserne

De skrivende freelancere bliver underbetalt af aviserne, men fotograferne har i årevis været gode til at få en ordentlig hyre, mener pressefotografernes formand Lars Lindskov. »Historisk set har vi haft et godt sammenhold,« siger han.

De skrivende freelancere bliver underbetalt af aviserne, men fotograferne har i årevis været gode til at få en ordentlig hyre, mener pressefotografernes formand Lars Lindskov. »Historisk set har vi haft et godt sammenhold,« siger han.

PolitikensWeekendavisens, Kristeligt Dagblads og Berlingskes honorarer til freelancere har været i vælten på Journalisten.dk de seneste dage. Lønningerne er blevet kritiseret for at være alt for lave.

Senest skriver DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård på sin blog, at det er »…forstemmende, at honoreringen skraber den bund, der får dygtige selvbeskæftigede til i skarpe vendinger at konstatere, at det næppe er umagen værd at levere stof til eksempelvis en række dagblade.« 

Berlingskes tillidsmand Frederik M. Juel har også efterlyst en freelancesag, der kan afprøve overenskomstsparagrafferne med hensyn til aflønning i lighed med en sammenlignelig fastansat. 

Men for freelancefotograferne tegner der sig et lidt andet billede.

De har i vid udstrækning klaret paragrafferne selv, og det er i højere grad lykkedes dem at opretholde en standardhyre. Fotografer er bedre til at sige fra, mener Lars Lindskov, formand for Pressefotografforbundet (PF) og medlem af DJ's forretningsudvalg.

»PF har altid været stærke og ment, at ingen skal blande sig, fordi vi har bedst forstand på det. Og vi har været gode til at tage kampen selv,« siger Lars Lindskov til Journalisten.dk.

»Det gælder om at dele erfaringer, spørge hinanden til råds, for eksempel mund til mund, og sige fra over for dårlige lønninger.«

Men det vigtigste er måske, at fotograferne ikke har vaklet i geledderne:

»Historisk set har vi haft et godt sammenhold i flere årtier,« forklarer Lars Lindskov.

I 1980'erne brød den prisliste, PF havde forhandlet på plads med udgiverne, sammen, og PF fastsatte selv en prisliste med udgangspunkt i den gamle. Den kørte en årrække, fortæller Lars Lindskov, indtil konkurrencestyrelsen underkendte den i 90'erne.

»Derefter har det været et frit marked, og vi kan kun vejlede folk.«

Men selvom fotograferne selv har været gode til at kæmpe for at opretholde rimelige takster, er kampen for højere freelancelønninger noget, der gælder alle i forbundet.

»Vi lever i en tidsalder, hvor det generelt gælder, at man tænker på sig selv først. Men jeg håber, at det stadig vil være muligt at fastholde et rimeligt prisniveau, selvom mediebranchen er presset. Kampen skal derfor tages på tværs af freelancere, fastansatte og Dansk Journalistforbund. Der er for eksempel i dag forståelse for, at freelancere ikke skal presse lønningerne og tage arbejdet fra de fastansatte,« siger Lars Lindskov.

Han kan dog godt se, at det som nyuddannet kan det være fristende at tage imod noget, som er dårligt betalt, selvom det er med til at underminere prisniveauet.

»Og nu hvor krisen kradser, er der altid nogen, som er mere trængt end en selv. Men jeg kan kun opfordre til, at folk stadig tænker sig godt om og søger råd hos os, hinanden og i forbundet. Ellers ender vi en situation, hvor vi ikke kan leve af det,« siger han.

»Vi kan også godt mærke, at folk er blevet vant til, at nyheder er gratis. Jeg er overbevist om, at markedet for vores vedkommende kommer til at være mere præget af freelancere, end det er tilfældet nu. Nogle aviser vil sandsynligvis i højere grad lave freelanceaftaler, som dem man for eksempel ser hos Ekstra Bladet, hvor man har en dagløn og ti vagter om måneden.« 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen