Foto-troværdighed

»Det vigtigste for avisens troværdighed er at have en lødig billedpolitik. Hvis en avis laver billedmanipulationer, så bør avisen også mærke billedet, så det fremgår, at det er konstrueret,« sagde Politikens designchef Søren Nyeland på FagFestivalen, da avisdesign var sat på dagsordenen.

»Det vigtigste for avisens troværdighed er at have en lødig billedpolitik. Hvis en avis laver billedmanipulationer, så bør avisen også mærke billedet, så det fremgår, at det er konstrueret,« sagde Politikens designchef Søren Nyeland på FagFestivalen, da avisdesign var sat på dagsordenen.
Søren Nyeland viste en forside på Politikens computertillæg frem, hvor to billeder af henholdsvis DRs børneikon Bamse og Thelma fra filmen ‘Thelma og Louise' er smeltet sammen til ét, så det ser ud som om, Thelma skyder Bamse – en illustration af, at hårde tv-nyheder følger lige i enden på bløde børneprogrammer. Neden under Bamse og Thelma står ‘fotocollage'.
For Berlingske Tidende er det ikke nok blot at mærke dens slags konstruerede billeder. De bliver slet ikke bragt:
»Billedmanipulationer er reklamens virkelighed og er forbudt hos os. Vi skal have reportagebilleder. Ellers mister læserne overblikket over, hvad der er fiktion og fakta,« sagde Carsten Gregersen, som er Berlingskes designchef.
Søren Nyeland mente dog, det var naivt at tro, at reportagefotografiet er en særegen virkelighedstro genre.
»Reportagefotografer manipulerer fra starten med at udvælge rammen for deres fotografi,« mente Søren Nyeland, som efterlyste en billedpolitik på tværs af alle medier – en fælles kode for mærkning af billeder, hvad man kalder genrerne og hvilke omstændigheder, billederne er taget under.
»Det er især vigtigt i forhold til alle mellemgenrerne, for eksempel modelfotos, hvor man ikke umiddelbart kan se, om motivet er virkeligt eller opstillet.«

0 Kommentarer