De danske pressefotografer er under pres. Finanskrisen har betydet nedskæringer både på fastansatte og freelancere. Men måske kan nettet redde fotojournalistikken, mener Pressefotografforbundets formand, Lars Lindskov. Spørgsmålet er, hvornår det sker.
»Fotografernes situation er mere trængt lige nu, end den har været tidligere. Der har været nedskæringer blandt fastansatte, og freelancemarkedet er presset. Jeg oplever også, at der er flere kolleger, der er nødt til at lave noget andet ved siden af, end der var for 10 år siden. Det kan være undervisning, det kan være taxakørsel – og det er ikke, fordi de synes, det er sjovt at køre taxa, det er nød,« siger Lars Lindskov til journalisten.dk.
Han mener, at krisen bliver brugt som undskyldning for at barbere fotografer ud af budgetterne.
»Finanskrisen gør, at der er meget fokus på økonomien, og det er sådan set helt fair. Men mange bruger finanskrisen til at skære ned nogle steder, hvor det måske ikke er nødvendigt. Den forståelse, der er på grund af krisen, bliver udnyttet maksimalt.«
Teknologien har også presset de professionelle fotografer.
»Det er blevet nemmere at tage billeder for fx journalister. Det er ikke det samme som at tage gode billeder, men rent teknologisk kan du hurtigt se, om billedet er skarpt. Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på kvalitet. Hvis du har et tastatur, betyder det jo heller ikke, at du er velskrivende. Der er da nogle gange, hvor jeg er glad for billedteksterne i min lokalavis. Når jeg ser nogle af de fotos, journalisterne har taget, så kan det være svært at vide, hvad der egentlig er på billedet, hvis ikke der er en billedtekst.«
Men Lars Lindskov understreger, at det ikke skal være jammer det hele. Det danske niveau for fotojournalistik er stadig højt, og der er et uforløst potentiale i netmedierne, mener han.
»Jeg tror på, at medierne vil indse, at nettet ikke kun skal være flygtigt, men også kan levere dybde. I avisen er der måske kun plads til 1-2 billeder, hvor du på nettet kan have hele billedreportagen. Nettet åbner store muligheder for fotograferne.«
Så nettet kan faktisk redde fotojournalistikken ved at gribe mange af de jobs, der skæres fra lige nu?
»Ja, det tror jeg virkelig på. Fotografer er fantastiske fortællere i billeder, og langt hen ad vejen er billedsprog internationalt. Det skal ikke oversættes. Der er nogle store muligheder for fotografer i nettet.«
Lars Lindskov tror på, at de mange planer om betalingsmodeller for netmedierne vil skubbe på den udvikling. Men fotograferne bør være mere villige til at prøve noget nyt, mener han.
»Hos journalisterne har der været en tendens til, at man bare kaster sig ud i det – tager billeder, laver video og alt muligt. Fotograferne er nok mere forsigtige, fordi de har et meget højt ambitionsniveau. De vil have høj kvalitet i det, de laver. Der tror jeg, de skal være bedre til at kaste sig ud i det nye.«
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Se det da i øjnene folkens - enhver står sig selv nærmest - sådan har det altid været. Og jeg lover; Det bliver værre og værre dag for dag ! Så rag til Jer mens tid er !
Med venjlig hilsen
Christian Askov
Lars Lindskov lever i en drømmeverden, for det vil netop være netmedierne, som vil slå de sidste søm i pressefotografernes ligkiste, og jeg tør godt komme med den spådom, at stillingsbetegnelsen pressefotograf ikke vil eksistere om 10 år.
Ledelsen og medlemmerne i pressefotografforbundet har de sidste 15 år gentaget mantraet om, at de proff. pressefotografer laver meget bedre billeder end journalisterne og amatørerne med deres mobiltelefoner, og derfor vil de i det lange løb vinde kampen om markedet for fotos i medierne, men objektivt set, så er det vist kun nogle få pressefotografer, som selv tror på det.
Vi andre kan nemlig godt se, at det allerede nået dertil, hvor en ikke ubetydelig del af dagbladenes billeder, kommer fra andre kilder end de proff. pressefotografer. På landsplan er der et meget stort antal distriktsblade og lokalaviser, som i flere år kun har bragt fotos, som de har fået gratis fra avisernes læsere. Det er simpelthen blevet normen, at hvis de lokale foreninger, sportsklubber, o.s.v. vil ha' billeder i aviserne fra deres arrangementer, stævner og kampe, så skal de selv levere billederne. I de lokale brand- og redningkorps er der også nogle reddere og brandmænd, som har et point and shot kamera i brystlommen, og de sørger for, at forsyne de lokale aviser med 112-billeder, og de bliver så belønnet med en stor kasse rødvin til jul.
Digitaliseringen har også medført, at alle de alm. mennesker, som tilfældigvis er til stede, lige netop der hvor en begivenhed sker, de kan bare hive mobiltelefonen op af lommen, og lave nogle billeder eller en video, som få minutter senere ender i indboxen på avisernes redaktioner, og disse autorer forventer ikke at få betaling for deres billeder, de er godt tilfreds med den "ære" der ligger i, at det lige netop er deres billeder, som bliver vist på avisens hjemmeside.
Her på falderebbet skal pressefotograferne huske at takke journalisterne for, at deres fag er under afvikling, for det har jo været journalisterne, der har opført sig ukollegialt, ved at de i første omgang selv begyndte at ta' fotos, for at spare udgiften til en pressefotograf, og i anden omgang ved, at de opfordrer læserne til, at levere deres knipserier til aviserne.
Men om 5-10 år, når de fleste pressefotografer efterhånden har fundet sig et nyt job i en anden branche, så kan de sidde og hygge sig med, at i næste omgang bliver det journalisterne, som kommer til at opleve massearbejdsløshed p.g.a. digitaliseringen, for om nogle få år når alle medier er blevet digitale, så vil der jo ikke være behov for langt over 100 digitale medier, som alle bringer sort set de samme og næsten enslydende nyheder, og så vil der ske en nådesløs selektion, som vil ende op med, at det højst er 20-30% af medierne som vil overleve.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen