Der var ingen priser til danske fotografer ved fotofestivalen Visa Pour L'image i den franske by Perpignan. Fotografer fra Polen og Afghanistan løb med de største priser
Hvert år afholdes den store festival for fotojournalistik, Visa Pour L'image. Den byder både på udstillinger og forelæsninger, ligesom der også bliver uddelt priser til fotografer, der har gjort sig særligt heldigt bemærket.
I år gik nyhedsprisen til den polske fotograf Wojciech Grzedzinski for en serie om krigen i Georgien. Fotografen opnåede en tredjeplads ved World Press Photo, hvor du kan se hele serien.
Årets feature-pris gik til den afghanske fotograf Zalmaï. Han er flygtet fra Afghanistan og tager nu billeder af andre afghanske flygtninge for at vise omkostningerne af 'krigen mod terror'.
Se resten af priserne på Pressefotografforbundets hjemmeside.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.