Forventer nye besparelser i Berlingske Media

Selv Berlingske Media allerede har været igennem flere alvorlige sparerunder de seneste år, er det næppe nok. Skal man alene nå op på den lønsomhed, Berlingske Media havde for to år siden, kræver det nye besparelser, skriver Børsen. (opdateret)

Selv Berlingske Media allerede har været igennem flere alvorlige sparerunder de seneste år, er det næppe nok. Skal man alene nå op på den lønsomhed, Berlingske Media havde for to år siden, kræver det nye besparelser, skriver Børsen. (opdateret)

Ifølge flere finanskilder, som dagbladet Børsen har talt med, kan David Montgomery godt glemme alt om de overskudsgrader på 15-17 procent, som hans britiske selskab, Mecom, satsede på, da han i efteråret 2006 betalte cirka tre mia. kroner for at få ejerskab til Danmarks ældste bladhus.

Der er nemlig kun udsigt til mikroskopiske marginaler på omkring to procent hos Berlingske Media både i år og næste år, skriver avisen.

Der er flere ting, der gør det svært at tro på voldsom bedring. Her og nu er Berlingske belastet af lavkonjunkturen, men som på de fleste andre vestlige mediemarkeder lider langt de fleste medieselskaber i Danmark også af strukturelle problemer. Det vil sige lavere annoncepriser og hård konkurrence.

Hvis Montys ønske om en overskudsgrad på 15-17 procent skal lykkes, kræver det dog en fordobling af indtjeningen i 2011 og yderligere en vækst på 50 procent i 2012. Først hvis disse ganske skrappe forudsætninger holder, vil den danske koncern være tilbage på 2007-niveau, og det sker altså tidligst i 2013.

Forventningen hos Berlingske Media er dog fortsat, at man i løbet af flere år kan vende udviklingen, skriver Børsen.

Koncernchefen Lisbeth Knudsen giver således udtryk for, at ”vi har nok nået bunden”. Hun er dog også realistisk og tilføjer, at Berlingske Media kommer til at "gå hen ad" bunden et stykke tid endnu.

0 Kommentarer