Der er få for pladser til indlandsjournalisterne på Berlingske. Derfor må nogle af dem jævnligt tage hjem igen, når de møder på arbejde. (Opdateret 13.21).
»Velkommen – men desværre er der ikke plads til dig i dag.« Sådan lyder det jævnligt, når journalisterne på Berlingskes indlandsredaktion møder ind. Problemet er systemet med såkaldt free seating, som betyder, at der kun er 28 stole og borde til 35 medarbejdere – og det er ikke nok.
Derfor må indlandsjournalisterne jævnligt gå hjem, fordi de ikke kan finde et sted at arbejde.
»Free seating blev introduceret for 2½ år siden for at lave nye samarbejdsformer. Men det er ikke sket. Det har kun handlet om at spare penge,« siger tillidsrepræsentant Frederik M. Juel.
Fidusen ved at annullere faste pladser er, at arbejdsgiverne sparer hver 10. plads, fordi folk statistisk set alligevel er væk på grund af afspadsering, ferie, orlov, efteruddannelse eller sygdom. Problemet er imidlertid, at der ofte er for mange på arbejde samtidigt.
Frederik M. Juel fortæller, at tillidsfolkene i arbejdsmiljøudvalget på medarbejdernes opfordring flere gange har taget sagen op over for ledelsen.
»Folk er rasende, men ledelsen bliver ved med at sige, at bliver der gjort noget ved det. Meningen med free seating var, at 20 medarbejdere skulle dele 18 pladser. Det var ikke meningen at folk skulle gå sure hjem, fordi de ikke kunne få en plads.«
Seneste melding fra ledelsen har ifølge Frederik M. Juel været, at pladsproblemerne bliver taget op når Berlingske til årsskiftet etablerer eget nyhedsbureau.
Berlingske Medias koncernchef Lisbeth Knudsen siger til Journailsten.dk, at hun er opmærksom på problemet.
»Det er et irriterende problem, som der bliver gjort noget ved til nytår.«
Medarbejderne har tidligere fået løfter om at problemet ville bliver løst. Sker det denne gang?
"Der bliver gjort noget ved det."
(Opdateret 14:21 med kommentar fra Lisbeth Knudsen.)
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kun et eksempel ud af en lang række "innovative" tiltag, som er blevet gennemført, uden at nogen har besværet sig med at tænke konsekvenserne igennem.
Træls for de berørte, men fascinerende historie for os, der har oplevet de overenskomstforhandlinger, hvor arbejdsgiverne gang på gang har været gasblå i hovederne over "journalisternes manglende tilstedeværelse på arbejdspladsen"...