Flere år før X Factor, Vild med dans og andre af nutidens tv-shows slog igennem i Vesten, skabte Japans mest legendariske format-udvikler, Masato Ochi, præcis samme programmer. På årets Tvfestival gav han i dag sit bud på den næste bølge.

Listen over hans programsucceser virker uendelig. Det samme er hans produktivitet. Masato Ochi har blandt andet arbejdet med og skrevet til imponerende 23 tv-shows alene i løbet af en enkelt sæson! For blot at nævne et eksempel.

Gennem hele sin karriere synes han at have været forud for alle andre. Seks år før American Idol og endnu flere år før X Factor så dagens lys, havde han allerede i Japan produceret dets forbillede – Asayan – med enorm succes.

Andre af hans mange hits, som siden er blevet kopieret eller frit fortolket i Vesten, er One Million Man, 00Celeb, Pussuma og SelfProduceTV.
Et anden af hans mange berømte produktioner er Designer's Factory fra 2000, hvor unge, håbefulde designere konkurrerer i at arbejde med forskellige designudfordringer hver weekend. Fire år efter kom kopien Project Runaway fra Bravo TV.

Netop nu er der ifølge Masato Ochi to hovedtendenser i japansk tv, som meget vel kan slå igennem i resten af verden:

Det første er det såkaldte Japanese Variety Show, som består af en blanding af tre-fire originale stunts, musical-indslag, comedy og quiz-konkurrencer.
Det andet er Japanese Talk Show, hvor op mod 20 kendte stjerner medvirker i hvert enkelt program.

Skal man udlede en hovedtendens, er meldingen fra Masato Ochi, at ordinære mennesker er fortid.

»Det er slut med helt almindelige mennesker i tv. Hele reality-genren er død. De første reality-programmer så dagens lys i Japan allerede i 1970'erne. Nu er de for længst borte,« siger han.

Et andet eksempel på den nye bølge med kendte folk som hovedpersoner i programmerne er SelfProduceTV, hvor store stjerner – også amerikanske – udstyres med et videokamera, så de kan filme deres eget liv. De får i alt 13 minutter og 35 sekunder. Og der må ikke klippes. Samtlige 13 minutter og 35 sekunder sendes råt.

»Der bliver ikke redigeret i det. Og laver de medvirkende fejl, så viser vi det også.«

Endelig så har han opfundet et koncept, hvor 24 kendte instruktører alle skal lave en lille film med præcis den samme kendte person. Det er blandt andet blevet til 24 film om den japanske skuespiller og model, Ai Kato, som kørte i seks måneder på tv.

»Folk fandt det overhovedet ikke kedeligt, for hver uge havde vi en ny instruktør, ny vinkel og en ny fortælling,« siger han.

Masato Ochi, der selv er klædt som en superstjerne med glimmer på cowboybukserne, superglinsende sølvsko, enorme cremefarvede solbriller og en t-shirt under habitten, der ligner noget fra kunstneren Damien Hirst, ligger ikke skjul på, at han elsker celebrities, fashion og stjernestøv.
Og siger endda uden skam i livet:

»Jeg er den eneste i den japansk tv-branche, som elsker tøj. Alle andre er virkelig et trist syn.«

Men han understreger samtidig, at han tilstræber at tilføre sine shows en intellektuel dimension. Eksempelvis blander han klassisk musik ind i de mest poppede programmer, og han gør gerne brug af moralske statements fra intellektuelle forfattere, når eksempelvis han skal afrunde sit show One Million Man, hvor konceptet er, at en arbejdsløs får fem timer til at brænde en million yen af.

»I starten af 1990'erne sagde alle tv-stationer nej til talkshows. Nu er situationen en helt anden. Det skyldes blandt andet måden, man måler tv-seere på i dag. Nu gør man det op i seere pr. minut. Hvis man skal sikre sig, at hvert eneste minut er interessant, så skal der hele tiden ske noget. Derfor har man nu talkshows med hele 20 kendte stjerner i studiet, hvoraf flere løbende skiftes ud. Viser det sig, at en af de medvirkende er for kedelig, så folk zapper væk, kommer vedkommende nok aldrig på tv mere,« fortæller Masato Ochi.

Den japanske formatudvikler er i øvrigt ikke længere kun optaget af traditionelt tv. Klassisk fjernsyn har nemlig allerede mistet momentum i Japan, fordi medieforbruget er flyttet over på internettet og mobilen.

Nogle af de næste store program-hits er da også tiltænkt mobilen. Hvilke er endnu hemmelige, men som eksempel på mobilens betydning viser Masato Ochi Journalisten.dk sin sammenklappelige mobil (en smal hvid sag med glitrende sten uden på. Måske diamanter?), som samtidig også fungerer som broadcaster. Her kan hans venner og fans følge med i Masato Ochi-sans mobilblog. Lige nu er der et billede af ham selv taget fra balkonen på First Hotel Skt. Petri i København med udsigt til Vor Frue Kirke i baggrunden. Og hans små beretninger om sin dagligdag – skrevet fra mobilen til andre mobilbrugere – får op mod 3-400.000 hits. Om dagen!

»Pointen er, at tidligere var der intet, der kunne udfordre eller udkonkurrere tv. Nu er tv truet. Antallet af folk, der ser tv, falder drastisk. Mens blogs eksploderer. Og jeg overvejer, hvordan man etablerer en tv-kanal til mobiltelefoner. Japanere elsker jo deres mobil. Alle kigger på den konstant og har den altid med sig. Samtidig er det blevet normalt at se video på mobilen, og det begynder at blive normalt at lave tv-kanaler direkte til mobilen. Og når det slår igennem, vil det føre til en masse forandringer,« siger Masato Ochi.

Han tilføjer, at allerede nu er der folk i Japan, som bliver berømte via mobiltelefon-tv.

PS: Masato Ochi var i dag gæst på Tvfestival 2009, som Journalisten.dk dækker løbende. Tjek også temaet her.

Inden længe bringer vi blandt andet et tv-indslag med BBC-dokumentaristen Louis Theroux, der er kendt for at en helt usædvanlig interview-teknik. Med en særlig form for naiv nysgerrighed får han svar på sine spørgsmål fra garvede kriminelle, pædofile indespærret på ubestemt tid eller religiøse fanatikere.