Snapshots udveksles i et vanvittigt tempo som dokumentation for vores levede liv. Fotos fra begivenhedernes front sætter massemediernes dagsorden. Og tunge fotografiske projekter tvinger os til at tage stilling til en virkelighed, vi ikke drømte om.

Journalisten har i årets sidste nummer bedt syv fotografer indramme året 2013. Det valg kan tjene som en understregning af, at den fortælling, der ikke er forankret i fotografiets faglighed, får begrænset sin gennemslagskraft voldsomt.

Vi står over for en ny runde. I første runde af den udvikling, hvor journalistik og kommunikation på print blev suppleret med en parallelfortælling online, har medierne været tilbøjelige til at hælde ord i skabeloner og finde på en smart og fængende rubrik.

Billedet kom ofte ind til sidst. Måske var det velvalgt. Ofte var det fladt og fyldte bare fladen.
Den går ikke længere. Vores private verden og ”gratis”-medierne vælter over med flygtige amatørfotos eller plantet PR. Vi vil ikke betale for at se dem i betalingsmedierne. Vi forventer medier, der evner at forsyne ordene med et ekstra fotografisk lag, der supplerer fortællingen. Eller er hele fortællingen.

En lille omskrivning: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var Gud!”
Men i dag er det gode foto Gud. Vinderne af konkurrencen ”Salg af journalistik på web” bliver de medier, der lader fotograferne fylde mere. Både på sitet, i budgettet og i ideudviklingen.

”Hvordan fortæller vi historien?” Og: ”Hvilke ord/billeder passer til?”
Svarene på de sætninger er opskriften på mediesucces online i 2014.

Derfor er det også paradoksalt, at nogle redaktioner går den anden vej og nedprioriterer det originale billede.
Og så ikke flere ord herfra.